2026 er skudt i gang med massive ændringer for alle gamere. Jeg tænker naturligvis på Phil Spencer, der er trådt tilbage som CEO for Microsoft Gaming. Ind på scenen træder den forholdsvis ukendte Asha Sharma som direktør for det hele. Her er tale om et fuldstændigt ubeskrevet blad i forhold til gaming. På X svarede hun den 23. februar 2026, at ”hun for nyligt har oprettet et gamertag for at lære og forstå denne verden”. Profilen har tidligere været fælles for familien, selvom den nu skulle være Ashas personlige.
Asha har de seneste to år været leder af Microsoft CoreAI, hvilket har givet anledning til bekymring hos fans. Kommer vi nu til at se spil med en stor del ”AI-slop” (red. generisk, kunstigt skabt indhold)? Hendes første – og meget forventelige – udmelding er, at der ikke skal satses yderligere på AI for at opnå kortsigtede gevinster. Samtidig antydede hun, at der til GDC vil blive annonceret store Xbox-nyheder. Det lyder alt sammen meget tilforladeligt, hvilket også er den sædvanlige, styrede kommunikation fra senior management; den er helt sikkert godkendt af kommunikationsafdelingen, som corporate policy kræver. Dette gælder også opslag på sociale medier, hvor Microsoft nævnes.
Den slags regler er Seamus Blackley, der oprindeligt var med til at skabe Xbox, ikke bundet af. I et interview med GamesBeat udtaler Seamus, at Asha er udpeget til i god ro og orden at lægge Microsofts gaming-brand i graven. Hun skal yde lindrende pleje til Xbox og fansene, mens brandet gradvist udviskes fra alles bevidsthed. Det er selvfølgelig et synspunkt, og inden vi tager temperaturen på det, så lad os kigge på Xbox gennem tiden.
En tur ned ad Memory Lane
Den originale Xbox-konsol blev introduceret i USA i 2001 som et svar på Sonys PlayStation 2. Det store trækplaster og den primære eksklusive titel var Halo: Combat Evolved. Selvom spillet i sig selv ikke var banebrydende, var det fundamentet, som fik Xbox til at tage fart. Selvom online-tjenesten Xbox Live allerede eksisterede i 2004, var det multiplayer-delen i Halo 2, der for alvor pustede liv i konsollen som andet end en singleplayer-oplevelse. Den banede vejen for Xbox 360, som ramte stuerne i 2005.
Med Xbox 360 ramte Microsoft for alvor markederne uden for USA. Den velfungerende Xbox Live-tjeneste blev kombineret med ”Gamerscore”, som blev lanceret den 22. november sammen med konsollen. Det blev en gamechanger, da man nu kunne sammenligne sine virtuelle evner med alle andre. Der er ingen tvivl om, at den psykologiske effekt af det lille ”pling” med teksten ”Achievement unlocked” var en medvirkende årsag til, at der blev spillet utroligt meget. Det drev communities med ledetråde og guides til alle os med mindre tålmodighed. Når jeg skulle have mit næste ”dopamin-fix”, skabte det automatisk en interesse for at deltage i diverse fora.
Ejede man en Xbox 360, var det eneste, man frygtede, ”The Red Ring of Death”. Microsoft havde presset hardwaren til det yderste, hvilket betød, at de første udgaver ofte overophedede, så lodningerne smeltede. Det blev dog ordnet med tiden, og Xbox 360 fremstod længe som ”kongen af konsollerne”. Jeg husker stadig de mange timer med Halo 3, Skyrim, Rock Band, BioShock, Batman: Arkham City, Mirror’s Edge, Limbo, CoD: Modern Warfare og Forza Motorsport – for blot at nævne nogle få.
Fra storhed til fald
Ordsproget ”højt at flyve, dybt at falde” passer perfekt på Xbox One, som blev lanceret i november 2013 – dog med modifikationer. Microsoft valgte at lancere i forskellige lande på forskellige tidspunkter, hvilket betød, at Danmark først fik konsollen i september 2014, næsten et år efter USA.
