“The Legend of Zelda” er ligeså meget et fænomen, som det er en videospilsserie. Siden 1986, har The Legend of Zelda, handlet om, at en helt ved navn Link, skal overkomme ondskaben for, at rede prinsessen Zelda og derved kongeriget Hyrule. Mange er bekendte med, at serien – kogt helt ind til benet – følger helte-tropen der redder prinsessen. Men hvordan ville det se ud, hvis Zelda nu engang fik sit eget eventyr? Det er det Legend of Zelda: Echoes of Wisdom udforsker.
Først og fremmest, så er Echoes of Wisdom en mainline titel. Det betyder, at det finder sted på den famøse tidslinje, så det er begrænset hvad man kan vælge at gøre ved Zelda og hendes evner. Historien i Zelda universet forbyder nærmest Zelda, at være den modige helt, da den reinkarnation hører til Link. Zelda er tit forbundet med en form for trolddom og magi, da hun er en efterkommer af gudinden Hylia (i hvert fald nogle gange), og det er jo et godt sted, at trække inspiration og ideer.
Echoes of Wisdom’s historie finder sted hvor, at Hyrule er truet af mørke sprækker, der opsluger landet og fanger dets indbyggere, herunder vores sædvanlige helt Link, endnu engang iført den grønne tunika. Zelda, sammen med sin nye ven og følgesvend Tri, tager ud for at rense disse sprækker og befri de der er fanget. Med Link selv fængslet i en af sprækkerne, falder det på Zelda, at redde Hyrule.
I gennem spillets dungeons, små gåder og landskab, havde jeg – og sikkert også mange andre – at stable senge og bygge tårne af vand for, at komme rundt omkring. Dette var effektivt i starten, men jeg måtte senere bide i det sure æble, da en gåde ikke passede til mine vand-sengsstrategi. Her måtte jeg undersøge alle de andre echoes jeg havde samlet for, at løse opgaven. Det er min fejl for ikke, at eksperimentere tidligere, men der er dog en forklaring på, mine manglende kreativitet.
Den største forhindring for spillet, er dets Echo-menu linje. Den inddeles i forskellige søgemuligheder, som f.eks. senest brugte, mest brugte, hvad de koster osv. Det minder om BotW og TotKs våben-menu. Den starter fra samme ende hver gang, hvilket skaber mange pauser i spillets flow. Derfor fandt jeg det rigtig nemt, at holde mig til hvad jeg oplevede virkede. De stærke echo-monstre, en seng og vand-blokken. Når det så er sagt, så er der en berigende følelse, når en gåde bliver løst på en kreativ måde. Det, selvom det afbrudte flow, gjorde mig mere opmærksom på alternative strategier, end hvad rummets layout tydeligvis gerne ville fortælle mig.
Det er blandt andet sådanne steder, hvor jeg indså, at selvom dette spil har samme make-up som 2019s Links Awakening, så minder Echoes of Wisdom langt mere om BotW og TotK. “Gør tingende på din måde”. Alle løsninger er rigtige, det er kun din egen fantasi der sætter grænsen. Det lyder kliché men det er altså ikke helt skudt forbi. Der er selvfølgelig ikke samme mulighed for kreativitet, som i de førnævnte – men Echoes of Wisdom formår dog stadig, at lede kreativiteten ud på samme måde.
Zeldas “pseudo-pokémon”-kampe, med hendes Echoes bliver hurtigt meget kaotiske, og det er i starten lidt svært, at forholde sig i baggrunden mens hende Echoes tæver de andre monstre. Det er langt mere strategisk at hakke med sværdet… Men heldigvis, kan vi stadig hakke med sværdet. Zelda har nemlig en “Swordfighter form”, som giver hende Links evner, som vi kender dem fra Links Awakening, der virker på et energi-meter. Her kan man hurtigt vende kampen til ens fordel og skabe noget pusterum mellem Zelda og monstrene. Denne form er utrolig stærk, og måske en anelse overpowered, men dette opvejes af gribende gameplay og resurse-overblik. Den varer ikke for evigt, og det kan være svært at lade energi-meteret op, hvis ikke man har en potion eller smoothie til rådighed.
Echo’erne spæner fra Moblins, til Tektites og Kees til Re-Deads og Gibdos og mange flere. Alle fjender – undtagen bosserne – kan bruges som Echo – Pokémon! Gotta Catch ‘Em All, tænkte jeg. Og det gjorde jeg! Men selvom mange af disse echoer har en funktion, så fandt jeg mig selv i, at bruge de samme 3 på turnus. Men det er bare mig, og en anden spiller har måske en helt anden strategi. Dette er det fede ved denne kreative model, Nintendo er begyndt med på Zelda franchisen og det skaber helt sikkert en dybere indlevelse hos mange.
Spillet er overraskende langt og tager omkring nok omkring 20+ timer bare at gennemføre hovedhistorien. Der er fyldt op med massere af side-quests og valgfrie dungeons. Nogle af disse side-quests er hurtige og lette, som at vise en person en snebold eller et monster Andre er derimod ret dybe og kræver lidt renden rundt. Rupees, den kendte valuta i Zelda universet, føles meget mere vigtig i Echoes of Widsom. Måske fordi Zelda kan få opgraderet sit arsenal af accessories, der giver hende nogle stat-boosts og at smoothies koster 10 pr. Drik. Men jeg fandt mig selv i, at nikke hver gang jeg fik en 20, 50 eller 100 rupee. Det er ret ofte, at der findes en exploit til, at få hurtige rupees i de tidligere Zelda titler – specielt BotW og TotK, så dette er klart et plus for mig.
Zelda er ikke specielt hurtig, men hun har et lille spin hun kan lave, som fjerne græs. Dette spin giver hende en smule fremdrift og selvom det på ingen måde har samme slagkraft som Links tidligere koldbøtter, fandt jeg mig selv i, at lave pirouetter gennem Hyrule. Senere kan hun få lov til at ride på heste, hvilket er væsentligt hurtigere.
The Legend of Zelda: Echoes of Wisdom er mere end bare et nyt kapitel i en elsket serie. Det er en konventionsbrydende oplevelse, til de der har fulgt sagaen i årtier, og en indbydende hånd til nye spillere. Ved at sætte Zelda i centrum udfordrer spillet vores forventninger og genopfinder, hvad et Zelda-spil kan være.
Det er et mesterstykke i gamedesign, der balancerer nostalgi med innovation, udfordring med tilgængelighed, og episk fortælling med personlig udforskning. “Echoes of Wisdom” er ikke bare årets spil – det er en milepæl i videospilshistorien, der vil genklinge i årene fremover.
Tak til Bergsala og Nintendo for, at gøre denne anmeldelse mulig.