Selvom det ikke er samme platform heltene er fra, så kan man godt få noget godt ud af det. Det er Mario and Sonic at the Olympic Games Tokyo 2020 et levende bevis på. De største figurer fra Nintendo møder nu SEGA toppen i en stor OL dyst. Vi ser nu nærmere på spillet med denne anmeldelse.
For dem som kender Mario and Sonic OL spillene, kan man godt nikke genkendende til, at det er noget helt specielt vi har fat i her. OL spil har normalt en masse spændende discipliner at byde på, men de har jo en opskrift der skal følges.
Sådan er det heldigvis ikke med Mario and Sonic at the Olympic Games Tokyo 2020. Der har Nintendo valgt at skyde med spredehagl, og give os det bedste fra alle verdener.
Der er selvfølgelig nogle af de obligatoriske atletik discipliner, men det stopper heldigvis ikke der. Der er blandt andet boksning, fodbold, surfing og judo. Så man er ikke i tvivl om at Nintendo forsøger at trække et bredt publikum med denne titel.
Jeg kan med det samme godt afsløre, at det med sikkerhed vil lykkes for dem. For kan man lide noget der bare minder lidt om sport, så er der helt sikker noget der vil fange ens opmærksomhed her.
Selvom titlen hedder noget med Mario and Sonic, så er det selvfølgelig ikke kun de 2 vi møder i spillet. Der er de bedste venner som fjerner fra begge universer. Så lige meget hvem man er til, så skal der nok være en figur man bliver vild med.
I den tid jeg har spillet, har jeg haft en stor glæde ved at spille de OL spil man kunne få fingrene i, så det var med stor glæde spillet blev startet op for første gang. Noget af det man bemærkede når man kom i gang, er at det er super nemt at komme i gang med.
Kontrollen i de forskellige discipliner er lige i skabet. Der er selvfølgelig forskel på hvilken disciplin man har gang i, men det er simplificeret ret så meget. Det er en fordel både for de nye og øvede spillere. De nye kan nemt komme i gang, mens de øvede spillere kan sætte en større konkurrence i gang.
Retro opskriften holder!
Tit og ofte med store titler, så er det grafikken der tæller. Men folk der kender Nintendo Switch ved at det ikke er det der vejer mest her. Spillet er selvfølgelig flot og lige som man kan forvente det, men det er ikke det man ser mest.
En ny 2D mode er landet i spillet. Og den giver os virkeligt et kæmpe retro sus! Der er hele 10 discipliner som kan spilles i 2D mode. Man bliver bragt tilbage til de gode gamle dage, og man kan ikke andet end at elske hver pixel man ser.
Det er ikke første gang Nintendo har fået stor ros fra min side af, og det er nok hellere ikke sidste. Men endnu en gang så har de gjort alt hvad man kan ønske sig af en OL titel. Man har taget det bedste fra begge verdener og samlet det et sted. Ud over det, så er det udvalg af discipliner jo lige i skabet.
Man kan ikke andet end at holde af Mario and Sonic at the Olympic Games Tokyo 2020. Er man et konkurrence menneske, så har spillet sådan set uendelig levetid.
Vil man forøge levetiden på spillet, spiller man sammen med andre. Man kan både vælge at spille lokalt, eller online. En gang sofa hygge er altid sjovt. Men online er for mit vedkommende vejen frem. Mest fordi man møder vilde udfordringer den vej.