Resident Evil har altid været en lidt mærkelig blanding. Det ene øjeblik flygter man fra et grotesk monster, mens man kort efter står og løser et komplet absurd puslespil for at åbne en dør. Det giver ikke altid mening, men det er en stor del af seriens charme.
Det er netop den side af spillene, som instruktør Zach Cregger ser ud til at have forstået. Den nye Resident Evil-film forsøger ikke bare at genfortælle spillenes historier, men vil i stedet ramme følelsen af at være spilleren, der pludselig bliver kastet ind i Raccoon Citys mareridt.
Det ses især gennem hovedpersonen Brian, spillet af Austin Abrams. Han er ikke en erfaren actionhelt, men en helt almindelig person, der pludselig skal håndtere zombier, monstre og en verden, hvor videospillogik tilsyneladende er blevet til virkelighed.
Cregger har tidligere forklaret, at han forestillede sig, hvordan han selv ville reagere, hvis han blev kastet direkte ind i et Resident Evil-spil. Brian er derfor ofte mere forvirret og panisk end cool, hvilket også bliver en vigtig del af filmens humor.
Filmen henter blandt andet inspiration fra Resident Evil 4, hvor den ikoniske landsbysekvens viser, hvordan serien kan gå fra snigende uhygge til totalt kaos på få øjeblikke. Den samme balance mellem horror og humor ser ud til at være central i filmen.
Samtidig leger Cregger med nogle af spilseriens mest bizarre traditioner. Et eksempel er låste døre, som i spillene ofte kræver mærkelige nøgler, genstande eller små puslespil. Her forsøger Brian i stedet at løse problemerne med sin pistol. Det går naturligvis ikke altid helt efter planen.
Det interessante er, at filmen ikke virker interesseret i kun at fylde skærmen med referencer og påskeæg. Den forsøger i højere grad at oversætte selve oplevelsen af at spille Resident Evil til film.
Og det er måske filmens største styrke. Resident Evil har altid været absurd, men når man først accepterer universets regler, fungerer det hele alligevel. Den nye film ser ud til at forstå netop det og omfavner både uhyggen og det lettere fjollede, der har gjort spillene så underholdende.
Det kan meget vel være den tilgang, der gør Resident Evil til en mere vellykket spilfilm. Ikke fordi den kopierer spillene perfekt, men fordi den forstår, hvorfor vi elsker at spille dem.