Dengang hvor ejere af Xbox 360, Wii og Playstation 3 stadigvæk blot var børnehaveklasseelever i computerspillenes skolegård, yndede alle at stuve sig sammen om skolens suverænt største nørd, nemlig EA. Med en spilportefølje bestående af lutter ”årgangstitler” som FIFA, Burnout, Need for Speed og Battlefield, var EA det oplagte mobbeoffer, når den hævngerrige skare af kræsne gamere skulle have afløb for frustrationerne.
Sidenhen er der sket meget. EA har gjort Battlefield til et forgangsbillede for FPS-genren, FIFA til sportsspillenes godfather og derudover også tegnet sig for nye spil-mastodonter som Crysis, Dead Space og Dragon Age og ingen gamer tør længere at pege fingre af spilgiganten, som pludseligt blev klassens populære elev. I stedet har en ny spilaktør overtaget rollen som mobbeoffer, nemlig japanske Capcom, som fortsat farer forvildet rundt og leder efter den genistreg, som skal sende dem tilbage i rampelysets varme.
Dette blev senest illustreret ved præsentationen af Capcoms ultra-darling, nemlig Resident Evil-serien, som i 2012 får endnu et afsnit. Endnu engang ser et spil i den hæderkronede serie ganske fortrinligt ud, når det kommer til grafisk formåen, mens spillet ser lige så sjæleforladt og ideløst ud, som forgængeren fra 2009, Resident Evil 5. Væk er horror-elementerne, som kanonerede spilserien op blandt de største i gamernes bevidsthed og i stedet får vi hårdtpumpet action, latterligt japaniserede hovedpersoner og fokus på det overdrevne frem for det uhyggelige, i al fald hvis man skal dømme ud fra den netop udgivne reveal-trailer.
At udviklerne har forsøgt at klinge sig til seriens darling, hovedpersonen fra Resident Evil 2 og 4, Leon Kennedy, samt stille denne overfor seriens trademark, nemlig zombier, bevidner i højere grad om et rådvildt Capcom, som forsøger at klamre sig fast til fortidens meritter, end et Capcom som er på vej til at tage EA-vejen, hvor evnen til at tjene penge ikke er ensbetydende med, at man går på kompromis med kvaliteten på nye eller gamle titler.
Udgivelsen af Resident Evil 6 kommer som en naturlig modreaktion på den kritik, der har regnet ned over Capcom, som blot har kunnet lade angrebene strømme ind, som en københavnsk kælderlejlighed i en regnvåd dansk august-måned. For det kan være svært at se, hvilke modargumenter den japanske spilkæmpe har at afværge kritikken med.
Det hele startede reelt set ved udgivelsen af Resident Evil 5, som ganske vidst solgte fortræffeligt, men ifølge fanbasen slog plat på hele Resident Evil-konceptet. Capcom fik dog også andre end den lille men stædige Resident Evil-fanbase til, at fare i flint da det kom frem, at selskabet krævede penge for indhold, der allerede befandt sig på Resident Evil 5-skiven, da de få dage efter udgivelsen åbnede for købet af den såkaldte Versus-mode. Dette startede det, som sidenhen har kastet flere spørgsmål end svar af sig, i det som brugerne på NeoGAF har valgt at kalde Scamcom.
For siden Resident Evil 5 DLC’et, har gamere været vidne til et sandt udgivelsesvirvar af mere eller mindre modificerede titler, startende med Resident Evil 5, Gold Edition, som var en opsamlingsskive af Resident Evil 5, samt alt udgivet DLC. Fair nok, denne står Capcom ikke alene med, men desværre er det langt fra det eneste eksempel på, at Capcom i langt højere grad har tænkt med pengepungen, end med hjertet.
Tager man eksempelvis Street Fighter IV, så har markedet set hele tre spil. Den originale, den nærmest obligatoriske Super-serie samt en Arcade-Edition. Universet lægger ligeledes navn til Street Fighter X Tekken, og Tekken X Street Fighter serien, som ganske vist har forskellige udgivere. Indenfor fighting-genren præsterede Capcom ligeledes Marvel vs. Capcom 3, som blev fulgt op af Ultimate Marvel vs. Capcom 3.
Kigger man på zombie-serierne, så fik vi indenfor blot ét år hele fire spil indenfor Dead Rising serien; Dead Rising 2, Dead Rising 2: Off the Record, Dead Rising Zero og Dead Rising Zero: Case West. Alle med stort set samme profil, gameplay og total mangel på nytænkning for andet end blot mindre modifikationer.
Resident Evil serien klarede sig nogenlunde fri af udgivelseshelvedet, i al fald i tiden efter Resident Evil 5. Men i 2011 og 2012 tager tingene igen fart med udgivelserne af The Mercenaries 3D, Revelations, Raccoon City, Resident Evil 6, Resident Evil 4HD og Resident Evil: Code Veronica HD. De fleste af disse er genudgivelser eller spin-offs, og bidrager dermed til kritikken omkring Capcoms udgivelsesadfærd.
Dog har størstedelen af kritikken gået på Capcoms DLC-mønster. Eksempelvis har fightingspillene fået et væld af nye figurer, kostumer og gamemodes ganske kort efter udgivelsen af spillet, ligesom Capcom sendte nye våben-pakker, udstyr og endda snydekoder på markedet til Dead Rising 2. Capcom står ikke alene med denne form for DLC-adfærd, men som forbruger har man efterhånden vænnet sig til, at DLC skal være gennemarbejdet, som eksempelvis Resident Evil 5’s Lost Nightmare pakke, og ikke blot et billigt trick til at presse de sidste mønter ud af fanbasen.
Spørgsmålet er om den stagnerende japanske spilstjerne kan blive ved med, at være sikret en plads på spilindustriens Walk of Fame eller om tiden er inde til, at andre overtager Capcoms plads i hierarkiet.
Inden man dødsdømmer Capcom skal man dog også have in mente, at nye titler som Asura’s Wrath og Dragon’s Dogma er på vej, og specielt rollespil, kørende på MT Framework spilmotoren, ser ganske fornuftige ud. Og så er der jo også stjernen i Capcoms Boston-matrice, nemlig Resident Evil. Hvem ved, måske Resident Evil 6 alligevel bliver det spil, som alle har ventet på. Det er trods alt svært at bedømme en så stor titel ud fra så lille en trailer.
One can only hope.