Blue er begyndt at markedsfører sig i Danmark og så skal GamersLounge selvfølgelig anmelde et af deres produkter. Kender du ikke Blue producerer de primært mikrofoner til alskens formål. Spiller du musik er der stor sandsynlighed for at du på et tidpunkt har stiftet bekendtskab med dem. Produktlinjen spænder over små USB mikrofoner, traditionelle håndholdte og mere avancerede studie mikrofoner. Fællesnævnere er et design i 1950’er stil.

snowball ice 02

 

Denne gang har jeg kastet mig over Blue Snowball iCE. Som det fremgår af billedet er designet kuglerundt med en lille trefod. Det hele er i en mekanisk lækkert kvalitet. Trefoden skues fast i en kugle på mikrofonen så du kan dreje den så den har retning mod dig. Hvis du leder efter en mikrofon til gaming, streaming eller at optage tale til podcasts eller tilsvarende er Snowball et sikkert valg. Den er tilstrækkelig allround til at den kan passe til mange formål, samtidig med at den står fast med sin vægt på næsten et halvt kilo.

Subjektivt set så giver den lyd i det som kaldes CD kvalitet, hvis nogle kan huske hvad det er. Måske giver det mere mening at sige det er en kondensator mikrofon. Lyden opfanges med en membran. Det er bevægelse af membranen i forhold til mikrofonens fast bagplade der omsætter lydbølger til elektricitet. Kondensator betyder at der er en fast spænding mellem membran og bagplade. Når afstanden ændres giver det en ændring i den elektriske spænding og dermed lydimpulser. En anden almindelig type er dynamiske mikrofoner hvor membranen bevæger en magnet i forhold til en spole. Det er altid en debat om det skal være en kondensator eller dynamisk mikrofon. Kondensator typerne er generelt mere lydfølsomme og derfor at foretrække i studie miljøer. Dynamiske er bedre egnet til interview type opgaver for ikke at få alt for meget baggrundsstøj med.

snowball ice 04

Snowball er også kardoid hvilket betyder at den er retningsfølsom. Den opfanger bedst lyd i et nyreformet område foran mikrofonen. Dermed opfanger den i mindre grad lyd der ligger bag eller ved siden af mikrofonen. Det gør den velegnet til at bruge til gaming, indtaling og andre opgaver hvor du sidder alene. Skal du anvende den til flere personer omkring et bord skal du kigge efter en anden type f.eks. typer der betegnes som omni der opfanger hele vejen rundt eller bi der opfanger lyd fra hver sin retning. Denne gang er jeg specifikt gået efter en gaming og streaming mikrofon og der er det nyreformede (kardoid) følsomhedsbillede ideelt.

snowball ice 03

Der er også en række forskelligt tilbehør bl.a. kan du få en adapter så du også kan benytte Snowball til iPad og der findes også en lækker holder hvis du gerne vil have din Snowball op at hænge. Jeg har ikke haft nogen holdning til farven. Den jeg har anmeldt er sort selvom det nok ikke havde ændret noget hvis den have være hvid. Der er USB kabel med og det er enkelt at få den sluttet til. Jeg havde hverken problemer med PC eller Mac.

Skal du i gang med at streame, lave YouTube, indtale lydspor eller hvis du bare gerne vil have en lækker mikrofon til Skype så er Snowball iCE et godt bud. Snowball er lige så elegant som den er velfungerende. Den tager ingen tid at sætte op og giver et rigtigt flot lydbillede. Selv når den ikke benyttes så passer den fint ind på skrivebordet.

TL;DR
Vurdering
Forrige indlægNBA Live 16 snart tilgængeligt med EA Access
Næste indlægRazer Blackwidow X Chroma anmeldelse
Jeg er ansvarshavende redaktør på GamersLounge og aktiv gamer primært på PC, PS5 og Switch. Jeg falder altid tilbage til shootere eller de mere action prægede titler når der rigtigt skal kobles af. Noget af det mest spændende er at få lov til at lave interviews og previews fra de events vi deltager i. Jeg øver for at blive bedre til CS2 og følger danske eSports turneringer. Tak fordi du kiggede forbi.
snowball-ice-anmeldelseSkal du i gang med at streame, lave YouTube, indtale lydspor eller hvis du bare gerne vil have en lækker mikrofon til Skype så er Snowball iCE et godt bud. Snowball er lige så elegant som den er velfungerende. Den tager ingen tid at sætte op og giver et rigtigt flot lydbillede. Selv når den ikke benyttes så passer den fint ind på skrivebordet.