Figurerne med de store hoveder, som efterhånden strækker sig over al populærkultur gør deres indtog på de digitale platforme. Lykkedes det dem at nå LEGOs niveau eller er hovederne fyldt med luft?

Funko Pop figurer har en særlig plads her i hjemmet – eller faktisk har de rigtigt mange særlige pladser. Konceptet med de plastikfigurerne med de store hoveder har ramt plet, og på tværs af husholdningens fire personer er der listet en enkelt eller mange figurer ind som står og pryder en overflade. At der nu skulle komme et spil har heller ikke gået husets fire vægge stille forbi. Især har den 11-årige søn talt dagene indtil release imens trailere er blevet fortærret grådigt. Indrømmet ovenstående lille trailer ser da også indbydende ud.

Derfor var det selvsagt, at netop denne titel var vigtigt at få en anmelderkopi af. installation overstået satte vi os ned sammen, og i fællesskab skulle vi forsøge at fælde en dom. Titelskærm passeret og første lille udbrud af glæde. De ikoniske æsker toner frem og man kan frit vælge mellem flere forskellige verdener, som repræsenteres af fire forskellige figurer som man frit kan vælge imellem. Intet mindre end syv forskellige TV-show eller film er repræsenteret – såsom He-Man eller the Thing. Hver verden har fire personer som du frit kan vælge imellem. Så langt så godt.

Den valgte verden toner frem, og man skal – generelt for alle verdener – prøve at finde ud af hvad der egentlig foregår. Det sker med små indledende øvelser i et startområde inden man slippes løs videre ind i det tema man nu befinder sig i. Omgivelser, personer og handling har alt sammen løs relation til pågældende serie, og fra starten er der bestemt gengældelsens glæde. Eksempelvis når man får He-Man til at trække sit sværd og han påkalder sig “the power of Grayskull” imens tegneseriens let genkendelige temamelodi toner frem. Her rammer man mange af de helt rigtige toner.

Men med spillets opstart begynder problemer og underlige designvalg dog også at tone frem. Det første isbjerg man skal manøvrere udenom er, at man – fuldstændigt uforklarligt – har fravalgt at tilbyde lokal coop. Altså muligheden for at man i fællesskab kan sidde foran samme skærm med en controller i hånden og (forhåbentligt) nyde spillet. Bevares: Man kan spille online coop, men det er bare langt fra det samme. Så i vores families tilfælde måtte vi her æde den første store skuffelse og det blev i stedet som spiller og iagttager. For mig lugter det langt væk af, at man ønsker at skulle sælge flere eksemplarer.

Næste udfordring kommer i selve spildesignet. Det er svært at sætte en finger på præcis, men her kommer vi ind på selve opbygning og strukturering af banerne. For det første, så er det dybest set nærmest ligegyldigt hvilken figur du vælger. Ud over det rent visuelle, så er de enkeltes evner nemlig meget ens. Der er enkelte elementer – såsom He-Mans sværd, men ret beset så er det meget begrænset hvor meget du får ud af at skifte mellem de forskellige personer. Det er mig nærmest uforståeligt eftersom man på overfladen ellers har forsøgt sig med at sprede puzzles ud på de enkelte baner. Netop unikke personer og ja, ikke mindst et element af coop, ville netop have fremhævet de mange inkluderede figurer.

Næste udfordring er, at spillet ganske enkelt er svagt designet. Det oser af, at man ikke har været specielt grundig med sin spiltestning. Selv om områderne oftest er ganske små og de forskellige puzzles egentlig er meget enkle, så er udførelsen af dem virkeligt dårlig forklaret. Nu har mange spil måske overgjort det med eksempelvis gule farver på steder man eksempelvis skal forcere – Uncharted style – men det her spil går i den anden retning og forklarer meget lidt. Når der endelig er en forklaring, så er den virkeligt ringe. Man ender oftest med at tosse rundt i et forsøg på at aktivere et eller andet. Det er ikke sjov gådeløsning – det er dårligt spildesign.

Dertil så er spillet desværre overdækket med glitches og bugs, som decideret kan få spillet til at gå ned eller endnu værre efterlader dig i en situation du ganske enkelt ikke kan komme ud af. Det er dybt frustrerende og foregår på et niveau som er noget nær utilgiveligt – især når man tager spillets ellers meget simple natur i betragtning. Dertil er der ikke nogle check-points, hvilket blot blæser yderligere til frustrationerne, når man atter er fanget i en glitch som man ved kommer til at betyde endnu en genstart.

Den grafiske side er som sådan ganske udmærket – den er i hvert fald funktionel for det meste. Man bliver præsenteret for en længere række mellemsekvenser, der dog er lidt klodset integreret i den generelle handling. Der er en lang række af dem – men i stedet for at lade dem udspille sig i spillets grafiske motor bliver spillet pludselig stoppet for at vise en sekvens. Det lyder måske meget naturligt – men integrationen til resten af spillet er ikke videre heldigt udført og det føles påklistret. Det samme kan siges om spillets historie, der dybest set er en dårlig undskyldning for spillets antagonist for at bevæge sig mellem skurkene fra de forskellige temaverdener.

Funko Fusion er desværre ikke en særlig vellykket produktion. Det er et spil som føles ufærdigt og som mangler den sjæl og glimt i øjet som man eksempelvis finder i mange LEGO titler. Den spildte mulighed for at spille lokalt med venner og familie er fuldstændigt uforståeligt. Spillets rodede opbygning og myriader af fejl er med til at næsten at vælte helheden. En helhed som ellers har potentiale. Figurerne er genkendelige, verdener ofte trofast gengivet og kombinationen af gåder og kamp virker på papiret solidt. Desværre hæmmes det af dårlige designvalg.

Smilet hos familiens yngste veg langsomt tilbage undervejs mens timerne og dagene gik ved skærmens flimren. Hans oprindelige glæde blev hurtigt afløst af frustrerede udbrud. Viljen til at sætte sig foran skærmen veg tilbage. Spurgt om hvad det mest positive var, så kunne han godt lidt udvalget af personer og han mente at det måske var noget for folk, der kunne lide LEGO-spillene. Resten var enten MEH eller bare dårligt. Især de mange bugs var han ærgerlig over. Det er svært at se hvem 10:10 Games egentlig har tænkt Funko Fusions målgruppe skulle være. Det er i hvert fald ikke nogle på denne matrikel.

TL;DR
Vurdering
Forrige indlægLogitech G & Streamlabs præsenterer AI Game Highlighter
Næste indlægEmio The Smiling Man: Famicom Detective Club – anmeldelse
funko-fusionFunko Fusion er desværre ikke en særlig vellykket produktion. Det er et spil som føles ufærdigt og som mangler den sjæl og glimt i øjet som man eksempelvis finder i mange LEGO titler. Den spildte mulighed for at spille lokalt med venner og familie er fuldstændigt uforståeligt. Spillets rodede opbygning og myriader af fejl er med til at næsten at vælte helheden. En helhed som ellers har potentiale. Figurerne er genkendelige, verdener ofte trofast gengivet og kombinationen af gåder og kamp virker på papiret solidt. Desværre hæmmes det af dårlige designvalg.