Dette års udgivelse i Assassin’s Creed serien tager os med til England i slutningen af den industrielle revolution, nærmere bestemt 1868. Her er det tvillingerne Jacob og Evie Frye der fra barnsben er oplært af snigmorderne for at bremse tempelherrernes plan om verdensherredømme. Under GamesCom var det for første gang muligt at stifte bekendtskab med den kvindelige helt – Evie.

Evie har sine helt egne evner og er meget mere en snigmorder end Jacob. Hendes færdigheder med kniv er uovertrufne. Samtidig besidder hun evnen til stort set at blive usynligt hvis hun ikke bevæger sig. Dermed er hun den ideelle karakter hvis du gerne vil uset ind for at dræbe dit mål. Fortvivl ikke hvis du er til brutal action. Hun nedlægger en gruppe af vagter med samme elegance som hun sniger sig rundt.

ACS_SC_GamesCom_OverlookingDemoArea_Watermark_1438731077

Den mission jeg fik lov at prøve foregår i hjertet af London hvor du, i sædvanlig Assassin’s Creed stil, skal vælge din rute til målet. Målet er denne gang Lucy Thorne. Mit ørnesyn (eaglevision) afslørende at lige denne mission havde tre forskellige ruter. Den sædvanlige lige ud af landevejen hvor du eliminerer alle der står i vejen, en rigtig snige rute over hustage og en kombination af de to. Jeg valgte at udnytte Evie’s evner og dermed snige mig hele vejen ind til målet. Det giver så også en speciel drabs animation så derfor var det helt klart første valget.

Jeg skal bruge en nøgle for at komme ind i fæstningen og lige mit valg giver mulighed for a prøve nogle af de nye ting. Jeg bruger gribekrogen til at svinge mig over tagne. Dropper ned på jorden og bruger knappen til at blive usynlig. Det kalder Ubisoft kamæleons effekten. Evie går op hug, tager den ikoniske hætte over hovedet og bliver usynlig. Så længe hun ikke bevæger sig så kan ingen opdage hende. Lidt bedre end at være tvunget til at finde en høstak eller lignende for at udspionerer.

ACS_SC_GamesCom_Escape_watermark_1438731070

Efter en tur rundt mellem tagene som en anden Spiderman med min gribekrog, så møder jeg min kontakt. Han giver mig mulighed for at prøve endnu en af de nye elementer, at kidnappe. I andre tilfælde vil det være Evie der kidnapper og fører fangen rundt. Denne gang er der omvendt. Det betyder mindre for hvordan spilmekanikken virker. Du får en cirkel som viser hvor NPC’ere bliver mistænksomme. Så længe du bevæger dig langsomt er cirkel lille. Står du stille eller bevæger du dig hurtige så bliver cirklen større.

Det giver dig mulighed for at snige dig hele vejen til Lucy Thorne som fyrer en bredside af fornærmelser af inden hun ender død i en blodpøl på gulvet. Det er også her missionen slutter. Det er Assassin’s Creed som fans kender og elsker.

ACS_SC_GamesCom_EvieKnifeThrow_watermark_1438731074

Det bliver spændende at se hvor stor forskel der er på de to helte Jacob og Evie. Ubisoft har skabt missioner der passer til begge. Jacob’s er mere hård og han ønsker at bygge sit eget imperium gennem gadebanden The Rooks. Evie arbejde helst alene og har fokus the The Creeds mål. Vi ved meget mere når spillet udkommer 23. oktober på PlayStation 4 og Xbox One og lidt senere på året til PC.