Starfield er endelig landet på PlayStation 5 i et af de mest opsigtsvækkende platformsskift i nyere spilhistorie. Efter i årevis at have været tæt knyttet til Xbox og PC åbner Bethesda nu dørene til sit enorme sci-fi RPG for et helt nyt publikum, hvor forventningerne er høje, og nysgerrigheden endnu højere.
Det rejser et mere grundlæggende spørgsmål end blot kvaliteten af spillet i sig selv. Når Starfield nu står frit på en ny platform, vurderet uden sin oprindelige kontekst, er det så endelig den storladne rumrejse, det hele tiden har haft ambitioner om at være, eller afslører det i virkeligheden, at nogle spil aldrig helt kan løsrive sig fra den måde, de er skabt på?
Fra første øjeblik er ambitionerne tydelige. Spillet kaster dig ud i et massivt univers med hundredvis af planeter, fraktioner og historier, der konstant lokker med nye eventyr. Gameplayet bygger på en velkendt Bethesda-struktur, hvor fri udforskning, hovedmissioner og et væld af sideaktiviteter flyder sammen i et system, der hurtigt kan opsluge mange timer.
Gunplay er mere stramt end tidligere Bethesda-spil og fungerer solidt uden at nå niveauet fra dedikerede shooters, mens rumkampene tilføjer variation, men til tider føles lidt stive og mindre intuitive, end man kunne håbe.
På RPG-fronten leverer Starfield et solidt fundament. Du former din karakter gennem skills, valg og dialog, og der er en tydelig frihed i måden, du griber både missioner og relationer an på. Companion-systemet fungerer godt, og flere karakterer formår at give rejsen personlighed. Historien læner sig op ad klassisk sci-fi med mysterier, opdagelse og eksistentielle temaer, og selv om den ikke altid rammer samme følelsesmæssige højde som de stærkeste i genren, er den mere end stærk nok til at holde dig investeret.
Det er også her, Starfield for alvor afslører sin arv. Spillet bygger tydeligt videre på en struktur Bethesda har forfinet gennem årtier, hvor fri udforskning, fraktionsbaserede fortællinger og systemdrevet progression går hånd i hånd. Det giver genkendelighed og tryghed, men betyder også, at meget af oplevelsen følger en formel, man hurtigt lærer at aflæse.
Når det kommer til universet, er det både spillets største styrke og dets største svaghed. Omfanget er imponerende, og følelsen af at rejse mellem stjerner mister aldrig helt sin appel. Samtidig bliver det tydeligt, at ikke alle verdener er skabt med samme grad af håndværk og intention.
Mange planeter føles ikke tomme i klassisk forstand, men snarere funktionelle i deres design, som steder der skal besøges frem for opleves. Udforskning bliver derfor ofte en bevægelse gennem systemer snarere end en rejse gennem mindeværdige øjeblikke. Den procedurale tilgang skaber variation, men kan ikke erstatte de håndlavede detaljer, der normalt giver Bethesdas bedste verdener deres liv.
Det er her, universet mister noget af den tyngde, der kunne have gjort det uforglemmeligt. Størrelsen er der, men nærværet er ikke altid med.
På PlayStation 5 klarer Starfield sig generelt stabilt, men uden at imponere teknisk. Spillet er visuelt solidt med stærk belysning og detaljerede miljøer, men står ikke som en teknisk reference på platformen. Frameraten er overvejende stabil, men med mærkbare fald i mere krævende situationer. Loadingtider er korte og understøtter et fornuftigt flow, men små bugs og tekniske fejl opstår stadig løbende. DualSense bliver brugt, men uden for alvor at tilføre noget nyt til oplevelsen, hvilket føles som en forpasset mulighed. I enkelte tilfælde opleves også crashes, som trækker ned i en ellers stabil helhed.
Lydsiden er stærk med et stemningsfuldt soundtrack, der understøtter følelsen af rumrejse og opdagelse. Voice acting er generelt solid, om end ujævn i kvaliteten, mens lydeffekterne i kamp og rumfart bidrager effektivt til atmosfæren.
Sammenlignet med Xbox og PC fremstår PS5-versionen som en kompetent, men ikke nødvendigvis forbedret udgave. Indholdsmæssigt er forskellene minimale, men fraværet af en moden modscene og større tekniske forbedringer gør, at det ikke føles som den definitive måde at opleve Starfield på.
Starfield på PlayStation 5 kommer med en interessant historik i bagagen, fordi det ikke er første gang vi har forholdt os til spillet. Da det udkom til Xbox, beskrev vi det blandt andet sådan her:
“Starfield er et klassisk Bethesda RPG til trods for at det er det eneste nye IP Bethesda er kommet med i de seneste 25 år. Du finder nøjagtigt de samme elementer som du kender fra Fallout og Elder Scrolls. Du er en tavs hovedperson der har den samme dialogmodel i samme grafiske tilsnit med NPC’er der er lige så livagtige som de mannequiner du finder i spillet.”
Det rammer stadig meget præcist kernen i oplevelsen, også på PS5. For Starfield er ikke et spil der har ændret identitet undervejs, men et spil der nu bliver vurderet i en ny kontekst, hvor platform, forventninger og teknisk standard spiller en større rolle.
Som med tidligere Bethesda-udgivelser stopper Starfield ikke ved baseoplevelsen. Spillet er allerede blevet udvidet med Shattered Space, som tilføjer et mere fokuseret narrativ omkring House Va’ruun og en mørkere, mere sammenhængende historie end basisspillet.
Samtidig har den gratis Free Lanes-opdatering ændret selve oplevelsen af at bevæge sig gennem universet. Rumrejse føles mindre som fast travel og mere som faktisk transport, hvor du frit kan navigere mellem planeter og opleve rummet undervejs. Det lyder som en lille ting, men det gør en mærkbar forskel i, hvordan spillet føles.
Den nyeste story-DLC, Terran Armada, går i en anden retning. Her bliver konflikten mere direkte, med en ny militær fraktion og dynamiske encounters, der kan afbryde din rejse og trække dig ind i større kampe. Det giver universet lidt mere kant og uforudsigelighed.
På systemsiden er der også sket meget. Opdateringer har tilføjet dybere customization, bedre outpost-management og generelle forbedringer, der gør oplevelsen mere sammenhængende. Samtidig giver Creation-systemet på PS5 adgang til mods, som løbende kan udvide og tilpasse spillet.
Det betyder, at Starfield ikke rigtig står stille. Det udvikler sig – og det er tydeligt, at det er meningen.
Starfield på PlayStation 5 er i sidste ende en oplevelse, der imponerer med sit ambitionsniveau, men som aldrig helt slipper sine strukturelle begrænsninger. Det er et RPG fyldt med frihed, indhold og muligheder, men også præget af gentagelser, tekniske ujævnheder og en verden, der ikke altid føles lige levende.
For fans af Bethesda og klassisk science fiction er der stadig meget at hente, især når spillet rammer sin bedste rytme. Men det er også en oplevelse, der kræver tålmodighed, fordi den sjældent overrasker ud over det system, den selv bygger på.
Samlet set er Starfield en stærk, men ujævn debut på PlayStation 5. Det er ikke spillet, der ændrer billedet af Bethesda-formlen, men snarere spillet der bekræfter den. En stor, ambitiøs rumrejse, der stadig føles mere interessant i sine muligheder end i sin udførelse.