Det går egentlig udemærket for Sackboy på LittleBigPlanet indtil han bliver suget op af en interdimensional, hyperrummelig 1800-watts støvsuger. Sackboy bliver reddet af Larry Da Vinci lige inden han bliver opslugt af ” The Negativitron”. I denne verden, som kaldes Craftworld, kæmper den delvist hemmelige og delvist organiseret gruppe ”Alliancen” mod den onde Negativitron som ønsker, at herske over galaxen ved at suge den tom. Larry synes der er potentiale i den lille nyankomne og tilbyder, at Sackboy kan blive en del af Alliacen; ”Du skal bare lige igennem et par eksperimenter, øhh undskyld, jeg mener nogle små prøver inden du bliver optaget.” Sådan skydes historie delen af Little Big Planet 2 i gang.
Inden du slippes løs på egen hånd, skal du igennem de 7 første baner i det som er platformsdelen af LBP2. Der er alene justeret på det som vi kender, og elsker, fra det oprindelige Little Big Planet som udkom tilbage i 2008. Den gang blev LBP lanceret som et platformsspil. Det er også fuldstændig korrekt, at historiedelen i LBP2 stadig er et 2,5D platformsspil med 3 dybder. 2,5D referer til, at spillet har 3D figurer som bevæger sig i 2 dimensioner. Du styrer Sackboy rundt med den venstre pind og du kan så hoppe og gribe med to knapper. Det er utroligt hvad disse enkle kontroller kan præsterer af muligheder og dermed underholdning.
Du skal selvfølgelig få Sackboy fra den ene ende af en bane til den anden. Undervejs skal du hoppe, gribe, flytte, trykke og alt muligt andet for komme forbi de mange forhindringer. På turen samler du kugler som indeholder elementer som efterfølgende kan benyttes til at give Sackboy andet tøj, udsmykke banerne og vigtigst af alt, elementer til at bygge dine egne udfordringer. Der er selvfølgelig også nogle nye ting med. Creatinator som giver dig mulighed for at skyde og Grabinator som kan flytte ting er meget gode nye elementer. Selv synes jeg, at to af de virkeligt fede nye ting er gribekrogen (Grapple Hook) og de fantastiske Sackbots. Begge giver rigtigt mange nye muligheder, både i historien og til egne baner. Gribekrog kombineret med trampolinen (Jump Pads) giver mulighed for bue bevægelser. Sackbots kan programmeres til alt muligt forskellig og skal kan bl.a. anvendes hvor Sackboy ikke kan komme. Der er også en hel disco verden i lyse, venlige farver og et tilsvarende lydspor hvor du skal styre robotter med forskellige egenskaber. Min favorit er helt klart RoboBun som er kæmpe kaninen vist nedenfor.
Du er rigtigt sjov, selvom udseende ikke er alt.
De forskellige verdener indeholder typisk 7 forskellige baner som låses op efterhånden som du løser den foregående. Du kan vælge at pusle med udfordringerne alene, eller med op til 3 andre. På mange af banerne er der opgaver du kun kan løse ved at være mindst to spillere. Det betaler sig at være flere, da det gør at du får samlet mange flere forskellige ting til dine egne baner. Du finder også nøgler som låser op for små minispil som du kan spille alene eller mod andre. Der er alt muligt og selvom minispillene ikke er meget avancerede så er underholdningsværdien helt i top. Der er rigtigt mange klassikere i Sackboy forklædning og synes du der mangler noget så kan du selv bygge det.
Sackboy Invaders – en klassiker.
