Livet er ikke altid som man ønsker det skal være. Men med de valg man tager igennem livet, bliver det muligt at lave lidt om på det. Vi har spiller The Game of Life brætspil, og vi vil gerne dele vores oplevelse med jer.
Spillet er i bund og grund en ”kopi” af den virkelige verden. De valg man tager kan have stor betydning for spillets udfald. Man har mulighed for at satse på karriere, købe hus eller få børn. Valget er dit. Men tænk dig om inden du vælger, for vælger ma forkert, så kan det være ”game over”.
Det er med stor spænding dette spil pakkes ud, for det ser ud til at det har rigtigt meget at byde på, og det finder vi også ud af det har. Man kan dog undre sig over, hvorfor nogle af brikkerne skal være så små man nærmest ikke kan få fat i dem.
Vi får sat det første spil i gang, og det er med stort smil på læberne man spiller det. Spillet er nemlig ud over man skal sørge for at få mest ud af spillet, bygget op som et såkaldt aktivt spil, for man skal ikke sidde stille under hele spillet.
Der er nemlig tit når man render rundt på spillepladen, mulighed for at man skal tage ”aktivitetskort”, og der skal man aktivt lave ting. Vi vil ikke gå ind i detaljer om hvad man skal, men vi kan med garanti sige, at I slipper ikke for at få et smil på læben når man tager en tur ud på gulvet.
Spillet er generelt ret godt skruet sammen, og det giver underholdning til hele familien. Spillet er nemlig varieret i et sådan niveau, så man føler sig underholdt fra man starter til man slutter.
Når man så har spillet det igennem første gang, så er man uden tvivl klar på et spil mere, for man finder ud af flere og flere muligheder, for at komme bedre igennem spillet.
Vi fandt dog hurtigt ud af, at banken hurtigt løber tør for de små sedler, for dem er der af en eller anden grund ikke mange af. Og spillet er bygget op på den måde at man skal have dem i spil hele tiden, da det er ”skæve beløb” der deles ud med rund hånd.
Vi vil ikke sige at dette brætspil er nytænkende, men det har alle de værdier som et brætspil skal have, hvilket er lige i skabet.
The Game of Life kan varmt anbefales til de mærke vinteraftener. Der er meget god underholdning i spillet. Så er I til en underholdende aften, som man godt kan gentage flere gange, så skynd jer ned til jeres lokale brætspil forretning og køb The Game of Life.