Jeg husker da jeg lagde mig ud med det originale Xenoblade Chronicles til Wii. Shulk og hans kammerater Dunban og Rikki, havde en episk fortælling. En fortælling der var unik, spændende og ikke mindst, utrolig flot. Der kom en efterfølger til Wii U – Xenoblade Chronicles X. Det bragte en ny verden, nye karakterer og nye regler på bordet. Spillet var enormt, og jeg har, som så mange andre, lagt flere timer i det spil. Da jeg hørte om Xenoblade Chronicles 2, blev jeg mildest talt en anelse lykkelig. Velkommen til det nye kapitel i den fantastiske krønnike.
I Alrest, en enorm verden bygget på ryggene af titaner, som vandrer i et stort hav af skyer, møder vi en bjærger ved navn Rex. Han lever af, at samle skråt og skatte op fra det dybe hav af skyer, og derfra lave en profit på de ting han finder. Rex har sin egen lille titan ved navn Azurda, som han bor på, og rejser sammen med. Rex og Azurda havde et simpelt liv, som blev vendt på hovedet, af ét enkelt job.
Rex ender som en Driver, men ikke bare en simpel én af slagsen. Han bliver Driver til den legendariske Aegis, ved navn Pyra.
Drivers og Blades er et nyt koncept i Xeno 2. Konceptet lyder på, at folk der er værdige, kan resonere med en Core Crystal, som vil vække en Blade. Drivers og Blades deler et bånd, som består af universets Ether (æter). Driveren tager kontrol over Bladens våben, mens Bladen sender ether til driveren. Denne kraft kan de så bruge til Blade Arts, som er Xeno 2’s bud på Monado Arts og lignende.
Konceptet i sig selv er genialt efter min mening, da core crystals ikke er specielt sværre at støde på. Faktisk, ender man tit med flere end man kan nå at resonere med. Det der gør det så genialt er, at det danner en “Pokémon Vibe”. Blades er ikke obligatoriske, pånær nogle enkelte som historien giver dig helt automatisk. Blades findes i common (normale) og rare (sjældne) udgaver. Det fede ved det er, at det ikke er obligatorisk at gå efter alle de sjældne blades. Men selvfølgelig vil gerne have alle de unikke og sjældne blades. Der er følger nemlig en masse ting med dem. – Nye quests, nye dialoger og nye interaktioner med vores helte og folket i Alrest.
Alle Blades er bygget på en Random Number Generator (RNG), som i bund og grund betyder held. Jo flere sjældne Blades du lægger inde med, jo sværre er det, at få resten. Heldigvis kan du finde Core Crystals i 3 stadier – Normal,Sjælden og Legendarisk. Den legendariske er selvølgelig dit bedste bud, på en unik blade. Desværre er de bare så hammer sværre at finde. Men udover kvaliteten på din krystal, stiger dine helte også i en speciel “Idea” pulje, hvilket gør et bestem element nemmere at få fat i. Dette kan du bruge til din fordel, hvis du er ude efter en sjælden blade.
Der opstår dog et senere problem, hvilket er, at du har for mange fede blades på dit hold, og desværre kan du ikke benytte dig af dem alle sammen på én gang. Der er nemlig et max antal af aktive blades pr. karakter. Udover det, ender du sikker i en situation, hvor du hellere ville have en bestemt blade, tilknyttet til en anden af dine karaktere. Dette skaber en indre konflikt – men det kan heldigvis ordnes med en Overdrive Protocol, som er en af de mest sjældne ting i spillet.
Med en Overdrive Protocol kan du nemlig give en af dine andre karaktere, en andens Blade. Men pas på, i de 80+ timer jeg har spillet har jeg kun fundet 4 Overdrives. Så tænkt dig nøje om.
Xeno 2’s verden er enorm og ligeså snart man tror, der ikke er flere steder man kan komme hen til, bliver man losset i ansigtet med en ny Titan. Jeg blev hele tiden forbavset over, hvor meget spillet byder på, og hvor flot det ser ud, når man kan se, at det faktisk ér titaner, man befinder sig på. De visuelle tegn, med Titanernes lemmer der bevæger sig, cutscenes hvor man ser titanerne langt væk fra, det er et fantastisk syn.
