Så er 2K aktuelle med årets udgave af WWE. Kender du ikke noget særligt til World Wrestling Entertainment eller bare WWE så er det specielt E i forkortelsen som er vigtigt. Det er afgjort en publikumsport som er skabt til at underholde. Sand at sige så er jeg ikke den store sportsfan. Heller ikke når det kommer til diverse sportssimulationer. Jeg er til gengæld rigtigt meget til god underholdning så jeg har givet mig i kast med Visual Concepts WWE 2K24.

De seneste par udgivelser har lige så langsomt rettet spillet ind så det på alle måder er en helstøbt oplevelse. Jeg tror det har været planen hele tiden, fordi netop denne udgivelse markerer også 40 år for WrestleMania. Hvem havde nogensinde regnet med at det ville blive så stort? Skal du ud at investerer er det også den udgave jeg vil anbefale. Der findes også en Standard, en Deluxe og en Cross-Gen udgave. Hvis du bare følger en lille smule med så kan du ikke undgå at kende lidt til nogle af de mange farverige karakterer som gennem tiden har underhold i og uden for ringen. Hvem har ikke set forskellige memes med André the Giant og hans signatur dragt som svar på nyt bademode. Ja i wrestling så stopper kampene ikke når deltagerne er uden for ringen. Nej det er egentlig bare en erindring om at skrue bissen på. Ikke engang kommentator og dommerpodiet er fredet når WWE stjernerne går til den.

Fundamentet i WWE 2K24 er selve kampene. Inden du kaster dig over nogle af de forskellige spiltyper så vil jeg anbefale en tur i træningscenteret. Her får du gennemgået de mange forskellige måder du kan angribe og forsvarer dig. Der er en bred vifte af muligheder hvilket også kræver at du bruger noget tid til at lære de forskellige angreb og forsvar, så du ikke bliver kørt helt over når du træder ind i ringen. Noget af det som virkeligt fanger essensen af wrestling er, at du kan bruge ”våben”. Våben er i anførselstegn fordi det er mikrofoner, skilte, spande og andet forhåndenværende du kan kaste. Det er virkeligt lagt en indsat i specielt det ekstra underholdende element. Som tilføjelse i år er også Special Guest Referee hvor du enten som en af de officielle dommere eller en kæmperne som findes en den usædvanligt lange liste, mere end 200, kan være den som styrer kampen. Det er virkeligt underholdende hvis du vælger at fjerne begrænsningen for hvor ofte du kan blande dig. Det bliver det ren kaos. Det er rigtig god fan service.

Visual Concepts har også skabt de helt rigtige rammer når det drejer sig om formidlingen af både 40 års historie og når nogle af de mange kæmpere på rosteren skal i ringen. 2K’s Sling Shot teknologi udnyttes til fulde. Sling Shot teknologien blander rigtig video med spillets animationer. Så bl.a. når der bliver præsenteret en kæmper der skal i ringen, så er det en blanding af rigtig video som fuldstændigt glidende er smeltet sammen med de billeder som genereres af spillet. Det giver en super effekt og specielt til nogle af de mere end 40 kampe du kan spiller fra WrestleMania’s historie, fungerer det virkeligt godt. Der er selvfølgelig også masser af helt almindelig video og introduktion fra nogle af de personer der er oppe i tiden. Ud over at du kan spille som din favorit så er en stor del af spillet lagt an på MyRise hvor du er en ung og håbefuld kæmper der får en WWE-kontrakt. Du kan både spille gennem kvindernes (Unleased) eller mændenes (Undisputed) turnering til du står med bæltet i hånden. Historierne er lidt forskellige hvor jeg synes at kvindesiden minder om filmen Fighting with My Family fra 2019. Uanset som du kan lide wrestling eller ej så er det en virkelig underholdende film. Du kan se traileren nederst. Gør dig selv den tjeneste at se traileren. Ja helt til ende. Der er masser af mulighed for at skabe din helt egen wrestler og min kom til at se sådan ud.

Ud over MyRise som tager omkring en 10 timer at gennemføre, så er der også MyFaction, MyGM og Universe. Det giver alt sammen en rigtig fin genspilværdi. Det eneste som jeg synes er mildt irriterende er mikrotransaktionerne i MyFaction. Du får trods alt stadig spillet møntfod og du kan anvende dine persona kort i andre spiltyper. 2K og Visual Concepts holder spillet friskt med 4 DLC pakker hvor den første kommer i maj og den sidste lander i november. Så der er lagt i kakkelovnen til masser af underholdning med WWE 2K24.

WWE 2K24 er fan service på et meget højt niveau. Teknisk set er det en fornøjelse at se fremdriften gennem de seneste års udgivelser kulminerer med fejringen af WrestleMania i WWE 2K24. Du har alle muligheder for at fjolle rundt med Special Guest Referee, Ambulance, Casket eller tilgå wrestling seriøst med MyRise eller Universe. Samlet set så er WWE 2K24 en helstøbt oplevelse. Det er et must have for alle wrestling fans.

Tak til 2K for at gøre denne anmeldelse mulig.

TL;DR
Vurdering
Forrige indlægDræb Sean Bean som elusive target i HITMAN helt gratis
Næste indlægDragon’s Dogma 2
Jeg er ansvarshavende redaktør på GamersLounge og aktiv gamer primært på PC, PS5 og Switch. Jeg falder altid tilbage til shootere eller de mere action prægede titler når der rigtigt skal kobles af. Noget af det mest spændende er at få lov til at lave interviews og previews fra de events vi deltager i. Jeg øver for at blive bedre til CS2 og følger danske eSports turneringer. Tak fordi du kiggede forbi.
wwe-2k24-anmeldelseWWE 2K24 er fan service på et meget højt niveau. Teknisk set er det en fornøjelse at se fremdriften gennem de seneste års udgivelser kulminerer med fejringen af WrestleMania i WWE 2K24. Du har alle muligheder for at fjolle rundt med Special Guest Referee, Ambulance, Casket eller tilgå wrestling seriøst med MyRise eller Universe. Samlet set så er WWE 2K24 en helstøbt oplevelse. Det er et must have for alle wrestling fans.