cod_bo_00
Treyarch er gennem Call of Duty seriens levetid blandt mange fans blevet betragtet som B-holdet på en fjern anden plads efter Infinity Ward. Nu er Infinity Ward helt ude af konkurrencen og det giver Treyarch en enestående mulighed, at vise fans at de har taget fejl. Sandhedens time oprinder 9. november i år hvor CoD Black Ops udkommer.

For langt de fleste fans har CoD altid været multiplayerspillenes højborg. Det betyder ikke, at kampagne delen ikke er vigtigt blot, at succes eller fiasko måles i hvor højt og hvor længe et spil holder sig på listen over mest spillede spil. Det jeg har set af singleplayer så minder indledningen til forveksling om Rainbow Six Vegas 2, der også startede på en bjergtop hvor vi rapellede ned til en flok terrorrister. Nok om det, lad os se på hvad Treyarch planlægger at give os i multiplayer.

Theater mode
Hov Jan, nu har du skrevet nok om Halo, nu vil jeg høre noget om Black Ops! Ja og der er nøjagtigt hvad du får. Treyarch inkluderer en Theater mode som minder om det som kendes fra Halo. Det betyder at du får mulighed for at gennemse dine seneste spillede spil. Du kan så vælge op til 10 forskellige sekvenser som redigeres via en Black Ops hjemmeside (community). Ikke nok med det, så lader det til at det også bliver muligt at redigere sekvenser så de passer til YouTube. Det viser lidt om ambitionsniveauet for Black Ops. Nedenfor er et skærmbillede som viser afspilleren:

cod_bo_02

Våben, Kill Streaks og Perks
Treyarch har lagt om længe smidt Anden Verdens krig over bord og denne gang får vi et spil med moderne våben og gadgets. Det betyder bl.a. at du får M16, FAMAS og AUG sammen med muligheden for en løbsmonteret flammekaster. Treyarch har kigget grundigt på hvad der har givet succes i de seneste udgivelser i CoD serien. Mange mener at Modern Warfare suverænt har haft den bedste balance mellem våben, perks og killstreaks. Derfor vil du nu se at bl.a. Stopping Power forsvinder mens mange af de gamle kommer igen. Du har sikker set både den fjernstyrede bombe bil og det lille kamera som vises i stedet for mini kortet. Der kommer desuden en lokkedue bombe, altså en bombe som du kan se som en rød prik på mini kortet men som ikke kan eksplodere. Så bliver der et spionfly, Arc Angel som giver to fjernstyrede raketter som minder om Predator, napalm, anti lufskyts missiler (SAM) og så er der hundene, som har fået genvalg fra World at War.

cod_bo_03

Player Cards
Et af de store temaer for Black Ops bliver konkurrér, tilpas og skab ja det lyder bedre på engelsk: Compete, customize and create. Det betyder at det nu bliver muligt at tilpasse din figur i spillet meget mere. Det inkluderer alt lige fra forskellige ting til din figur, krigsmaling, klan emblemer og forskellige sigtekorn (reticules) til dine våben. Du kan endda ridse dit navn eller klan emblem ind i dit våben. Det er en så integreret del af spillet, så hvis en anden samler dit våben op har det stadig markeringen du har lavet. Se bare:

cod_bo_04

Wager matches
For at få alt dette til at fungere skal der selvfølget inkluderes et eller andet form for møntfod så du skal tjene penge til alt dit udstyr. Noget virkeligt nyt bliver her Wager Matches, altså kampe hvor du kan vædde med modstanderen. Du skyder noget at spillets møntfod ind i puljen og så kan skal du vare være blandt de 3 bedste spillere for at få del i pengene. Der er planlagt 4 forskellige spil typer:

One In the Chamber
– her har du tre liv og én kugle pr. liv. Rammer du ved siden af har du kniven tilbage. Det bedste er, at når der kun er to tilbage viser radaren begge spillere så du ikke kan campe.

Gun Game
– hvor dit våben bliver udskiftet hver gang du slår en ihjel. Det bliver et kapløb for at være den første spiller som får et drab med hvert af de 20 forskellige våben.

Sharpshooter
– hvor dit våben med tilbehør skifter hver gang der er gået 45 sekunder. Det betyder at du skal være i stand til at udnytte styrken ved alle de forskellige våben som findes. Der bliver en bonus runde hvor der er dobbelt point og du kan være heldig at få fat i den meget sjældne mini gun.

Den sidste er Sticks & Stones hvor alle spillere er udrustet med en armbrøst og en tomahawk. Du stiger til toppen af listen når du slår andre ihjel, men mister alt hvis en modstander rammer dig med tomahawken. Når ja og hvis du er øverste på listen kan alle andre set hvor du er på mini kortet. Hvis du lider lidt af paranoia er det nok ikke en spil type for dig.

http://www.youtube.com/watch?v=kg_8mPoloBo

Det bliver så kombineret med Kontrakter hvor du kan tjene penge ved at slå 10 fjender ihjel med et skud til hovedet inden for 20 minutter. Der bliver en helt række forskellige kontrakter som giver dig en ekstra indtjeningsmulighed.

Kombinerer du dette med interaktive baner som indeholder faldlemme som den enkelte spiller kan aktivere eller en bane som ”Launch” hvor et område pludseligt er omspændt af flammer (minder om Avalanche i Gears of Wars), så har du en hel ny type spil. Det betyder også at du skal benytte dig af ”Combat Training” hvor du spiller mod computer kontrollerede spiller på de enkelte baner. Det kan betale sig at træne for at få den lille ekstra fordel som sikrer dig den ultimative sejr i Call of Duty Black Ops. Er du spændt?