Der er efterhånden langt mellem nytænkning i first person shooter genren. Designerne holder sig til gamle og velafprøvede idéer, og lader spindoktorerne i marketing præsentereresultatet som ”innovativt”, ”nytænkende” eller ”banebrydende”. I den hobaf efterfølgere er jeg begyndt at spille Crysis 2, som jeg synes adskiller sig fra mængden af kloner.
Selvom Crysis er veletableret på pc-platformen, er det først med Crysis 2, at konsollerne er kommet med på vognen. Dermed er mine øjne blevet åbnet for et helt nyt spil univers. Jesper har på glimrende vis anmeldt spillet med den omfattende og varierede kampagne del. Derfor vil jeg give et indblik i multiplayer som jeg synes er noget af det bedste på markedet i øjeblikket.
Jeg tror, at mange konsolspillere synes at Crysis 2 virker overvældende. Hvorimod pc spillere typisk er mere fortrolige med spil med som kræver flere taster som dermed giver flere muligheder. Jeg synes det er synd hvis du, som konsolspiller, ikke lige bruger lidt tid på at se hvad Crysis 2 har at tilbyde på multiplayer siden.
I Crysis 2 har du har meget mere at arbejde med end hvad du tidligere har set. Jeg vil sige, at multiplayer er det en kombination af Halo Reach, Call of Duty (bare vælg en) og Vanquish. Det kræver, at du sætter dig ind i de mange muligheder og i langt højere grad matcher dit loadout med baner og spil typer. Gennem denne artikel giver jeg mit bud på hvordan du kommer i gang og får mange underholdende timer ud af Crysis 2 online.
Nano-dragten er et af de bærende elementer. Den har du mulighed for at tilpasse i tre forskellige områder: Armor (som giver beskyttelse). Power (så du kan løbe hurtigt, bruge nanovision og hoppe højere) og Stealth (så du kan snige du rundt). Det virker på samme måde som perk systemet som kendes fra mange andre fps’ere. Forskellen er, at hver gang du benytter én eller flere af de 3 super evner så drænes din naon-dragt for energi. Derfor kræver multiplayer i Crysis 2 ikke bare at du er vågen og har skarpe reflekser, det kræver også, at du er økonomisk med energi og bruger de rigtige evner på det rigtige tidspunkt. Dermed kræver Crysis 2, at du både skal tænke taktisk og strategisk.
I armor kategorien har du Air Stomp, Threat Tracer, Proximity Alarm, Armor Enhance, Nano Recharge, Detonation Delay og Energy Transfer. I power har du: Side Pack, Point Fire Enhance, Aim Enhance, Weapon Pro, Loadout Pro, Rapid Fire Pro, Mobility Enhance og Retriever. Endelig giver stealth dig følgende: Stealth Enhance, Blind Spot, Covert Ops, Jammer, Tracker, Cloke Tracker og Visor Enhance. Du starter med nogle få og som du stiger i graderne får du adgang til flere. Hver perk har 3 niveauer hvor du låser op hvor niveau 2 og 3 når du har benyttet niveauet under tilstrækkeligt meget. Denne gang vil jeg ikke gennemgå alle perks. Det gør Crysis nemlig på glimrende med både beskrivelse og en video. Du kan se et par eksempler nedenfor.
http://www.youtube.com/watch?v=qq6h-r1p1cQ
Der findes hvad du kan forvente af spil typer i en moderne first person shooter. De sædvanlige deathmatch, capture and hold og capture the flag. Der er to ting som jeg finder særdeles velfungerende. Det er muligheden for at benytte en spilleliste for nye, hvilket vil sige alle under rang 10. Så spiller du mod andre på samme niveau som dig selv, selvom det står dig frit for at vælge de almindelige åbne spillelister. Tilsvarende har hver spiltype en solo mode, altså uden mulighed for parties. Det gør det meget mere balanceret når man som jeg har en helt tom venneliste.
Ja nok med alt det teori. Fortæl hvordan jeg kommer op i rang og får låst op for de fede våben og perks! Jeg har et simpelt råd som er særdeles effektivt. Du aktiverer og de-aktiverer Armor, Power og Stealth når du ønsker. I stedet for at vælge den traditionelle løbe og skyde strategi så er min anbefaling, at du løber mens du er camoufleret. Pas på. Du kaster stadig en skygge (medmindre du har niveau 3). Du er camoufleret – ikke usynlig. Sprint så rundt på banen og forsøg at undgå de åbne områder. Når du møder en fjende, så slå – melee – i stedte for at skyde. Husk at det, som i Halo Reach, kræver to slag at slå en modstander ihjel. Du skal være helt tæt på, så ikke noget Call of Duty-agtigt med at dræbe en modstander med en kniv på 8 meters afstand. Det giver dig to fordele: Du får 50 ekstra point (XP) og du optræder ikke på mini-kortet hos modstanderne fordi dit våben larmer. Smart! Husk at holde pause med at bruge camouflage og sprint INDEN din nano-dragt løber helt tør for energi. Så lader den hurtigere op end hvis du kører den helt tom.
