Det er tid til at samle vennerne omkring skærmen til en corny gang teenage slasher gys. Until Dawn er blevet restaureret til den nyeste generation.
Det oprindelige Until Dawn fra 2015 er i min optik en klart underkendt titel. Det var første gang at man på overbevisende digital facon gengav de mange slasher film, som ellers har været guilty pleasure for rigtig mange i en lang periode. Måske var det netop dets største problem: At det netop ramte ind i en corny vibe, som de fleste filmelskere ikke ville vedkende sig som god underholdning. Fakta var at i et mørklagt rum med venner eller familie omkring sig – så er der ikke mange spil der kan gengive den fornemmelse af ren uforfalsket gys.
Det er tydeligvis oppe i tiden for Sony at genudgive deres darlings. Det er sket for en række af deres dedikerede Sony titler der lige pt rammer såvel PS5 som PC. Lidt mere overraskende er det, at Until Dawn pludselig popper op i en genudgivelse. Oprindeligt produceret af Supermassive Games, der efterfølgende har underholdt os med blandt andet deres Dark Pictures Anthology serie. Denne produktion er dog lagt i hænderne på Sonys eget udviklingshold Ballistic Moon.
Personligt har jeg allerede spillet Until Dawn igennem indtil flere gange – både dengang da det udkom men også efterfølgende hvor mine børn er blevet gamle nok til at synes at dets jump-scare gys er fascinerende. Nu har jeg så haft muligheden for endnu et gennemspil, og selv om der efterhånden er gået en del år siden den oprindelige udgivelse, så fungerer kernen bare stadig.
Forestil dig en situation hvor en række dysfunktionelle unge mennesker er fanget i en hytte på siden af en snebestrøet issoleret bjergside – hvor der i øvrigt også ligger både forladte miner samt en tilsvarende sindssygeanstalt lige om hjørnet. Det er en historie om gys, gru, kærlighed og jalousi heftigt overstrøet med quick-time events for lige at sørge for at dit hjerte i halsen bliver båret derop med passende pulsniveau.
Until Dawn er på samme måde som Scream var det både en parodi men samtidig en hyldest til genren. Det kender absolut alle klicheerne men det tager samtidig sig selv seriøst nok til at fortælle en reel historie i det univers uden et Scary Movie “hø-hø” undervejs. Alle personer er som taget ud af et modemagasin, hvilket ikke bliver mindre understreget af at de bliver portrætteret af mere eller mindre kendte skuespillere.
Fremgangsmåden er enkel. På skift styrer du de enkelte personer imens de bevæger sig dybere ind i spillets spind. Der er mange, lange sekvenser hvor man dybest set bare går, men konstant har man fornemmelsen af at pludselig vil noget springe frem i hovedet på een. Fra tid til anden vil du blive bedt om at tage stilling til simple dilemmaer, disse vil nogle gange have effekt i spillets “butterfly effect”, som dybest set er et forgrenet net i bedste “choose your own adventure” stil, hvor valg vil have forgreninger som vil kunne føre til nye valg og muligheder.
Dette suppleres med Quick Time events, hvor det kræves at du trykker på knapper på givne tidspunkter, alternativt skal holde controlleren helt stille eller skal styre et sigtekorn over på en ting indenfor et givent tidsrum. Afvekslingen mellem opdagelse, historiefortælling og action er godt doseret. Samtidig er der sørget for at der bliver smidt vildledning, romantik og fare ind i den faktisk ganske fint gennemtænkte historie.
Det største salgsargument er, at man har tilføjet nye scener og har ellers har overført hele originalen over til den nye generation i skikkelse af Unreal 5s grafiske motor. Originalen fra PS4 var i forvejen et virkeligt flot spil – og det holder faktisk stadig virkeligt godt når man spiller det på PS5. Holder man de to versioner op mod hinanden, så kan man dog sagtens se forskellen i detaljegraden – især i personernes ansigtsmimik, som er et område Unreal5 virkelig excellerer.
Der er ingen tvivl om, at jeg har en masse kærlighed til Until Dawn. Jeg nyder den form for historiefortælling der samtidig inviterer til at man er social omkring skærmen. Med det sagt, så er det meget svært at argumentere for, at ejere af den oprindelige titel – der endda har været gratis tilgængelig via PS Plus – vil få meget nyt ved dette gensyn. Det ville være også være klædeligt hvis ejere af originalen eksempelvis fik tilbudt en update til en lavere pris. For helt nytilkomne så er det dog stadig så absolut en anbefalelsesværdig oplevelse, som nu stråler i ny grafisk stand.