Vi har både fået spillet Call of Duty Black Ops III mod Treyarch på GamesCom og mod hele resten af verden i multiplayer beta på PlayStation 4. Det har, ikke overraskende, været en fantastisk underholdende oplevelse. Udgivelsen i år markerer en række af store skift for det som må være shooternes ukronede konge.

Den første store ændring er at den primære platform for det kommende stykke tid er PlayStation. Det betyder at DLC først udgives til PlayStation og først en måned senere til Xbox og PC. Den anden store ændring er et decideret eSports område. Det betyder at der kan etableres private kampe med faste eSports regler. Det betyder bl.a. at det er muligt at udelukke eller beskytte forskelige typer af perk, specialists (nyt i BO3) og våben. Det giver en helt anden form for fleksibilitet og kontrol til turneringer. Det er en del jeg glæder mig til at se meget mere til.

cod bo3 03

Også i år leverer CoD den maksimale opløsningen på 1080p med meget solide 60 fps på PlayStation 4. Selvfølgelig er det endnu bedre på PC hvor du får oplevelsen i 4K opløsningen og (mindst) 60 fps. Det er nu blevet bekræftet at Xbox One heller ikke i år kommer til at levere en kvalitet der kommer tæt på 1080p. For at ramme de magiske 60 fps så må man nøjes med 900p som så opskaleres til 1080p. Det er ikke noget Activision skal skamme sig. Da Halo 5 blev præsenteret på E3 i år så var det nogle steder nødvendigt at reducerer opløsningen på til 832 x 810 pixels for at ramme 60 fps.

Hvorfor hænger jeg mig så meget i det 60 fps? Det er fordi Cod Black Ops III har et markant højere tempo end tidligere. Efter et par måneder med Destiny så føles multiplayer i Advanced Warefare nærmest som slowmotion. Treyarch har virkelig trykket på speederen og bragt gameplay på højde med 2015. Det er i sig selv imponerende når man tænker på at det stadig er den samme spilmotor der anvendes. Du bevæger dig hurtige, ja faktisk kan du sprinte hele tiden hvis du vil. Du drejer dig hurtigere og du sigter også hurtigere.

cod bo3 01

Når du sigter er det selvfølgelig væsentligt at sigtebilledet forbliver uforandret. Når opløsningen er den samme, uanset hvor meget der sker på skærmen, så forstyrres dit sigte ikke af en opskaleringen som nødvendigvis flytter din opfattelse af situationen. Dermed bliver det minimalt hvad du skal foretage af korrektioner. Jo hurtigere et gameplay, jo større betydning har opløsning og billedfrekvens. I mange andre genre er det primært opløsning som har betydning men i tempofyldte shootere skal både opløsning og billedfrekvens udnytte det jern der køres på maksimalt. Det underbygges af at der stort set ikke er nogen form for kontroller lag. Det betyder at når du trykker på aftrækkeren så oplever du at dit våben skyder. Der er ikke nogen forsinkelse eller gummieffekt. Det bliver dine evner der afgør udfaldet og ikke noget hvor man skal ty til f.eks. mus og tastatur eller decideret snyde med f.eks. CronusMAX PLUS.

Nogle af de tempo skabende elementer som Treyarch har introduceret kommer til at dele vandene. Vi kan jo lægge ud med en af de mindre ting. Det er nu muligt at forcerer en barrierer mens du skyder. Det betyder reelt at du ikke behøver at sænke tempoet når du skal gennem et vindue. Det har to effekter: Du kan ikke længere campe i sikkerhed. Og som angriber tager du en mindre risiko da du kan komme ind i et rum med aftrækker i bund.

cod bo3 02

Det er måske ikke lige tempo der præger muligheden for at dykke under vand og svømme. Det giver på baner med vand en mulighed for at komme uset rundt. Det samme gør sig faktisk gældende for wall runs, altså muligheden for at løbe på en overflade. Der er enestående underholdende og det åbner baner og kampe på en helt ny måde. Der er masser af taktiske overvejelser når du anvender wall runs, for du kan skyde, vende og skifte til en anden væg undervejs. Skulle jeg vælge en enkelt favorit ting så er det wall runs.

Der er også et par ting som jeg synes skulle have været anderledes. Faktisk har jeg altid været mest til Infinity Ward udgaverne af CoD for de har slagtet nogle hellige køer. I Black Ops III er man tilbage i den klassiske struktur hvor du låser våben op som du stiger i level. Lige denne metoder har jeg altid fundet mærkværdig. Hvis der skal være elementer som er låste så skulle de alene være kosmetiske. Jeg savnede bl.a. min M8A7 som er det primære våben der matcher min spillestil. Derfor valgte jeg at holde mig til ARK-7’eren så jeg ikke unødigt spildte unlock tokens på ting jeg ikke var interesseret i. Da jeg er en running and gunning type så kunne jeg også godt have tænkt mig at kunne spare mine kill streak point op selvom jeg døde. Der er sikkert lige så mange som foretrækker Treyarchs metode og jeg skal nok lære at udnytte Treyarchs design valg til min fordel.

cod bo3 04

Der er også elementer så jeg slet ikke nåede at komme tilstrækkeligt rundt om. Det er bl.a. specialist. Det er en helt specielt bonus du optjener – også selvom du dør. Spiller du Destiny så svarer det til karakterens super. Jeg valgte at starte med en Lara Croft lookalike der har en bue og pil som super. Der er under alle omstændigheder masser af variation og selvom det er irriterende at bliver nakket af en eller anden super man ikke lige kender, så virker hele systemet balanceret. Det er måske også derfor at de klassiske kill streaks ikke også kan spares op.

Treyarch bringer masser af nye ting ind i dette års udgave af Call of Duty. Jeg er helt overbevist om at det også kan få helt nye spillere om bord, da tempoet nu er meget mere tidssvarende. De unge vil have noget der er let at gå til og med intens action. Det leverer Call of Duty Black Ops III. Nu glæder jeg mig bare til en singleplayer del som bliver leveret med samme effektivitet som tidligere baseret på det hands-on der var på GamesCom. Nu skal det bare blive 6. november.

Billederne er hentet fra videoklippene.