PEGI som er Pan European Game Information og er en del af IARC (International Age Rating Coalition) er nu kommet med et mærke der angiver at der er mulighed for at købe direkte inde i et spil. Mærket ser således ud:
In-Game Purchases (IAP) eller køb i spillet benyttes allerede på titler som udgives digitalt (kun til at downloade) og nu kommer det også til fysiske udgivelser. Når en udvikler får en mærkning af sit spil gennem IARC så er IAP mærket allerede en del af de kriterier der skal angives.
Selvom initiativet PEGI og IARC skal sikre “en mærkning i overensstemmelse med lokale normer” så er PEGI mærkningen noget strammere end den som findes for film. I Danmark er det Medierådet for Børn og Unge der laver aldersmærkning baseret på pædagogik omkring hvordan forskellige aldersgrupper opfatter ting. Det giver mærkning A for alle, 7 år, 11 år og 15 år. Allerede fra det 11. år er de fleste i stand til at skelne fiktion fra virkelighed og dermed er 15 år forbeholdt de mest voldelige og/eller pornografiske film. PEGI anvender 3, 7, 12, 16 og 18 og har en noget mere gammeldags og moraliserende tilgang til mærkning end en faktuel vurdering baseret på aldertrinnets udvikling.