Om 3 dage går det løs! Efter at Sony i sidste uge var nødsaget til at flytte deres længe ventede PS5 event, har vi nu endelig et nyt tidspunkt. Og det er meget snart.
PlayStation 5 konsollen, sammen med fremtiden inden for next-gen spil, bliver præsenteret på Torsdag d. 11 Juni kl. 22:00. Det er nu officielt bekræftet af Sony og dette event bliver rigtig stort.
Der er dog ikke tale om et stort live show, men vi får her et event der er filmet på forhånd, grundet COVID-19. Udviklerne og medarbejderne hos Sony har alle arbejdet hjemme fra, hvilket har gjort det lidt lettere at præsentere en solid annoncering af både PS5 konsollen og de mange spil der finder vej til den.
Via PlayStation.Blog anbefales der også, at man bruger headphones for at få fuld udbytte af lydsiden af showet. Hvad dette indebære, bliver spændende at høre.
Men vi glæder os så meget til at se hvad fremtiden bringer for next-gen spil og ikke mindst egenskaberne af PlayStation 5, dets kræfter og design.
Så ryd planerne for Sony’s PS5 event på Torsdag d. 11 Juni kl. 22:00.