For første gang nogensinde har F1 serien fået licens til samtlige grand prix, kørere og hold, hvilket gør denne titel endnu federe end flere af dens forgængere. Codemasters har ligeledes tilføjet et hav af tilføjelser til dette års version af spillet, og dette inkluderer blandt andet, split-screen, multiplayer, bedre styring af biler og meget, meget mere. Dette er alt sammen med til at gøre spillet langt dybere, i stedet for en udelukkende at fokusere på en karriere-del, der godt kan blive ret ensformigt i det lange løb.
Idet introen til spillet ruller over skærmen sidder med gåsehud, der får mig til at sende tankerne tilbage på den legendariske intro, som EA benyttede i titellen Fifa 2006. Til dem som ikke har set den, formår, både Fifas og F1s intro, at sætte nogle følelser i gang, som opsætter spilleren endnu mere på at spille den isatte titel. Dette er et element jeg synes flere spilproducenter ikke vægter højt nok længere, fordi vi bare skal i gang hurtigst muligt. Når dette så er sagt, kunne Codemasters godt have forsøgt at minimere deres loadetider. I introduktionen alene sidder man ofte og venter 10-20 sekunder på spillet loader selv de mindste og til tider ligegyldige sekvenser, hvilket kan være meget frustrerende, specielt hvis man, som jeg, lige har fejlet en tutorial og bare gerne vil genkøre denne.
Ved spillets start, bliver man bedt om at oprette en karakter, og vælge hvilket hold vi ønsker at køre for i introweekenden, som vi blandt andet lige har set Kevin Magnussen køre i virkeligheden. Alt efter hvorledes du som kører performer denne weekend, muliggøres valget af større hold. Jeg forsøgte flere af løbene flere gange, dog må jeg krybe til korset og indrømme at det kun blev til en middelmådig præstation. Dette betød derfor også at idét jeg skulle starte min karriere som professionel F1 kører, stod jeg hverken på Red Bull, Ferrari eller Mercedes ønskeseddel. Selve måden karriere delen af opbygget utrolig godt, og det at vi ser alle ens karakters handlinger igennem hans øjne, giver en utrolig fed effekt, og derved naturligvis også skaber mere indlevelse.
Helt nye spillere i F1 universet vil også have muligheden for helt generelle forklaringer af regler og meget mere, hvilket skaber en rigtig god dynamik i spillet. Gameplayet fungerer også generelt utrolig godt. Selvom jeg de seneste år kun har prøvet at køre F1 biler i andre bilspil såsom Gran Turismo etc. så føles dette for alvor rigtigt. Man kan virkelig mærke, at de for alvor har sat sig ind i alle detaljerne omkring hvorledes en F1 bil er opbygget, samt hvorledes denne agerer i forskellige situationer. Man kan naturligvis argumentere for at selvfølgelig skal det føles mere autentisk eftersom denne franchise udelukkende fokuserer på F1 biler, dog var jeg stadig en smule overrasket over den enorme realisme spillet havde.
På et tidspunkt, bliver man bedt om at forsøge sig på en våd bane og her bliver man for alvor sat på prøve. Lad mig bare endnu engang være ærlig og sige, at Sebastian Vettel(Verdensmesteren i F1) og jeg, intet har tilfælles hvad der angår den våde bane. Det er noget af det sværeste jeg længe har prøvet i et bilspil, hvilket endnu engang understreger den enorme realisme som er i spillet. Generelt er dette et utrolig svært spil, og hver en centimeter betyder noget i svingene. Selvom jeg spillede på det næst-letteste niveau jeg kunne, var jeg stadig i store problemer til tider. Dog efter et par timer fik jeg forstået hvorledes min bil fungerede, og hvornår jeg måtte give gas ud af svingene. En måde Codemasters også har forsøgt at imødekomme alle de fejlsving som man måtte lave, er igennem muligheden for at spole tilbage i tiden og tage et givent sving igen, således man aldrig lavede fejlen. Dette er noget som jeg har set et par enkelte bil spil lege med før, og jeg kan faktisk godt lide idéen, eftersom et sving kan afgøre om man slutter som nummer 1 eller om man bliver diskkvalificeret efter 20 laps.
Det hele er dog ikke positivt. Som jeg beskrev i indledning så har spillet utroligt mange gange hvor der skal loades og de tager alle minimum 10 sekunder. Ligesom Gran Turismo, kan man til tider sidde og blive frustreret over dette hvilket gør at man har noget lettere ved at lægge controlleren og lave noget andet. Derudover er spillet heller ikke lige så flot grafisk som jeg havde forventet. Spillet er bestemt flot, det er ikke her mit problem ligger. Men modsat rigtig mange andre bilspil som er på markedet ligger dette i den lavere ende. Vi er måske blevet for vant til, at bil-spil er utrolig flotte, hvilket har fået mine krav til at være for høje i denne genre. Spillet bliver også en smule trivielt i længden i forhold til min smag, og jeg kan derfor ikke give det mere end 3,5 stjerner trods mine mange roser. Spillet er flot, føles rigtig, men det nytter ikke hvis jeg allerede keder mig efter forholdsvis kort tid. Tag dog ikke fejl af karakteren. Dette er stadig et must-buy for alle rigtige Formula 1 fans, dog tror jeg ikke en almindelig bil entusiast, som mig selv, vil finde denne titel særlig underholdende efter allerede 10-15 timers gameplay.