Der er ikke noget som når der promoveres for nye spil. Og denne The Last Guardian promovering kan vi godt lide.
I Stockholm er der nemlig et kæmpe The Last Guardian-fabeldyr lavet af is. I kan se skabelsen af dette flotte PR projekt. Hvis I vil se den officielle pressemeddelelse så se med her:
Indbyggerne i Stockholm kunne denne uge opleve en 2,5 meter høj Trico-isskulptur på Medborgarplatsen midt i byen. Isskulpturen var skabt af den kendte svenske isskulptør Tjåsa Gusfors i forbindelse med lanceringen af The Last Guardian til PS4.
Trico har sammen med en lille dreng hovedrollen i PlayStation 4-spillet The Last Guardian, som udkom denne uge.
Fabeldyret er en blanding af en kat, hund og fugl i kæmpe størrelse, og som en del af lanceringen tidligere på ugen gik PlayStation i Sverige sammen med den kendte svenske isskulptør Tjåsa Gusfors om at skabe en kæmpe Trico-skulptur i is.
Skulpturen blev skabt ud af to blokke fortættet sne, som vejede to tons.
“Det er supersjovt at arbejde med en karakter, der er en blanding af så mange arter. Og samtidig er det første gang, jeg har skabt en isskulptur foran et publikum – det var rigtig fedt,” siger Tjåsa Gusfors.
Er I lige så imponerede som vi er?