Secretlab, en af verdens førende producenter af premium gamerstole og gamerborde, er for alvor trådt ind på det nordiske marked, med et væld af forskellige designs, muligheder og den kvalitet der har gjort mærket til en favorit hos millioner af gamere over hele verden.
Uanset om man er gamer, professionel esports-atlet, kreativ indholdsskaber eller blot bruger mange timer foran skærmen hver dag, har man brug for en god stol til at støtte kropsposituren, og et bord der ikke kun er stabilt, men også gennemtænkt fra start til slut, så det kan holde styr på kabler og enheder.
Secretlabs TITAN Evo-stole er kendt for sit avancerede ergonomiske design og muligheden for personlige justeringer, der betyder at du altid kan være sikker på at kvaliteten er i top, samtidigt med at du kan sammensætte det hele så det passer lige præcis dine præferencer.
Med størrelser der strækker sig fra ”Small” til ”XL”, og understøtter op til 180Kg’s vægt, er Titan Evo kendt for sin holdbarhed, der samtidigt kombineres med uovertruffen komfort. Alt efter præference, kan stolen bestilles i SoftWeave Plus stof, NEO hybrid kunstlæder, eller luksuriøst NAPA-læder, og ønsker man yderligere komfort kan man tilkøbe ekstra udstyr som en magnetisk pude og ekstra komfortable armstøtter.

Ønsker man at personliggøre det hele, kan Titan Evo købes med mere end 66 forskellige designs. Er man for eksempel fan af DC-universet kan stolen vælges med særlige Batman, Joker, Flash og Superman designs, mens også fans af Harry Potter og Dragonball Z vil kunne vælge designs der matcher deres favorituniverser. For de mindre farveglade, er det naturligvis også muligt at bestille Titan Evo i mere kontorvenlige udseender.
Med Magnus Pro har Secretlab på det nærmeste omskrevet hele regelbogen for hvordan et bord til enten gaming eller professionelt brug skal fungere. Bordet og dets hæve-sænke funktion understøtter selv de største opsætninger, og kan således løfte op til 120Kg med en højdejustering der går fra 650mm og op til 1250mm, og har en længde på op til 1770mm, samt en dybde op 800mm hvis man vælger Magnus Pro XL-varianten.
Secretlabs sans for detaljer og stilfuldt design, har influeret hvert et valg der er taget under designfasen bag Magnus Pro. Derfor er bordet som standard udstyret med en integreret strømforsyning, mens en kabelstyringsbakke i bordets fulde længe, giver masser af plads til at alle kabler kan gemmes væk, således at brugeren kan nyde en helt ren æstetik, hvor det kun er setuppet på bordet, og ikke rodet bag, der trækker opmærksomheden.
Alt efter om det er gaming, kontorarbejde eller noget helt tredje, kan præferencerne i forhold til funktion være forskellige. Derfor er Magnus Pro lavet med et modulært design, hvor Secretlab har gjort det muligt at købe alt fra monitorarme til ekstra kabelskjulere, magnetiske kabelankre og hovedtelefonholdere, som alle er designet direkte til bordet, og derfor passer både visuelt og funktionelt.
Sidst men ikke mindst, er det muligt selv at bestemme hvordan det hele skal se ud. Med MAGPAD bordunderlagene, kan man således både vælge materialet, samt designet på bordets overflade, og kan endda hurtigt udskifte designet igen hvis man skulle få lyst, da det hele monteres magnetisk. Yderligere er det muligt at tilkøbe et særlig udviklet RGB-strip, så bordets belysning kan tilpasse sig dine spil eller dit smarthome-setup.
Titan Evo og Magnus Pro kan købes nu fra Secretlabs egen side, med direkte forsendelse i hele Norden.















