Da Nintendo annoncerede, at de endnu en gang ville genfortælle historien om Fox McCloud og hans besætning – denne gang eksklusivt til den kraftfulde Nintendo Switch 2 – var der utvivlsomt skeptikere. Havde vi ikke allerede spillet denne historie i 1997, i 2011 og i 2016? Men efter at have tilbragt adskillige timer i cockpittet på den topmoderne Arwing i Star Fox (2026), må al tvivl vige pladsen for ren, uforfalsket rumeufori. Velan Studios og Nintendo har ikke bare lavet en genudgivelse; de har skabt det ultimative science fiction-actionspil, der både ærer fortiden og viser vejen for fremtidens Nintendo-hardware.
Det første, der rammer én, er den tekniske præstation. Star Fox (2026) er intet mindre end et visuelt mesterværk og står som det hidtil smukkeste førstepartsspil til Switch 2. Den rå computerkraft i den nye konsol bliver udnyttet til fulde. Hvor det ikoniske Star Fox 64 (i Europa kendt som Lylat Wars) måtte forlade sig på tåge og simple polygoner for at holde billedhastigheden oppe, eksploderer 2026-versionen i visuelle detaljer.
Åbningsbanen på Corneria føles nu som en rigtig, levende metropol under et apokalyptisk angreb, hvor skyskrabere styrter i grus med fotorealistiske partikeleffekter, og vandreflekserne i oceanerne tager pusten fra en. Asteroidebælterne føles klaustrofobiske og truende, badet i dynamisk lys fra fjerne stjerner. Alt kører med en Silkeblød billedhastighed, hvilket er essentielt for et spil, hvor millisekunder afgør, om du undviger en fjendtlig laser eller ej.
Hjertet i spillet er stadig den klassiske “rail shooter”-mekanik, som gjorde forgængeren på Nintendo 64 til et af tidens mest genspillelige arkadespil. Strukturen er bevaret: Du starter på Corneria, og afhængigt af din præstation og de hemmelige mål, du gennemfører, forgrener ruten sig gennem Lylat-systemet mod Andross’ base på Venom. Og ja, jeg har endnu ikke klaret de aktiviteter som skal til for at låse op for en af de alternative ruter og den ”rigtige” boss kamp.
Det geniale her er, at udviklerne har modstået fristelsen til at introducere unødige gimmicks. Kontrollen sidder lige i skabet. Det føles præcis så responsivt og tilfredsstillende at lave et barrel roll som det gjorde i 1997, men finpudset til de nye Joy-Con-controllere. Køretøjerne har fået mere distinkt personlighed; Landmaster-tanken føles tung og slagkraftig med utrolig præcis sigte, mens ubåden Blue-Marine i spillets dybhavsbaner har fået sit helt eget unikke bevægelsesmønster, der gør undervands missioner til en sand fornøjelse frem for en tålmodighedstest.
Hvor spillet for alvor adskiller sig fra Star Fox 64 og løfter sig til nye højder, er i sin historiefortælling. Vi elsker alle de oneliner klichér fra det originale spil aka ”Do a barrel roll” (prøv at Google det) – og bare rolig, charmen er intakt – men Star Fox (2026) introducerer fuldt animerede, filmiske mellemsekvenser i realtid, som væver en langt dybere og mere emotionel fortælling.
For første gang ser vi holdet interagere uden for cockpittet. Mellemsekvenserne giver os et indblik i en yngre, mere sårbar Fox McCloud, der tynges af arven fra sin far, James McCloud. Forholdet til de andre besætningsmedlemmer udforskes også dybere. Disse filmiske sekvenser og den opdaterede, storladne orkestermusik skaber en moden, men stadig utrolig underholdende rumopera. Det motiverer spilleren til at jage den “sande” slutning, ikke kun for udfordringens skyld, men fordi man oprigtigt investerer sig i karakterernes overlevelse og udvikling.
Star Fox (2026) formår at gøre det umulige: Det tager fundamentet fra et af spilhistoriens mest elskede actionspil og genopfinder det for et moderne publikum uden at miste sin sjæl. Det er en kærlighedserklæring til Star Fox 64, pakket ind i den mest imponerende teknologi, Switch 2 kan præstere, og løftet af en narrativ dybde, serien altid har fortjent. Uanset om du er en veteran, der kan huske fjendernes placering fra 1997 udenad, eller en nytilkommen pilot, der skal trykke på aftrækkeren for første gang, er dette spil en absolut nødvendighed i din samling. Fox McCloud og hans hold er tilbage for fuld styrke – og Lylat-systemet har aldrig strålet klarere.