Teknisk set var udgangspunktet en stor fejltagelse. Den bærende idé var at skabe en ”TV set-top box”, der skulle være omdrejningspunktet for primært amerikanske sportskampe som NFL, NBA og WWE. Det var desværre ikke det eneste problem: Man kunne oprindeligt ikke spille sine spil, hvis man var offline. Det blev et kæmpe flop, da Microsoft forsøgte at presse en aggressiv software-licenseringsmodel ned over hovedet på gamerne. Det var et selvmål af dimensioner, og Microsoft blev til grin i branchen. Sony havde en fest med PlayStation 4, og reelt set var Xbox One ”Dead on Arrival”.
Game Pass-æraen
Den fjerde serie, Xbox Series S og Series X, udkom i 2020. På dette tidspunkt var Microsofts fokus allerede skiftet fra fysiske konsoller til deres Game Pass-abonnementsmodel. Det er et koncept, der har vundet indpas mange steder: Du betaler et månedligt beløb for adgang til en stor spilsamling. Der er en jævn udskiftning af titler; der kommer helt nye udgivelser, mens spil fjernes også igen efter en periode.
Modellen er fin til det ”casuale” marked, der hurtigt keder sig, men spiller man primært en lille gruppe spil, kan man ikke vide sig sikker på, at de bliver i tjenesten. Microsoft har af flere omgange opkøbt udviklere, udgivet deres spil på Game Pass og efterfølgende lukket studierne. I en virksomhed, der lever for det næste kvartalsregnskab og en højere aktiekurs, er der ikke altid tid til at vente på langvarig spiludvikling. Har man økonomisk forståelse, kan man se, at det ikke er en holdbar model i det lange løb – det virker snarere som en kortsigtet plan for at holde et produkt flydende, som kræver løbende subsidiering.
Strategien skifter: Multi-platform
Løsningen blev at købe udviklere, der tjener penge uafhængigt af Xbox. Her kommer opkøbet af Activision Blizzard ind i billedet, da de har store titler med massive indtægter fra PC og PlayStation. Xbox-fanbasen troede, at dette ville sikre store eksklusive titler som Call of Duty, men realiteten er en anden. Det giver mening at købe Activision, fordi profitten herfra kan finansiere Game Pass.
Det er efterhånden tydeligt, at Xbox-konsollen ikke er førsteprioritet. Store titler annonceres nu til PlayStation – herunder Forza, Sea of Thieves, Hi-Fi Rush, Gears of War, Grounded, Pentiment, Indiana Jones and the Great Circle og selv Halo. For mange er det helligbrøde. Dette gælder også nye udgivelser som South of Midnight og Fable. Ingen i Microsoft Gaming er sat i verden for kun at skabe spil; de er sat i verden for at tjene penge, og derfor er det dårlig forretning ikke at udgive på PlayStation.
Fremtiden: Helix og Windows 11
I dag blev Game Developers Conference (GDC) skudt i gang med Microsoft som hovedtaler. Her blev fremtiden for Xbox fremlagt: En ny konsol med kodenavnet ”Helix”, som både kan afvikle Xbox- og PC-spil. Det lyder dyrt. Det er én ting at lave en konsol med en lukket arkitektur, der er til at betale, men på PC er arkitekturen givet, og alene det at køre et Windows-operativsystem med Steam og andre launchers er en udfordring.
Det bliver nok mere en PC end en Xbox, som Microsoft allerede har afprøvet med ROG Xbox Ally. Teknisk set vil det være lettere at lave en Xbox-emulator oven på en PC. Da en ”Xbox-mode” ruller ud til Windows i april, er det et ret sikkert gæt, at Xbox fremover bliver en feature i Windows 11, som man kan skifte til, når man vil spille. Selvom de første alfa-udgaver af Helix sendes til udviklere i starten af 2027, føles annonceringen i virkeligheden som et blidt farvel til Xbox som fysisk konsol – og et velkommen til en Xbox-container i Windows 11 på PC.
I min optik er det et farvel til Xbox som konsol. Æret være dit minde.