Dustborn er en grafisk historiedrevet adventure som er sat i en ikke så fjern fremtid i USA. Her er polariseringen af samfundet komplet og Californien er blevet et selvstændigt område kaldet Pacifica. Her spiller du som karakteren Pax som er en Anomal. Anomal har specielle kræfter og føler sig ikke inkluderet i systemet. Hun er sammen med en gruppe af desillusionerede gruppe af, primært, unge der i en bus har besluttet at undslippe systemet. Det hele ender som jagt gennem USA fordi du kommer til at tilegne dig en mystisk genstand kaldet The Cargo.
Du får fortalt historien gennem dialog hvor du, som i andre adventurespil, har mulighed for at vælge forskellige grene af dialog. Hver gren giver dig point alt efter hvad forfatteren af historien mener er det korrekte. I det jeg har spillet igennem, så giver dialogen mulighed for at vælge den humanistiske løsning eller at gå efter den voldelige model. Det er op til dig hvilken vej du ønsker at gå. Du skal ikke være ret langt inde i spillet for at mærke hele Generation Z atmosfæren. Det er i sig selv forholdsvis cringe fordi den er skrevet af Generation X Ragnar Tørnquist fra norske Funcom. Det er et spil som lægger vægt på pronomener (eller stedord som det hed da jeg gik i skole) og fokus på individets ret, hvilket understreges af at Anomals ikke kan fungere i sociale sammenhænge med forventninger. Det bliver ikke mere tydeligt end med kampsystemet hvor Pax godt nok har et bat, men det som sårer allermest, er ord.
Hver for sig er det elskelige karakterer. De har hver deres finurligheder og evner som de til trods for deres individualistiske sindelag anvender til et fælles mål. Kigger vi forbi denne evangelistiske del så er der masser af underholdning. Du kan forskellige former for mini-spil hvor du f.eks. skal lære en ny sang
Historien fortælles også gennem ekkoer fra fortiden. Dem kan du indsamle for at omdanne dem til nye færdigheder. Der er også helt klassiske opgraderinger som du kan finde til dit bat. Der er områder som skal udforskes som den underjordiske skole der ligger øde hen bortset fra nogle robotter. Det sætter sin helt egen stemning af uhygge og klaustrofobi. Det er som om de følger dig med øjnene mens du går rundt blandt pulte og bøger. Der er rigeligt med oplevelser som er inspireret af klassikere fra Telltale, Bioware og Bethesda.
Dustborn er sat til at udkommer 20. august og det build som vi har prøvet er robust. Jeg synes den grafiske stil er lækker. Hele tegneserietemaet er gennemført helt ud til at du kan genopleve din historie gennem det hæfte som bliver skabt som historien skrider frem. Det er min vurdering at den endelige udgivelse kommer til at dele vandene. Det er ikke alle der synes det er foreneligt med deres livssyn at omdrejningspunktet er en woke smagsdommer filosofi der belønner en bestemt tankegang. Dustborn passer under alle omstændigheder godt til at det er Quantic Dream der er udgiver. Det ligger i deres DNA at have spil som har en stor fortælling i et indbydende univers. Her kommer Dustborn helt til sin ret. Der er på mange områder også meget mere adventure i Dustborn end hvad jeg ellers oplever fra Quantic Dream. Det bliver spændende at se den færdige version og opleve hvordan historien udfolder sig og om de elskelige karakterer lever lykkeligt til deres dages ende.
