Marvel Super Hero Squad: The Infinity Gauntlet er anden udgivelse med de populære helte fra Marvel universet udviklet af Griptonite Games udgivet af THQ. Det er et spil for de mindste med en PEGI 7 vurdering til PS3, Wii, DS og Xbox 360.
Handlingen er baseret på anden sæson af Marvel Super Hero Squad, som er vist på Cartoon Network, og som igen er løst baseret på 6 tegneserier som første gang blev udgivet i 1991. The Infinity Gauntlet (Uendeligheds Handsken) giver den som bærer handsken magt over de 6 elementer: Tid, Rum, Tanke, Sjæl, Realitet og Kraft. Hvert element er repræsenteret med et krystal som monteres i handsken. Spillet starter da Hulk og Iron Man skal hente tøj på rum renseriet Super-Skrull og ser super skurken Thanos hente Uendeligheds Handsken. Så starter den vilde jagt efter de 6 krystaller for at forhindre Thanos i, at underlægge sig universet. Desværre har alle andre super skurke også set Thanos, så nu er mere end 15 helte og 16 skurke på jagt efter handsken og krystaller.
Spillet er for mellem 1 og 4 spillere uden online mulighed. Der er selvfølgelig en historie som kan spilles igennem. Derudover findes også en Free Play spil type, hvor du skal udforske baner du har spillet og Challenge Mode, hvor du skal løse en række udfordringer. Historien egner sig bedst til to personer, for de forskellige opgaver kan kun løses ved, at anvende forskellige heltes superkræfter. Spiller du alene skifter du mellem to figurer så du kan bruge den superkræft som kan løse opgaven. Det helt klart sjovest at spille flere personer, så du kan ”Hero Up” som det kaldes, når du sammen med en anden helt skal løse opgaver og kæmper dig vej igennem banerne.
Spillet er en blanding mellem et action spil, hvor du i bedste tegneserie stil skal nedkæmpe horder af fjender. Mens det andet element i spillet er opgavebaseret, hvor du anvender de forskellige heltes superskæfter til at smadre ting, bevæge dig gennem tid og rum eller bruge en speciel styrke for at åbne nye områder af banerne. Det er meget simpelt og anvender kun de 4 standard knapper som alle konsoller har. Som det også fremgår af billederne er hele spillet designet specifikt med de yngste spillere for øje. Selv figurerne minder om børneudgaver af de rigtige Marvel helte, dog stadig med voksen stemmer, hvilket, for mig, ødelægger lidt af illusionen.
Det leder mig direkte over i den tekniske del af spillet. Når det er til de aller yngste spillere er det lidt ærgerligt, at der ikke er ofret dansk tale eller som et minimum danske tekster. Danmark er et lille sprogområde, og til den pris som forlanges så er det rimeligt at stille nogle minimums krav til det produkt som sendes på gaden. Der er også alt for stor forskel på action delen og sværhedsgraden af opgave delen. Det betyder, at det er for let for ældre spillere og for svært for de yngste. Den tekniske side er udmærket og den grafiske stil er holdt tæt ved tegnefilmserien. Så er der den klassiske med kameraet, som er fast og derfor gør det vanskeligt at de vigtigste dele af banen. Jeg har også oplevet at den computer styrede figur indimellem enten er i vejen eller går frem så jeg ikke kan udforske banen.
Hoved historien er alt for hurtigt spillet igennem og det er som om designerne ikke helt har været enige om målgruppen. Det egner sig ikke som et spil yngre spillere, som jeg ser som målgruppen, spiller alene. Det vil være frustrerende og ikke underholde. Når det er sagt giver det god familie underholdning, specielt hvis det spilles sammen med en voksen som kan hjælpe med det engelske. Der er utrolige muligheder i Marvel universet og det er synd at de store helte ikke får en bedre behandling.
Der er en tegnefilm du spiller Underholdende co-op Ekstra spil typer som forlænger den korte levetid Bliver hurtigt ensformigt Problemer med kamera |