Velkommen til en surrealistisk verden, hvor magi og større konspirationer er en ganske naturlig del af hverdagen. Du bliver begavet med et væld af unikke evner og personligheder som samlet skaber et medrivende narrativ.
Udgangspunktet for historien er Zan. Tidligere Black Ops, som har den markante evne at han kan forudsige fremtiden. Vi får helt kort præsenteret hans relation til Liv Kennedy – en kvinde som efterfølgende bliver spillets antagonist og historiemæssige omdrejningspunkt. Tactial Breach Wizards (TBW) er udviklet af Suspicious Developments, som er et mindre udviklingshold der tidligere har stået for de små taktiske genistreger Gunpoint samt Heat Signature. TBW er måske ikke deres Magnus Opus og indtræden i AAA spilverdenen, men det er et tydeligt yderligere skridt på vejen og viser et selvsikkert hold, der tydeligvis er opmærksom på egne forcer.
Jeg har set spillet sammenlignet med eksempelvis X-Com, men ud over at det begge er turbaserede spil, så er forskellen faktisk temmelig stor. X-Com er langt mere en stor sandkasse, hvor du kastes ned i og mod alle odds skal forsøge at bevæge dig igennem et større område ofte i markant undertal. TBW er langt mere en puzzle, som dybest set vender mange af konventionerne som egentlig definerer genren på hovedet.
Det første tydelige eksempel herpå er din første helt Zan. Hans evne til at forudsige fremtiden er nemlig den perfekte analogi på den save-spamming, som vi alle har gjort mens vi har siddet og spillet turbaserede spil. Den frygt der er for, at man om et øjeblik dybt, dybt fortryder noget man lige har gjort. Hans evne gør nemlig, at det står dig fuldstændigt frit for konstant at spole tiden tilbage. Det er fuldstændigt som det lyder en helt vanvittig evne, som på papiret burde gøre spillet ekstremt let.
Selvfølgelig er udviklerne opmærksomme på dette, så TBW er udviklet omkring dette faktum. I stedet for at lade uvisheden om hvad der venter omkring næste hjørne være omdrejningspunktet, så er det hele det taktiske aspekt om hvordan man – oftest på færrest mulige træk – kan uskadeliggøre næste rum. TBW er nemlig fokuseret på et rum ad gangen en formel man meget sjældent afviger. De få gange hvor flere forbundne rum kommer i spil ved du fra starten, hvad der er derinde og det element i sig selv bliver en del af spillets puzzles. Det kan eksempelvis være for at udnytte at et medlem af dit hold kan hoppe ud af et vindue og entrere af et andet – til trods for at der er en låst dør mellem de to rum.
De første baner er meget enkle i deres opbygning, og ofte lægges der meget op til ganske begrænsede løsninger, da dine evner samt ikke mindst antallet af medlemmer i gruppen er begrænset. Løbende udvider båden historien, dit mandskab og ikke mindst dine evner sig og langsomt folder spillets sandkasse sig ud. Du ender med fire på dit medlemmer på dit hold, og deres magiske evner er fuldstændigt unikke og de supplerer selvfølgelig hinanden. Til at starte med er det så simpelt som et spørgsmål om at bruge din heks’ evne til at skubbe en modstander ind i Zans evne til at reagere med et dødeligt skud når fjender kommer ind i hans synsfelt. Senere bliver det lange konstruktioner, hvor du får stillet hold og modstandere op til en dødelig kombination.
Spillet lægger konstant op til at du selv prøver at tænke ud af boksen, og det belønner dig for det. Er du hurtig og dygtig til at tømme de enkelte rum, så er der mere erfaring med i posen. Denne kan geninvesteres i reel forbedring af eksisterende evner. Alle er fra starten ekstremt brugbare, men de små justeringer du kan få hermed kan og vil gøre en afgørende forskel: Netop fordi de enkelte rum dybest set er puzzles gør det en stor forskel om din evne måske laver 2 knockback i stedet for 1.
Det hele bindes sammen af små historieelementer, hvor interaktionen mellem dine holdmedlemmer er det bærende element. Denne er både vittig og opfindsom. Der var flere gange hvor jeg trak på smilebåndet. Samtidig med at dialogen er med til at give de enkelte medlemmer kant og sjæl så er den også fint med til at give historien en god dybde. Magiens fremtrædende plads i verdenen bruges intelligent og er samtidig ekstremt lækkert integreret i mange af de modstandere du møder – ikke mindst i de bosser du skal nedlægge undervejs. Det hele går bare op i en højere enhed: Rewind, evner og turbaseret kamp, når du møder noget der umiddelbart ellers virker fuldstændigt uoverkommeligt.
TBW er en lille perle af et spil. Selv om jeg normalt ikke skeler til spils pris, så er de 20 EUR det koster alligevel yderligere en motiverende faktor. Med monstrøse AAA-titler der alt for ofte vakler under egne overproducerede ambitioner er det bare dejligt befriende med en titel der ved lige præcis hvad det vil – og ikke tvinger dig til 100 GB update en uge efter release. Det her føles færdigproduceret men samtidig med en ekstrem detaljegrad indenfor de vægge du inviteres indenfor. En varm anbefaling herfra til en medrivende titel som har den der magiske “lige et rum til” tiltrækning. Cirka 15 herlige timer i kampagnen kombineret med masser af ekstra udfordringer, samt ikke mindst det faktum at især de senere baner sagtens kan genbesøges i et forsøg på at besejre dem på en helt anden måde end første omgang.