Så blev det tid til, at vi skal se nærmere på Rocket League på Playstation 4, hvilket bliver en god blanding af både fodbold og en god omgang racerkørsel.

Vi har før set på Rocket League, da vi lavede et preview af spillet, men da det endelig er udgivet i en fuld version, så er det også på tide, at vi skal se på den færdige version af spillet, og se om den lever lige så meget op til, hvad vi havde forventet os, efter at ha’ prøvet betaen af spillet.

rl1

Hvis du er ny i Rocket League universet, så skal du ikke frygte det, for der er nemlig mulighed for at træne dig god til spillet, da spillet har en mulighed for dig, der gerne vil prøve det hele igennem, via en ”træningsmode”. Vi er meget glade for, at denne også er en del af spillet, for det er, uden tvivl noget der gør, at Rocket League henvender sig til et bredere publikum, for det gør, at der er plads til alle i spillet.

Nu sidder du måske og tænker, ”Jeg hader fodbold, men er glad for bilspil, kan jeg så godt spille Rocket League?”, og det kan vi med en stor stemme sige JA. For selvom det er en blanding mellem fodbold og bilspil, så ser man ikke rigtig fodbold delen som et fodbold spil, for du kører med rasende fart i spillet, og skal selvfølgelig få en meget stor boldt i mål, men det er så nok også det eneste spillet har at gøre med fodbold, for det er et spil med fuld fart, og nærmest ingen regler.

Singleplayer delen virker ikke stor og prangende, men den fungerer ganske fint faktisk, for man er da underholdt i et godt stykke tid, og man kan godt føle at Psyonix satser på at det er multiplayer, man skal bruge det meste af sin tid på.

rl2

Vi vil lige kort løbe selve multiplayer delen igennem, for den minder meget om den som vi kender fra betaen, da den jo var bygget op om multiplayer kampe. Skal du spille multiplayer, så er det bare at vælge, hvilke kampe du vil spille, så er du næsten allerede i gang, og da vi har anmeldt spillet i en periode, hvor der er mange der spiller, så er der jo selvfølgelig kampe med det samme. Man kan godt løbe panden mod muren, når man går i gang med multiplayer delen, for der er allerede nogle små Messi racer nørder der ude, for der er mange der allerede spiller godt, og når man spiller med andre, så skal man huske at man skal arbejde sammen, ellers kan det godt være lidt svært at få spillet til at køre som man gerne vil. Vi er meget tilfreds med multiplayer delen, for det kører bare der ud af. Hvis I kaster et blik op imod toppen af anmeldelsen her, så kan i se en random online kamp vi spillede, så I også kan se hvordan det er online, når man spiller mod andre.

En ting der er rigtig godt ved den fulde version af Rocket League er, at du låser op for nye biler og udstyr til dem, så snart du spiller og så man kan bruge lidt tid på at pimpe sin bil, og får du låst nok op, så vil du kunne låse op for, blandt andet Sweet Tooth, som vi kender fra Twisted Metal spillene, og den er værd at køre efter.

strocket

Både grafikken og styringen har vi været inde over i vores preview, men vi kan da lige ridse det op igen for at slå det fast, at det er sådan som landet ligger. Grafikken den flyder rigtig godt, er godt detaljeret, man er med fra starten af og er, uden tvivl, bidt af universet. Styringen ligger lige som den skal til vores elskede Dualshock 4 controller, for den er lige til, og man er inde i den meget hurtigt, og den reagerer også som den skal.

Skal vi tage Rocket League som helhed, så kan vi med det samme vende tomlen op ad, for det er et meget gennemført spil, og man kan sidde og spille det i timer, uden egentlig at tænke over det. Spillet er ret vanedannende og har meget levetid i sig, så vi kan godt forstå, at det er blevet så populært som det er på så kort tid.

rl3

Men når det så er sagt, så kan spil som disse godt blive ret ensformige, for man ender jo tit og ofte ud i, at man spiller online igen og igen, og det kan måske godt gå hen og blive lidt kedeligt i længden, men Psyonix har lovet, at der løbende vil komme nyt DLC til ganske gratis, da de ikke mener, at når man har betalt for spillet, så skal man da ikke give mere for det. Men så skal vi lige huske hinanden på, at lade være med at fortælle dem, at vi alle har downloadet det som Playstation Plus spil. Så som I ser, er det en del af denne måneds Instant Game Collection på Playstation 4, så skynd dig at downloade det imens det er gratis, og har du ikke Playstation Plus, så ville det slet ikke være et dumt tidspunkt at starte et abonnement op nu.

TL;DR
Vurdering
Forrige indlægDriveclub Horsepower Expansion Pack annonceret
Næste indlægBatman: Arkham Knight anmeldelse
Redaktør på GamersLounge. Kan nok ikke løbe fra, at jeg er bidt af en gal Playstation. Jeg har været helt vild med Playstation lige siden 1éren kom frem i sin tid. Ellers så har jeg nok haft alle de konsoller der har været værd at eje lige siden NES. Er vild med at spille stort set alle spil, men favoritterne er nok Final Fantasy serien. Er blevet lidt besat af Wii U, så det er min foretrukne spil platform for tiden, så måske er det nye tider for en gamer som mig, hvem ved :)
rocket-league-anmeldelseSkal vi tage Rocket League som helhed, så kan vi med det samme vende tomlen op ad, for det er et meget gennemført spil, og man kan sidde og spille det i timer, uden egentlig at tænke over det. Spillet er ret vanedannende og har meget levetid i sig, så vi kan godt forstå, at det er blevet så populært som det er på så kort tid.