Blizzards klassiske strategispil Warcraft 3 vil altid være kendt som spillet der lagde grobund for MOBA-genren med den populære DotA modifikation. Det er derfor ikke så overraskende at Blizzard selv nu er klar til at rykke ind på MOBA-markedet, især når League of Legends, Heroes of Newerth og Dota 2 er populære som aldrig før.
Projektet blev oprindeligt rygtet til at hedde Blizzard All-Stars, derefter Blizzard Dota og nu lader udviklerne altså til at være landet på navnet Heroes of the Storm. Meget andet vides ikke på nuværende tidspunkt. Den amerikanske spilmastodont er velkendt for deres blødende smukke CGI sekvenser, men denne gang præsenteres deres nye produkt med charmerende tegneseriegrafik. Se traileren til spillet lige her.