reorc_00f

For mig rangerer Resident Evil universet næsten på samme niveau som Star Wars, når det gælder spil. Jeg har stadig min GameCube med Resi og selvfølgelig har jeg filmene med en glimrende casted Mila Jovovich som Alice. I Resident Evil Operation Raccoon City skifter du side og kæmper mod føderale styrker sammen med et team af Umbrella’s sikkerheds folk i en titel som er mere action baseret. Det lyder som en drøm.

Som det lille klaptræ med GamersLounge G’et angiver, har vi denne gang også en videoanmeldelse. Foretrækker du at læse anmeldelsen findes den nedenfor.

http://www.youtube.com/watch?v=Okozs-XN9PI

Det er Slant Six Games som har fået æren af at udvikle denne titel, hvor det seneste fra deres hånd til konsol er SOCUM Confrontations. Hvis du ikke lige kender SOCUM så er det en tredje persons militær shooter og RE:ORC er bygget over den samme model. Det betyder at det er tredje person med en mulighed for at gå i første person hvis der anvendes våben med kikkertsigter. Det er en genre som giver mulighed for at have et system hvor du kan gå i dækning. Det findes også i RE:ORC hvor du ved at løbe eller gå mod f.eks. en væg eller en bil automatisk går i dækning.

reorc_02

Den noget tynde historie tager sit udgangspunkt i hændelser i RE 2 og 3. Som en del af Umbrella Security Service (USS) team Delta skal du forhindre Dr. Birkin i at overdrage en prøve på G-virusset til myndighederne. Der er selvfølgelig ikke noget der går som planlagt og Dr. Birkin inficerer sig selv med virusset og Team Delta skal nu i gang med at rydde op. Det bliver ikke ligefrem lettere af at T-virusset er sluppet ud i Raccoon City, hvor de fleste af indbyggerende er forvandlet til zombier. Du kan frit vælge hvem af Team Delta’s mere eller mindre anonyme medlemmer du ønsker at spille.

reorc_06

Der gør ikke den store forskel, fordi hver rolle kan benytte nøjagtigt samme våben, når du ellers har låst op for dem. Der findes en række specielle evner som er unikke for hver rolle, selvom det i spillet ikke er afgørende. Nå ja , det er da sjovt at skyde en zombie med modgift så den angriber dine fjender og ikke holdet. Det virker desværre ikke på BOW’s altså de Bio Organic Weapons (Biologiske Våben), som virkeligt er farlige som f.eks. Lickers. Når jeg er inde på området farligt så er dit håndgemængs angreb også væsentlig mere effektivt end nogen af våbnene. Det er synd, for Resi varemærke er netop dine ineffektive nærkamps muligheder mens du febrilsk søger efter mere ammunition.

reorc_07

Søge kommer du også til for det sker ofte at du løber tør for ammunition. Selv helt almindelige zombier suger projektiler som en balletmester på det kongelige inhalerer kokain. Markeringen af træffere er så tilfældig, at du ofte tømmer et magasin i hovedet på en fjende uden at der sker noget. Andre gange kræves blot to skud fra en pistol for at en Licker vender bugen i vejret. Samtidig er der ikke den store forskel på de forskellige våben og det ender med at blive en sur pligt at skyde sig forbi de mest nærgående zombier. Det er dog slet intet imod problemerne med den kunstige intelligens (AI).

reorc_08

Ikke siden EA febrilske forsøg på at give kunstig åndedræt til den noget overmodne Medal of Honor serie har jeg oplevet en ringere AI. Dit team er fuldstændig værdiløst. Det er mere reglen end undtagelsen af de dræber noget som helst. Samtidig placerer de sig ofte det mest åbne sted hvor du så skal hen og genoplive dem. Hvis de da ellers findes ved markeringen, for det sker ofte at de forsvinder af syne ved at synke under banen. Fjenderne er ikke stort bedre og spawn systemet er en katastrofe. Du kan tage et skridt baglæns og med ét spawner 4 fjender lige foran dig. Teleporterende zombier er noget jeg aldrig før har set i Resi serien og jeg synes ikke det er en success.

reorc_04

Desværre fortsætter lidelserne i multiplayer, som er uinspirerende med lidt for kedelige spiltyper hvor bl.a. Heroes er topper listen i kedsomhed. Idéen er sådan set godt nok med at du skal overleve så længe som muligt. Det er bare ikke særlig sjovt at være den første som bliver nakket for at sidde og kigge de næste 10 minutter. Hvis du som udvikler laver multiplayer, så design dine spiltyper så alle kan deltage hele tiden. Jeg bliver utålmodig i alle-mod-alle spil når jeg er blevet dræbt og sidder i straffeboksen i 15 sekunder inden jeg kan re-spawne.

reorc_05

Selvom der er mange af signatur elementer fra Resi serien, bl.a. de grønne urter som restituerer helbredet, er hovedparten af banerne alt for mørke. Nej det er forkert. Havde de bare været mørke. Nej der er sorte og det bidrager på ingen måde til stemningen. Det er stadig tilfredsstillende at hører de kendte lyde selvom det på ingen måde kan siges at være godt integreret. Samtidig er styringen så klodset lavet at du tager dækning de mærkeligste steder og ofte kaster dig hen af jorden i stedet for at samle den grønne urt op du har så stor behov for.

Resident Evil Operation Raccoon City er det 4 år gammel SOCUM Confrontations i forklædning. Confrontations var ikke godt lavet i 2008 og det er ikke blevet bedre med et andet navn 4 år senere. Til trods for de stolte traditioner så er Resident Evil Operation Raccoon City B-films udgaven af velproducerede titeler som f.eks. Left 4 Dead 2. Det gør ondt at skulle stange et 2-tal ud den dette mareridt af en udgivelse.

Resident Evil fra en helt ny vinkel

Grafikken matcher serien

AI dummere end våd pap

Teknisk fejlbehæftet

Robotagtige figurer