Du vil nogle gang være uheldig og møde en modstander som opdager dig og begynder at skyde. Så kan du enten forsøge at stikke af eller kæmpe. Lidt mindre Bubber og lidt mere BS. Min favorit er at kæmpe – Vanquish Style. Det betyder at jeg laver en power slide samtidig med at jeg skyder på modstanderen. Det overrasker de fleste og gør, at jeg som oftest vinder duellen. Du laver en power slide ved at sprinte og trykke på knappen hvor at gå ned i knæ. Det er generelt også en god måde at undvige en regn af kugler.
Nu er det en first person SHOOTER, så vil skal jo også have gang i våben. Du starter som i andre spil i det små. Riflen SCAR er et udmærket allround våben, som både gør tilstrækkelig med skade på modstanderen, samtidig med at den er rimelig nøjagtig. Alt efter temperament kan du også vælge maskingeværer, nærkamp med maskinpistol eller langdistance snigskytteriffel. Det er godt balanceret så du får ikke ét våben eller én klasse som kommer til at dominere. Hvert våben har desuden en række forskellige opgraderinger. Det er ikke alle som er lige effektive. Efter at have prøvet assault-scopet på SCAR fortrød jeg, at jeg ikke brugte min surt sammensparede opgraderingspoint til noget andet. Forstørrelsen på 3 gange sammen med spredningen over lang afstand synes jeg ikke var den store succes, der er er reflex sigtet meget mere effektivt.
Husk også at der på mange af banerne findes fastmonterede tunge maskingeværer. Det er et sats at blive stående ved våbenet, så jeg foretrækker at frigøre det fra affutagen og slæbe lidt rundt med det. Crysis 2 er et spil som kræver at du flytter dig hele tiden, så det er absolut ikke optimalt at slæbe rundt med mange ekstra kilo jern. Husk at bruge rustning og camouflage så meget du kan. Der er selvfølgelig den store fordel, at et par velplacerede skud i korte byger næsten hver gang nedlægger dine fjender. Underholdningsværdien er høj, så med mindre jeg er ved at opbygge et godt kill streak tager jeg gerne chancen.
http://www.youtube.com/watch?v=mcgKZwHFojU
Noget som Crysis 2 gør virkeligt godt er håndteringen af kill streaks. Hver bane har faste bonus kill streaks som du optjener ved at samle dog tags – altså det lille skilt hvor soldatens navn er indgraveret. Det betyder også du som snigskytte ikke bare kan lægge dig i et hjørne og så samle nok kills til du får en luftangreb. Nej du skal fysisk hen og hente dogtagget. Det giver en meget glimrende balance. Du har selvfølgelig en perk som gør at du ikke behøver dette. Du vurderer selv om den så er det hele værd. Får du ikke samlet et dog tag op før du dør, ligger det til når du re-spawner. Igen viser Crysis 2, at du kan vælge at spille mere strategisk og samle til bunke så du får en helt gruppe af kill streak på én gang. Selv er jeg for grådig – så hellere et af de første kills streak end ikke at kunne huske hvor jeg dræbte en modstander. Ovenfor for kan du se et par af de våben jeg har prøvet og hvordan nanovision, som er en slags infrarød, afslører kamuflerede fjender.
Når man er i gang med et nyt first person shooter kræver det noget at blive fortrolig med alle banerne. Det bedste er selvfølgelig at spille en masse. Sidder du ikke lige og spiller så findes her under en oversigt over de forskellige baner. Her kan du så få et bedre overblik over de forskellige områder og hvor der er gode oversigtspunkter (vantage points), hvor der findes en genvej og hvad forskellige punkter kaldes. Læg mærke til navne på områder. Når du spiller, vil du jævnligt høre at ”we have actions at the entrance” eller ”I’m pinned down at the mall”. Lidt forvirrende når du ikke kender banen og områderne, og en helt uvurderlig hjælp så snart du har et rimeligt overblik hvor ting befinder sig. Du finder oversigten over banerne her. Min påske skal bruges til at opnå level 50 i Crysis 2 multilplayer. Det kan være vi ses.