Så er der frisk trailer fra Riot Games med præsentation af sæson 2 af Arcane sammen med kommende indhold til alle deres spil. Du kan læse mere om hvad der venter i de enkelte spil under traileren for Arcane sæson 2 på Netflix.
- For at fejre Arcane Sæson 2, lanceres der relateret in-game indhold over de næste par måneder for League of Legends, Teamfight Tactics (TFT), League of Legends: Wild Rift (Wild Rift), VALORANT og Legends of Runeterra
- Ambessa Medarda, den noxianske general, der blev introduceret i sæson 1 som Mels stærke og dominerende mor kommer med i League of Legends, TFT, Wild Rift og Legends of Runeterra.
- I League of Legends får gamerne mulighed for at spille på ”Bridge of Progress” i en kommende Arcane-tematiseret opdatering af ARAM game mode. League of Legends lancerer også et nyt skin – Exalted – som lader gamere opleve Jinx’s Arcane-historie i spillet. Andre kosmetiske lanceringer i perioden omfatter desuden et Arcane Brawler Vi-skin, som ses i traileren for sæson 2 og en Jinx-tematiseret Nexus Finisher.
- TFT kommer til at gå all-in på Arcane i deres kommende 13. set med en række eksklusive Arcane champions som Powder og mekanikker inspireret af serien. TFT udgiver også en række af Arcane-inspirerede kosmetiske elementer, herunder nye Arenas og Tacticians som Chibi Caitlyn og andet, som bliver offentliggjort senere på året. Desuden vender TFT’s eksperimentelle PvE game mode, Tocker’s Trials, tilbage i den første patch af det nye set, hvilket giver nye og tilbagevendende gamere mulighed for at lære spillet under mindre pressede omstændigheder.
- Singed og Warwick får gameplay-opdateringer i Wild Rift, hvor Heimerdinger, som tidligere blev annonceret, nu desuden er tilgængelig.
- VALORANT kommer med en helt ny Arcane-inspireret bundle.
- Warwick slutter sig til Ambessa i Legends of Runeterra’s søgen efter champions.
- Den 11. november afslører Riot’s kommende kampspil, 2XKO, et opdateret look på Jinx i forberedelse med lanceringen i 2025.
- Ud over alt der sker i spillene, lanceres der også Arcane-merchandise i den virkelige verden, når vi nærmer os premieren den 9. november. Hold øje med makeup fra Fenty Beauty, tøj fra Uniqlo og BlackMilk, samlerobjekter fra Funko og Tokidoki, og masser af andre ting inden for tøj, figurer, musikprodukter og andet.
- Se den seneste trailer, som indeholder den anden single fra Arcane Sæson 2 soundtracket, “Come Play” af Stray Kids, Young Miko og Tom Morello. Singlen blev udgivet af Riot Games og Virgin Music Group, og fans kan lytte til den her.
- Den anden sæson af Arcane har premiere på Netflix den 9. november og er opdelt i tre skarpe dele. Første del begynder den 9. november, efterfulgt af anden del den 16. november og tredje del – seriens sidste – den 23. november. Den animerede serie, som er en af Netflix’ mest succesfulde animerede serier nogensinde, er skabt af Christian Linke og Alex Yee. Executive producers inkluderer Linke, Marc Merrill og Brandon Beck. Fortiche Production har instrueret og produceret Arcane-animationen under ledelse af grundlæggerne Pascal Charrue og Arnaud Delord.