Media Molecule som har udviklet Little Big Planet lancerer det som en platform for spil, i stedet for et platformsspil. Det var også design delen i LBP som virkeligt gjorde forgængeren populært. Det vidner de mere end 2 millioner baner i on-line fællesskabet på. Alle disse baner kan også benyttes i LBP2 hvilket åbner mulighed for, at bygge videre på nogle af dine tidligere kreationer. Set i forhold til LBP så er det blevet meget enklere at benytte designdelen. Tidligere kostede det blod, sved, og indimellem tårer, for at få lige den effekt du ønskede. Nu er det blevet meget enklere at gå til. Dette er også takket være de meget fine instruktions sekvenser som fungerer som en form for interaktiv vejledning. Alle værktøjer præsenteres på en enkelt og letforståelig måde og er tilsvarende lette at anvende. Det er en markant forbedring, som også giver nye kreative kræfter blod på tanden. Ønsker du at hoppe direkte ud i at lave avancerede kreationer, så rul ned til bunden af de mere end 40 instruktions sekvenser for at låse op for alle standard elementer i en fart.
Nummer 5 lever…næsten.
Noget som også er forbedret, er den måde logik i et design bygges op. Nu er der introduceret en mikrochip, som du kan give instruktioner, eller programmer om du vil. Det gør en store mængde af kontakter og andet tingeltangel, som var nødvendigt i LBP, overflødigt. Det gør dine designs lettere at overskue, ændre og udbygge. Det er selvfølgelig også en nødvendighed, når der nu er introduceret SackBots og andre former for ”køretøjer”, som kan bevæge sig rundt på banen. Ønsker du, at lave designs som er større end hvad der kan være på en bane, har du nu mulighed for at kæde flere kreationer sammen. Det inkluderer også de filmiske mellemsekvenser hvor du kan kontrollere hver enkel bevægelse i din Sackboy i overgangen til en ny bane.
Mikrochips. Det er lettere end at finde en hjerne.
Går du med en lille instruktør i maven så kan du vælge at bruge LBP2 til at lave film. Du har fuld kontrol over kamera position, zoom, panorering og hvordan kameraet bevæger sig. Du har mulighed for at komponerer din egen musik, lægge lydeffekter på og optage din egen stemme til Sackboy. Du vælger selv om din Sackbot skal være en aktiv del af banen eller blot en festlig baggrund. Har du en sixaxis kontroller kan du benytte den til at optage bevægelse som så genskabes på din Sackboy. Ryst på hovedet, klap i hænderne, vrik med hofterne, så din Sakboy ikke bare bliver en kedelig robot. Jeg kunne blive ved med at fortælle om muligheder i designdelen. Tro mig når jeg siger det er enestående. Media Molecule har ret når Little Big Planet lanceres som en platform for spil. Hvis du er til at bygge og skabe vil du kunne bruge rigtigt mange timer på Little Big Planet 2. Mit bud er langt flere timer end nogen andet spil som udkommer i 2011.
Let the party begin…
På den tekniske side er der også sket en masse. Hele den grafiske motor er ny og det giver et gevaldigt løft i den grafiske præsentation. De mange forskellige figurer er konstrueret af materialer vi alle kender og de fremtræder utroligt troværdigt. Det er en kombination af fysikken med tyngdekraft, den dynamiske lyssætning og alle de andre mindre forbedringer som samlet gør, at jeg synes at der er sket en masse på den tekniske side. Lydsiden fortjener også roser. Der er forskelligt og stemningsfyldt musik til hver afsnit, og der er i mange tilfælde tale om variationer af store kendte stykker. Der er også så mange lydeffekter, at du aldrig bliver træt af at spille en bane igennem igen for at få den op på 100%.
Sackbots elsker Sackboy og Little Big Planet 2. Det gør vi også. Står du for, at skulle anskaffe én konsol med ét spil, så vil jeg anbefale, at du køber en PlayStation 3 og anskaffer Little Big Planet 2, når det udkommer d. 18 januar 2011. Du får et underholdende platformsspil, arkade og party spil samt uendelige muligheder for at lave din egen musik, film og dine egne baner. Alt sammen i én pakke. Jeg spår, at Little Big Planet 2 kommer i betragtning som året titel og at det kan let løbe med titlen som Året Spil 2011. Rigtig god fornøjelse.