Så kom det næste kapitel i God of War serien endelig. Efter flere års spænding og venten har Santa Monica Studio omsider leveret varen. Spillet er alt hvad man har turde håbe på og meget mere end det. Hvis du forventer en Kratos der er i samme stil med tidligere spil, så bliver du dybt overrasket. Det er et helt nyt eventyr, ekstrem fedt gameplay og en vild historie der pryder spillet. Det er i den grad en helt ny tid for God of War.
God of War spillene har for det meste handlet om de græske guder. Denne gang gælder det de Skandinaviske myter, legender og ikke mindst de nordiske guder. Kratos har søgt mod det kolde nord i håb om et mere simpelt liv med hans familie. Spillet starter hårdt ud med Kratos, som er nødsaget til at brænde hans afdøde kone. Sammen med hans søn Atreus, hjælpes de ad med at skaffe træ til bålet hun skal brændes på. Moderens sidste ønske var at hendes aske skulle spredes fra den højeste klippe i riget. Let ikke? Det skal vise sig at det bliver sværrer end som så, da en underlig fremmed tatoveret mand dukker op ved deres dør. Efter at Kratos og den fremmede har givet hinanden titan-tæsk i en ekstrem action sekvens, så må Kratos og Atreus begive sig ud på deres færden, selvom den lige er blevet meget mere farligere end før.
Hvis man har spillet nogle af de andre God of War spil, så vil man sikkert kunne huske Kratos for at være i konstant vrede. Nu har vi en mere gammel, erfaren og en mere rolig Kratos – på visse punkter. Kratos er som man vil kunne forvente af en mand der har uddelt tæsk til samtlige græske guder i mange år. Han er af få ord og handlekraftig i hans gøremål. Han tumler dog meget med at forholde sig rolig. Det er sket i og med at han er blevet far.
Det våben Kratos har er også ændret sig. I stil med ændringen af omgivelserne, har han erhvervet sig en magisk økse og et skjold. Øksen er særdeles fed, da man kan kaste den mod fjender eller genstande for at løse gåder. Med et tryk på trekant, kommer øksen flyvende tilbage til hans hånd i bedste Thor stil.
Hans søn Atrues er en rigtig god kontrast til Kratos, da de begge er vidt forskellige. Atrues er ung, uerfaren og eventyrlysten. Det er deres forhold der er stjernen i spillet, da deres dynamik hinanden imellem afspejler sig meget ud i virkeligheden. Det kan være svært at komme tæt ind på livet af hinanden grundet forskelighed, selvom man kun vil den anden det bedste. Atreus er meget ivrig efter at gøre hans far tilfreds, selvom det ofte føre ud i skrammer og farlige øjeblikke. Selvom Atreus har fejl og er umoden, så er han bestemt ikke nogen pestilens, når man kommer gennem spillet.
Atreus’s våben er bue og pil. Under kampe kan han hjælpe med at skyde pile efter fjender så snart Kratos befaler det. Han er også en rigtig god afledningsmanøvre, da de store fjender kan holdes lidt hen af ham, dermed får man lidt tid til at finde noget liv eller til at planlægge sit næste træk. Atreus er også en stor hjælp hvad angår gåder og puzzle sektioner. Det er en fordel at holde øje med ham, selv når man bare vandre rundt i de semi-åbne-verdener. For han kan pludselig standse op og se på noget, der kunne have interesse.
Historien er så velskrevet og udført så storslået, at man virkelig sætter pris på måden det hele udfolder sig. God of War spillene har altid handlet meget om kampene og de fede action sekvenser, men her tager historien ikke hele turen på bagsædet. Atreus og Kratos har altid en samtale kørende, hvilket ikke virker påtrængende på nogen måde. Det er en fornøjelse at høre deres små jokes og spydige kommentarer til hinanden. Her kommer stemmeskuespillet også til sin ret og det er uden tvivl noget af det bedste udført stemme arbejde i hele God of War serien.
I de tidligere God of War spil har man kunne opgradere Kratos en lille smule, men ikke noget af stor betydning. Denne gang er der introduceret mange RPG elementer og dermed kan man selv sætte sit præg på Kratos. Man kan få forskellige kostumer, rustning og våben kan også forbedres. Det samme gælder for Atreus, dog i mindre grad end Kratos. Alt har stats og påvirkning på gameplayet. For at kunne opgradere hans gear og kampfærdigheder, skal man finde valuta i form af Hacksilver, som er spredt ud over alt. Man får også XP for at klare opgaver, bekæmpe fjender osv. Det hele er med til at gøre Kratos mere badass end nogensinde.
Væk er også det mondæne hack-n-slash gameplay. Der skal tænkes langt mere kreativt i de kampe man ender i. Det kan ofte blive hektisk, da fjenderne ikke venter på tur for hinanden. Som nævnt før kan Kratos’s økse blive kastet mod fjender og bringes tilbage til ham, i håb om at ramme flere på tilbagevejen. Kratos har selvfølgelig også lidt magiske kræfter, han er jo en gud trods alt. Efterhånden som man får lukket op for flere evner i det store færdigheds træ, så kan han blive det ultimative våben og fjender kan tilintetgøres som var det fluer. Men man får også brug for alle de tricks han kan, specielt i de store boss battles.
God of War byder på nogle mindre verdener og alle er de smukke på hver deres måde. Spillet blev testet af på en PS4 Pro og her bliver man bestemt ikke skuffet. Det er utrolig flot! Man kan vælge imellem to grafiske præferencer såsom “Favor Performance” som kaster et 1080p billede op på skærmen med en bedre framerate. Eller også kan man vælge “Favor Resolution” som giver et billede på 2160p ved brug af checkerboard og så opskaleret til 4K. Uanset om vælger det ene eller det andet, så får man en oplevelse som aldrig før.
Spillets brug af lyssætning og teksture leverer en detaljegrad der virker så levende og smuk. 3D modellerne der er brugt til omgivelserne og til karakteren er så fyldt med detaljer og tæt på det man ellers kun ser i mellemsekvenser. Apropos mellemsekvenser, så har udviklerne gjort noget ret så spektakulært med kameraføringen. Hele spillet fra start til slut er en lang kamerabevægelse uden klip eller ophold. Det er ret blæret.
Lyddesignet og selve musikken er også i top klasse. Spillets instrumentale musik sammen med det kor af mænd med dybe stemmer, fylder scenerne rigtig godt ud. Musikken har et råt udtryk der passer rigtig godt til det nordiske som spillet finder sted i. Det komponisten Bear McCreary der står bag soundtracket og han har gjort et fantastisk stykke arbejde.
Det som Santa Monica Studio har formået at lave, er med til at give et frisk pust i en ellers gammel serie. Der er så meget at se, så meget at lave og ingen områder ser ens ud. Alt er så visuelt detaljeret og fantastisk at se på, at man slet ikke kan forestille sig det massive stykke arbejde der måtte have ligget bag spillets udvikling. Det er svært at pege fingre af noget negativt her, da alt bare virker som det skal. Om man er nyankommen til God of War serien, eller en gammel veteran, så er her rigtig mange fede stunder at komme efter. Nok er Kratos blevet ældre, men han kan stadig uddele øretæver som ingen anden. God of War er intet mindre end fantastisk!