Dead Space blev et stort hit, da spillet udkom i 2008. Dengang blev spillet udviklet hos EA Redwood Shores, men sidenhen kom der flere efterfølgere til. Dead Space 2 efterfulgte nogle få spinoff spil og sidenhen kom Dead Space 3, som ikke blev nogen stor succes. Derefter blev serien lagt lidt på is. Men nu har det første Dead Space fået sig et kæmpe face-lift og i et nyt remake fra Motive Studio, kan man nu genopleve uhyggen, som gjorde spillet så populært. Men er det stadig ligeså godt, som det var dengang? Vi har spillet Dead Space remaken på PlayStation 5 og her er vores beretning fra USG Ishimura.

Det er nemlig lige nøjagtig rumskibet USG Ishimura, som er omdrejningspunktet for spillets handling. Skibet er under mystiske omstændigheder gået total dødt for kommunikation. Den svæver bare livløs over planeten Aegis VII. Derfor er “rum-håndværkeren” Isaac Clarke og hans team, sat på opgaven for at løse mysteriet. Det hele tager fart efter at Isaac modtager en besked fra hans kæreste, Nicole. Men da hans team vil lægge an til landing på rumskibet USG Ishimura, så går alt galt. Deres eget skib modtager fatale ødelæggelser og de må nu eftersøger det kæmpe store rumskib, efter svar der kan bringe dem væk igen. Hvor er Nicole? Hvad er der sket med mandskabet?
Hvis du er en af dem der allerede har gennemført det originale Dead Space, så kunne man jo godt undres over, om der er noget nyt at komme efter? Det er der i den grad. For selvom vi her blot “bare” har et remake fra EA Motive, så er der alligevel sket lidt. Selve historien er mere eller mindre uændret, men der er nogle små forandringer, der gør fortællingen mere spændende. Selve karakteren Isaac Clarke, har nu fået en stemme. Man kunne godt frygte, om udviklerne nu har gjort ham til en der elsker at kommenter på alt. Dette er desværre normen i de fleste spil i disse år. Men heldigvis har man holdt hans talen og hans verbale kommentar, på et passende niveau. Stemmeskuespilleren er den selvsamme Gunnar Wright, som også lagde stemme til Isaac i tidligere Dead Space spil.

Udforskning er en stor del i denne omgang af remaken af Dead Space. Selvom selve layoutet er det samme som i originalen, så har udviklerne tilføjet en del nye steder og områder. Hvor man førhen ikke kunne gå meget frem og tilbage mellem områder, så er det nu langt mere åbent. Ved brug af et togsystem, kan man nu bevæge sig mellem områder. Dette er specielt nyttigt, da visse rum vil være låst bag en sikkerhedsgodkendelse. Og det er klogt at tage turen tilbage til de steder man har været, da disse lukkede rum, kan indeholde genstande der er værd at få fat på. Dog skal man tage sig i agt, da tidligere besejrede monstre, kan respawne og gøre endnu et forsøg på at smadre dit fjæs. Det er ikke altid samme sted de dukker op, hvilket er forfriskende og man må konstant være på vagt.
Der er nu også områder med ingen tyngdekraft, og her må Isaac bruge hans dragt til at svæve rundt. Disse sektioner fandt jeg nu ret underholdende, og det at flyve rundt med fuld kontrol over ens bevægelse, det er ret sjovt. Specielt når fjenderne dukker op og man må flyve rundt, for at få placeret nogle dødbringende skud.

Motive Studio har i den grad kælet for detaljerne i hele spillet. Dead Space har aldrig været mere uhyggelig at bevæge sig rundt i. Alt ser faktisk ret fantastisk ud, og selv bare Isaacs meget ikoniske dragt, er så fed at nærstudere. Hvis man spiller originalen den dag i dag, så er overfladerne, ret så – ja, flade at se på. Men ikke i Dead Space (2023), her skinner alt. De blod-indsmurte metal overflader og selv de ret så klamme monstre du kommer ansigt til ansigt med, er virkelig en fryd for øjet og for nerverne.

Lyssætningen spiller også en stor rolle, med hensyn til uhyggen. Det er blot med til at forstærke den klaustrofobiske følelse når man bevæger sig rundt på USG Ishimura. For man ved aldrig hver der gemmer sig i de mørkeste afkroge eller hvad der pludselig kommer ud fra de mørklagte ventilationsskakter. Lysdesignet skal bestemt også have sin hæder, og gør sit for et opretholde uhyggen. Selv i de stille øjeblikke, formår man at høre lyde såsom raslen i det fjerne, monstre der knurre osv. Hvis man sidder med headset på, og lyset er slukket, så bringer Dead Space med både lyd og grafik, spillets necromopher skræmmende til live.
Der er sket lidt på kamp fronten også. Man har valgt at give styringen en mindre opdatering, så det falder bedre i spænd med nutidens standarder indenfor tredje-persons action spil. Bare det at løbe, kan nu gøres ved hjælp af et klik på den venstre analog pind. Der gøres også brug af DualSense features såsom bedre feedback når man skyder med Isaacs plasma skære. Du får også ekstra lydeffekter ud fra controllerens højtaler, som er med til at forstærke de intense øjeblikke. Noget af det der ikke har ændret sig synderligt meget, er måden hvorpå kamp systemet fungere, i forhold til neromorphs. Du skal stadig skyde lemmerne af dem, for at tilintetgøre dem. Men denne gang er det langt mere blodig og brutalt, da monstrene har et skadessystem. Skind, muskler og lemmer flyver af dem, og det er med at være præcis i ens sigte, da nogle af dem er nogle hurtige sataner.

Når det kommer til monstrene, aka. necromorphs, så er de talstærke som i originalen. Der er mange forskellige typer af fjender i Dead Space, som går lige fra de mere ranglede monstre med lange lemmer, til de mere knap så nuttede baby necromorphs. De er bare klamme! Nogle af dem er som sagt ret hurtige. Isaac råder over forskellige tricks, og han kan f.eks. bruge en såkaldt time-slowing stasis, som bringer fjenderne til slowmotion bevægelse. Dermed har man lidt mere tid, til at hakke dem i småstykker. Han kan også gøre brug af telekinese, og kaste med genstande efter dem. Et velplaceret kast med en gastank, er ofte løsningen på de fleste problemer.
Man må sige at Motive Studio har gjort alt de kunne, for at levere en mere frisk og nymoderne version af Dead Space. De har ikke valgt at gå all-in, og genfortælle historien på en ny måde. Dette er et direkte remake, med forbedringer på tværs af spillet. Dead Space (2023) er en solid og mindeværdig oplevelse for både nye såvel som gamle kendinge af det originale spil fra 2008. Denne version er virkelig perfekt, hvis man ønsker at kaste sig ud i Dead Space serien, og hvis man har muligheden for det. Dette er også et spil, som i den grad har været tiltrængt et remake og udviklerne har formået at holde det friskt og give ny liv til en spilserie, som ellers var forsvundet for mange år siden. Det er et fedt spil, du bestemt ikke må gå glip af.
Dead Space blev anmeldt på PlayStation 5.
Er ude nu på PS5, Xbox Series X|S og PC.
Tak til EA og Jung Relations for at gøre denne anmeldelse mulig.