Anmeldelse: Operation Flashpoint Red River

Der er ikke alle spil som har et massivt budget til både udvikling og markedsføring. Codemasters seneste udgivelse, Operation Flashpoint Red River, er en titel som falder i denne kategori. Derfor drukner den let i mængden af identiske running and gunning shootere. Skal du lade Red River drukne i fred eller fortjener den at blive reddet?

Operation Flashpoint serien er en blanding af first person shooter og militær simulation, hvor Red River er den tredje udgivelse. Forrige udgivelse var Dragon Rising fra 2009 og selvom der ikke er tale om en decideret efterfølger, så foregår Red River stadig et par år ud i fremtiden. Området er igen Asien, denne gang Centralasien i landet Tajikistan. Historien som leder op til den væbnede konflikt, hvor US Marines igen skal ud at redde verden, fortæller Codemaster som indledning til første mission i form af nedenstående video.

http://www.youtube.com/watch?v=NNJ9lEfi0tM
30 års historie på 3 minutter og 32 sekunder ikke inkluderende Osama bin Ladens død

Du er Sergent William Kirby, netop ankommet til indsatsområdet tæt ved Tajikistan, hvor du har kommando over Fireteam Bravo. Hele operationen ledes af Oversergent Damien Knox. Ham kommer du til at bruge rigtig meget tid sammen med. Han bjæffer ordrer over radioen og giver briefingen om næste mission når I sidder på ladet af en Hummer på vej mod nye eventyr. Skrev jeg lige eventyr? Hvor andre shootere nærmest sætter et skydetelt op med krammevenlige plys dyr som du vinder for at kaste knive, økser og skyde, så er Red River barberet for denne type tiltag. Der lægges ikke skjul på at det er en krig hvor mennesker bliver slået ihjel – inklusive dig selv. Der er dog blevet plads til et rangsystem, så du kan låse op for nyt udstyr til de 4 forskellige klasser. Det er ikke meget der er at hente, så du bliver tæt knyttet til de få våben der er til rådighed. Jeg synes ikke det gør noget at der kun er få våben. De er effektive og udfører opgaven uden malet kamuflage og andre nips ting.

TomTom Tajikistan style: København 4680 km!

Der er tre forskellige sværhedsgrader fra normal over erfaren til hardcore. Jeg har spillet på normal hvor du har det fulde Heads Up Display som viser checkpoints, våbenstatus og en retning du skal gå for at løse den aktuelle opgave. Hardcore må siges at være for entusiaster, hvor du har en skærm renset for hjælp. Du må klare dig med dine våben og din kikkert. Jeg kan godt forstå at der ryger en civil i ny og næ, for i tusmørke og på 150 meter ligner alle hinanden. Når du først er blevet dræbt 7-8 gange så er din tone og holdning den samme som de politisk ukorrekte amerikanske soldater. Vi skyder først og undskylder når billederne af civile tab rammer CNN. Det er forfriskende at se en udvikler som ikke er bange for at vise den ubehagelige side af væbnede konflikter.

Sværhedsgraden Normal giver en dejlig fuld HUD

Nok om det. Dragon Rising havde store problemer med den kunstige intelligens (AI) i din gruppe. De gjorde ofte som de selv ville, hvilket altid var det mest tåbelige de kunne finde på. Hvis der var en fjendtlig kampvogn ville de prøve at nedkæmpe den med en pistol og opsamlede sten. Det var ikke imponerede. Denne gang er AI’en virkelig blevet skarp og din gruppe reagerer fornuftigt i langt de fleste situationer. Mit eneste irritationsmoment er, at de ikke handler helt selvstændigt nok. Når en mission er færdig så kan de vel selv finde ud af at samles med de andre? Nej. Det skal de have besked på. Her vil jeg gerne have lidt mindre Bubber og lidt mere BS. Det løses heldigvis let ved jævnligt at give ordrer til hele gruppen eller individuelt. Du skal ikke lade dig skræmme af billedet ovenfor. I løbet af kort tid kommanderer du din gruppe rundt med det særdeles velfungerende kommando system. Omkring AI vil jeg vove den påstand, at hvis du synes den er dårlig, så er det fordi du giver tåbelige ordrer. Ja de dør hvis du beordrer dem til at redde din røv, mens du er omringet af fjender. Selvom AI’en er velfungerende, så find en 2-3 andre og spil så kampagnen igennem online, med rigtige levende mennesker. Det er faktisk det den er beregnet til. Dine AI venner er substitutter for sådan nogle som mig som ingen gider lege med.

http://www.youtube.com/watch?v=2yoBk9m5fY8
De sidste 8 minutter af en mission.

På den grafiske side er der sket mindre opdateringer. Landskaber og områder virker overbevisende både når du kæmper gennem landsbyer og når du i sikker afstand rekvirerer et morter angreb. Jeg har spillet på Xbox og set i forhold til pc versionen er der plads til forbedringer. Hvis du spiller på pc kan du tydeligt se at en fjende har et våben, mens tilsvarende scene på konsolversionerne ikke har samme detaljeringsgrad. Konsolversionerne virker mere grov i grafikken selv i full HD. Det er ærgerligt. På alle platforme er lydsiden og stemningen er upåklagelig. Oversergent Damien Knox kan være lidt af en belastning for han er stort set den eneste som bidrager til samtale før og under de enkelte missioner. Noget af det bedste er de få korte beskeder når du rekvirerer luftstøtte. Ingen small talk – det er ren business.

Samlet set synes jeg Operation Flashpoint Red River leverer varen. Det er en first person military shooter som for alvor kommer til sin ret når du spiller med 2-3 andre online. Enig, grafikken på konsol kan være bedre og hvorfor skal jeg løbe de 800 meter for at bliver samlet op af en hummer når missionen er slut? Operation Flashpoint serien bevæger sig i den rigtige retning og med mere end 12 timers taktisk militær shooter fortjener Red River at bliver reddet fra druknedøden.