Der er en masse steder at se, en masse quests at lave, og en masse ting at lave. Efter mine 80 timer, støder jeg stadig på nye quests, nye steder og nye blades. Det er super fedt, at man får så meget spil for pengene, og Nintendo har virkelig ramt rigtigt med denne titel. Spillet fungere fantastisk som håndholdt. Der er ingen framedrops, udover få enkelte steder, som med sikkerhed kan patches senere.
Interaktioner mellem spiller og verdenen føles rigtig godt. Der er mange interessante samtaler mellem dine karaktere – nogle seriøse, nogle sjove, og nogle følelsesladet. Det giver spillet et udtryk, som virker utrolig organisk. De forskellige unikke blades kommenterer, også på hinandens handlinger under kamp, hvilket skubber det hele lidt længere. Der foregår små samtaler mellem karakterene når man rejser rundt i Alrest, og kæmper med monstre mm. Det hele harmonerer rigtig godt.
Kunststilen er rigtig flot. Der bliver dannet en stor kontrast mellem omgivelserne og folket i Alrest. De har valgt, at blande 3D anime, med mere traditionelle 3D modeller, som man ser i f.eks. Final Fantasy. Det er lidt den sikre vej, men det virker.
Dog er der tidspunkter, hvor Rex ikke er specielt køn at se på. Hans ansigts udtryk kan godt være meget udtrykte, hvilket nogle gange ikke helt virker. Pyra og Nia har derimod en masse forskellige ansigtsudtryk, og de har virkelig ramt plet med deres karaktere.
Når vi snakker visuelle cues, vil det heller ikke være foruden, at snakke om Voice Acting.
Voice Acting’en er super “cheesy”, men stadig super fed. Den engelske VA benytter sig af stadig af Xenobaldes famøse, stærke, engelske dialekt. Det gør ikke mig noget, da jeg er fan af dialekter, og så kan jeg godt lide at udfordre min engelske tale.
I Xenoblade 2 har vi Engelsk, Irsk, Skotsk, Walisisk, Australsk og Amerikansk. De forskellige dialekter kan findes på de forskellige Titaner, som fungerer som kontinenter. Dette er for mig super fedt, da det får Alrest til at virke endnu større end det er.
Historien er virkelig velskrevet. I starten virker den rimelig kliché, med en simpel person, der lever et simpelt liv, bliver en helt og alt det der. Men hele vejen gennem historien, blev jeg hele tiden overrasket over plottwists, informationer, og cinematics. Det virker, og det virker godt. Der er rigtig mange cutscenes, hvilket ikke er en dårlig ting. Det driver virkelig ens lyst til at fortsætte.
Men når det så er sagt, så er spillet ikke perfekt. F.eks. så er det tidspunkter, hvor en cutscene har varet en god 10 minutter, hvorefter du får lov at styre dit hold ca. 30 meter, så starter der en ny. Det kunne være blevet ordnet på en anden måde.
Grunden er nok, at folk skal have lov, at tage væk, hvis de ikke gider følge historien på det tidspunkt. Men samtidig, er det også irriterende for spilleren, hvis de gerne vil se historien udfoldes.
Et andet sted, hvor spillet virkelig fejler, er tutorials. Tutorials er essentielle i RPG spil, og uden dem, kan man virkelig ramme en stopklods. Xeno 2’s tutorials foregår gennem tekst, hvilket er okay. Problemet er bare, at der ikke er nogen som helst måde, at se dem igen. Hvis du får en vigtig ting, at vide, og du ikke lige er opmærksom, kan du ende med en uforståelse for visse ting. Jeg anede ikke, at tutorials var en engangs oplevelse, så jeg skyndte mig igennem dem. Jeg har siden da, fundet ud af det, men det tog sin tid, og jeg har spildt mange sjældne resurser på min uforståelse. Heldigvis, har dette ikke ødelagt min oplevelse.
Alt i alt, er Xenobalde Chronicles 2 med sikkerhed, en potentiel kandidat til det bedste JRPG i nyere tid. Der er flere timers underholdning fra start til slut, og der er hele tiden noget at, give sig i kast med. Denne titel er helt klart, kommet på min top 5 over spil inden for de sidste 10 år.
Hvis du har en Nintendo Switch, er fan af JRPG og RPG’er generelt, har massere af tid, så giv Xeno 2 et skud. Om du er veteran eller nytilkommende, vil dette være noget for dig.