Open world konceptet er efterhånden tæsket igennem så mange forskellige genrer, at der snart ikke er nogen mulig kombination af tidsperiode og fantasi tilbage som ikke er afprøvet. Hvis ikke man blot skal lægge sin lid til en opdateret visuel præsentation, hvordan differentierer man sig så fra konkurrenterne? I Infamous 2 kan man skabe sine egne missioner, men er det nok til at ”skille sig ud fra mængden”?
Cole Macgrath er en cool dude. Som protagonist tvivlsom af karakter, men alligevel en mand som holder endemålet for øje, uanset hvilke knubs han må tage på vejen. InFamous 2 starter umiddelbart efter det første spil, hvor Cole allerede har temmelig godt styr på sine kræfter og er på vej til, at opfylde en profeti som skal bringe en ende på The Beast, som terroriserer Empire City. Det forhindrer dog ikke The Beast i at spille conga på hans nyrer og Cole må tage halen mellem benene, så han kan leve til at kæmpe endnu en dag.
Sammen med vennen Zeke Dunbar, drager vores hovedperson til New Marais for at samle flere kræfter til det uundgåelige opgør med bæstet, der langsomt river sig gennem landskabet, med kurs direkte mod Cole. Historien begynder godt og tempoet holder historien vedkommende, men det forsvinder en smule i 2. akt og gør det lidt svært at følge med. Truslen fra The Beast der langsomt river sig gennem kortet sørger for, at man hele tiden føler sig en smule under pres frem til sidste akt, som bestemt ikke skuffer.
God/ond systemet er tilbage i fuld vigør og har to unge damer med sig, Kuo og Nix, for ligesom at skære tingene ud i pap, med hver deres forskellige syn på den forestående mission. Selvom der tydeligvis er arbejdet på at friste folk ud i noget snavs skal balancen stadig holdes, så det hele desværre virker en smule overfladisk, når man ser lidt dybere.
Det ligger dog ikke diverse upgrades til last, som har en del forskelligt at lege med, afhængigt af din alliance. Især kampdelen er enormt underholdende. Det kan lyde uopfindsomt men Cole er blevet udstyret med en jernstang, for bedre at kunne kanalisere sine lyn ind i skurkenes ansigt, ligesom en del af miljøerne kan ødelægges og bruges mod dem. Samtidigt er det hurtigt og elegant at komme rundt og når det kombineres med at man kan skyde, skubbe, kaste og affyre lyn, fremkalde enorme tornadoer og et væld af andre ting, bliver kampdelen aldrig kedelig.
Fjendetyperne rangerer i alt fra menneskestørrelse til imponerende bæster i størrelse højhus og selv de fjender man møder regelmæssigt, føles varierede og er ofte en sjov udfordring. Den kunstige intelligens på npc’erne i byen er skidthas, men fjenderne vågner lidt op til dåd i kampsituationerne og angriber fra flere vinkler og afstande.
New Marais er stor og proppet med side-missioner og collectables, men derudover er der ikke meget at se. Den store tidsrøver er når man selv laver missioner, hvilket du kan starte på uanset hvor du er og som bliver integrerede i kortet i stil med side-missioner. Man har ganske velovervejede værktøjer til sin rådighed og er, efter kort tids tilvænning, hurtigt i gang med at lave sine egne udfordringer, som selvfølgelig kan sendes efter andre online. Jeg brugte for eksempel ledningsnettet fra en sporvogn til, at lave en on-rails mission hvor man skulle grinde, imens man forsøgte at ramme nogle mål på tid – selvfølgelig med en masse eksplosioner.
Man kan ikke sætte hele bygninger ind, men der er mange muligheder og selv mange af de større monstre er tilgængelige. InFamous 2 er også ganske pænt at kigge på, selvom vi ikke taler Assassin’s Creed- kvalitet i for eksempel draw distance. Grafikken er farvestrålende og varieret med masser af små detaljer hvor især effekterne på lynene aldrig holder op med at se fede ud. Ansigtsanimationerne halter en smule og mange vil nok undre sig over ændringen i Cole’s udseende, når det nu netop var begrundet i, at give plads til mere realistiske animationer.
Stemmeskuespillerne leverer ellers varen, så det ødelægger heldigvis ikke det samlede indtryk.
http://www.youtube.com/watch?
InFamous 2 er nemt at anbefale til fans af genren, men også actionfans generelt bør overveje at investere. Det er et større og bedre spil end forgængeren og kommer med næsten uendeligt spil tid i brugerskabte baner. Når man lærer at kombinere de fremgangsmuligheder spillet tilbyder med ens evner, står gameplayet ud og gør det til en af de mere underholdende open world action-spil, vi har set i et godt stykke tid.
|
|
Masser af lækker action Brugerskabt indhold med lang levetid Store og afvekslende miljøer Mega bossfights og underholdende fjender Bliver trivielt i længden |
