Respawn Entertainment kom med Titanfall i marts 2014 hvor det udkom til Xbox og PC udgivet af EA. Det var alene multiplayer hvor du som pilot af en kæmpe panseret robot, kaldet en Titan, skal uddele tørre tæsk i forskellige klassiske spiltyper. Når din Titan er så gennemtæsket at den ikke kan holde sammen mere skydes du ud og skal vente til en ny er klar. Nu er Titanfall 2 så ude og denne gang er det til flere platforme og med en kampagne del.

titanfall-2-02

Jeg savnede aldrig en kampagne i den første så jeg var spændt på at se hvad Respawn kunne komme op med at både historie og baner. Det er tydeligt at se der er taget koncepter med fra Call of Duty da Respawn er startet af personer som har været hos Infinity Ward. Du starter din karriere som den anonyme infanterist Jack Cooper. Da Coopers befalingsmand, Kaptajn Lastimosa, bliver dødeligt såret overlader han kontrollen over Atlas klasse titanen, BT-7274 til Cooper. Opgaven er så at finde Major Anderson så missionen kan blive gennemført.

titanfall-2-01

Der bliver selvfølgelig et bånd mellem mand og maskine gennem den forrygende tur I to kommer til at tage sammen. Der er som forventet masser af action både hvor du skal klare dig selv og hvor kæmper som pilot i din nyerhvervede titan. Jeg synes både det er varieret og flot med masser af våben der ikke bare er forskellig af udseende men også både i håndtering og muligheder. Undervejs kæmper du i områder du efterfølgende kan genfinde i mange af de multiplayer baner som findes. Specielt en bane synes jeg er rigtigt sjovt tænkt. Det er en kæmpe fabrik der laver landskaber som benyttes til træningsområder for nye soldater og titans. Turen gennem fabrikken til du lander i en kuppel hvor øvelsesbanen er blevet samlet af de mange minder elementer er intens.

titanfall-2-03

Selvom du gennem kampagnen samler forskellige våben op til din titan så har Respawn denne gang valgt flere titans med et fast våben load out. Der er stadig en række af tilpasninger. Det gør det noget lettere at se hvad du er oppe imod fordi den enkelte er let genkendelig. Du kender den brutale nærkamps klasse Scorch og ved at Northstar primært er en sniper klasse. Der er også dukket mange flere typer af pilot op. Her kan du boltre dig i forskellige klasser hvor du kan vælge våben, granater og perks. Hver pilot har tilsvarende en unikt udseende så du har en rimelig idé om hvad du er oppe imod.

titanfall-2-04

De gamle Burncards hvor du kunne vælge en række ekstra perks er nu sløjfet til fordel for en fast boost til din titan. Det synes jeg er noget bedre. Jeg var aldrig rigtig en fan af Burncards da det var alt for let at ændre balancen i et spil hvis alle valgte f.eks. at kunne reducere byggetiden for din titan. Noget jeg savner er rodeo muligheden hvor du kunne klatre op på en titan og skyde ind de vitale dele. Det er nu erstatte af at kunne tage et batteri ud og benytte det på din egen eller en holdkammerats titan. Væk er også den faste timer for hvornår du kunne bruge en titan. Nu tjener du kun ganske lidt ved at vente i et hjørne mens det at deltage i kampen tæller hurtigt mod at få en ny kæmpe på slagmarken. Dermed kan det tage længere end de 4 minutter det tidligere tog at få en titan.

titanfall-2-05

Teknisk set er der sket meget. Det oprindelige led af massiv screentearing på Xbox One og en noget ustabil billedfrekvens. Jeg har spillet PlayStation 4 udgaven af Titanfall 2 og det er en utroligt flydende oplevelse med 60 billeder i sekundet og en farve palette som er intens. Spilmotoren er utroligt velfungerende og hele multiplayer delen er en fornøjelse at spille. Jeg savner nogle basale administrative funktioner som at kunne skifte party leder og en bedre mere intuitiv metode til joine spil som mine venner har gang i.

titanfall-2-06

Titanfall 2 er denne sæsons store overraskelse. Titanfall 2 har en solid og underholdende kampagne med multiplayer der på samme tid er friskt og klassiskt. Respawn Entertainment leverer top underholdning og så er jeg vild med den sydafrikanske dialekt som også kendes fra District 9 og Chappie. Titanfall 2 er et friskt pust til genren.

TL;DR
Vurdering
Forrige indlægCrackdown 3 har fået udgivelses vindue
Næste indlægPicross 3D: Round 2 anmeldelse
Jeg er ansvarshavende redaktør på GamersLounge og aktiv gamer primært på PC, PS5 og Switch. Jeg falder altid tilbage til shootere eller de mere action prægede titler når der rigtigt skal kobles af. Noget af det mest spændende er at få lov til at lave interviews og previews fra de events vi deltager i. Jeg øver for at blive bedre til CS2 og følger danske eSports turneringer. Tak fordi du kiggede forbi.
titanfall-2-anmeldelseTitanfall 2 er denne sæsons store overraskelse. Titanfall 2 har en solid og underholdende kampagne med multiplayer der på samme tid er friskt og klassiskt. Respawn Entertainment leverer top underholdning og så er jeg vild med den sydafrikanske dialekt som også kendes fra District 9 og Chappie. Titanfall 2 er et friskt pust til genren.