Razer Seiren BT lukker en hul i markedet for streamere. Der findes masser af gear hvis du som streamer sætter det hele op i en fast opstilling ved gamerbordet. Helt anderledes ser det ud hvis du er en af dem som vlogger eller sender live ud fra den virkelige verden. Så er der ikke meget hjælp at hente. Hvad betyder mest når du streamer? Lyden!
Ja hvis der ikke er en ordentlig klar formidling af din stemme så taber en stream meget i værdi. Så denne gang kommer Razer som den første spiller i markedet til undsætning med Razer Seiren BT som er en lille fix trådløs BlueTooth mikrofon lige til at klipse på trøjen. Den vejer sølle 14,5 gram og holder i op til 6 timer hvor selve mikrofonenheden har en diameter på 6 mm, som optager i alle retninger (omni). På toppen har den også et 3,5mm jackstik som kan benyttes til et headset eller en ekstra mikrofon. Helt igennem et meget gennemtænkt produkt til dig der streamer IRL. Den kommer med to vindhætter hvor den sædvanlige med skum er til indendørs brug mens den pelsede er til udendørs.
Det er ikke gjort med bare et stykke hardware i en god byggekvalitet og med de rigtige specifikationer. Du får også Razer Streaming app’en med i købet. Det er her du vælger den indstilling som passer til det du skal lave. Der er bl.a. støjdæmpning og mulighed for at vælge forstærkning. Den lille sag formidler et flot lydbillede selvom den ikke er helt så følsom som en kondensator mikrofon. Det eneste jeg oplevede var at der med indstillingen Høj til støjundertrykkelse var en smule forvrængning. Nu har jeg kun anvendt den i ude og i et par mindre lokaler og som altid er lyd meget afhængig af det miljø du befinder dig i. Den støj jeg har skabt er med en bluetooth højtaler hvilket helt sikker adskiller sig fra en oplevelse uden for huset. Indstillingen Lav synes jeg fungerede glimrende i lagt de fleste situationer. Der er et par specialfunktioner hvor Sidetone anvendes til at indstille mikrofonen, mens Kort Latenstid (forsinkelse er måske bedre dansk) anvendes til gaming så det du streamer og din stemme har mindst mulig forsinkelse.
Razer Seiren BT er ideelt til dig som streamer IRL. Den kan anvendes til alle streming app’s som accepterer en BlueTooth mikrofon. Skal du være på farten i mere end 6 timer så lader den hurtigt op via USB-C stikket i bunden. Streamer du på YouTube eller Twitch IRL så er Razer Seiren BT et must have.
Tak til Razer for at gøre denne anmeldelse mulig.