JBL kom med deres Quantum TWS earbuds i 2022 og nu har de så en opdateret udgave ude under navnet Quantum TWS Air. Denne earbud er designet til gaming hvor du kan benytte den til din telefon eller bærbare konsol. Du kan anvende den til alt hvad der har Bluetooth og den har desuden en 2,4GHz dongle som giver en bedre lyd med meget mindre forsinkelse. Hvad er der sket siden forrige udgave?

Air modellen er et glimrende eksempel på at nogle gange så skaber et minimalistisk design meget mere værdi. Det hjælper også at den vejledende pris på kroner 799,- samtidig er lavere end forgængere. De to earbuds og den lille USB-C Dongle har deres fast plads i lade etuiet som vejer beskedne 35 gram. Selv med etuiets ringe størrelse så er der stadig 16 timers lade kapacitet ud over de 8 timer som hver earbud holder. De 8 timer er prisen når hver earbud vejen i underkanten af 9 gram! De skal samtidig holde 2 mikrofoner og en driver (højtaler) på 6,8 mm for at give den bedst mulige lyd. Så der er virkeligt presset teknologi ind i et produkt som må siges at være skabt til at tage med på farten.

Du kan anvende det sammen med en PC og appen JBL QuantumENGINE. Det er ikke lige her jeg ser styrken selvom det er fint at du også kan anvende den på PC. Jeg tænker at den er mere eget til Steam Deck, Nintendo Switch eller en tablet med USB-C. Så kan du bruge mobilappen JBL Headphones til at skabe det lydbillede som passer til dig. Da JBL Quantum TWS Air kan du selvfølgelig vælge en optimeret tilstand gaming tilstand. Den vælger nogle indstillinger til Bluetooth så hele båndbredden udnyttes. Skal du have det sidste med i lydoplevelsen så skal du bruge USB-C donglen. Der er bare ikke nogen erstatning for en 2,4GHz optimeret forbindelse til din enhed. Det gælder uanset om det er mus, tastatur eller som her lyd.

Lyden er også balanceret og med en rigtig god bas. Nu satte jeg i appen også equalizeren indstillingen til bas. Det betyder ikke nødvendigvis ikke at earbuds også har evnen til at give den dybe bas som jeg foretrækker i spil. Det giver bare en større indlevelse så du nærmest kan føle lyden og her synes jeg Air leverer. QuantumSURROUND er også understøttet og selv om driverne i denne udgave er 6,8mm mod forgængerens 10mm så synes stadig at formidlingen fungerer rigtigt flot. Gennem de 2 mikrofoner i hver earbud så både en Ambient Aware som svarer til Apple’s Transparency Mode. Der er ikke aktiv støjdæmpning i Air modellen som der var i den forrige. Det er ikke noget jeg savner og Ambient Aware fungerer meget bedre i Air. Du kan også vælge Talk Through som dæmper lyden hvis nogle taler til dig. Den funktion har jeg ikke helt fundet mig til rette med. Du skifter mellem de to ved at trykke på den venstre earbud. Den højre anvendes til at styre lyd og besvare opkald. Du kan anvende hver earbud separat, selvom du så kun kan styre det ene sæt af funktioner. Jeg vil anbefale appen hvor du skal styre det samme og mere til. Hver earbud aktives når du tager dem op af etuiet og slukker når du lægger dem tilbage. Det er teknologi som er let at anvende i dagligdagen.

JBL Quantum TWS Air er et lækkert trådløst earbud sæt hvor donglen adskiller den fra andre i markedet. Den gør at du uden installation eller parring med det samme har trådløs lyd fra en USB-C enhed (ikke Xbox). Kombineret med en attraktiv pris og et godt lydbillede, så er det en overvejelse værd hvis du gerne vil have stor lyd i lille indpakning.

TL;DR
Vurdering
Forrige indlægSæt din indre Astro-Abe fri med TOSS
Næste indlægBorderlands 3 Ultimate Edition til Switch 6. oktober
Jeg er ansvarshavende redaktør på GamersLounge og aktiv gamer primært på PC, PS5 og Switch. Jeg falder altid tilbage til shootere eller de mere action prægede titler når der rigtigt skal kobles af. Noget af det mest spændende er at få lov til at lave interviews og previews fra de events vi deltager i. Jeg øver for at blive bedre til CS2 og følger danske eSports turneringer. Tak fordi du kiggede forbi.
jbl-quantum-tws-air-anmeldelseJBL Quantum TWS Air er et lækkert trådløst earbud sæt hvor donglen adskiller den fra andre i markedet. Den gør at du uden installation eller parring med det samme har trådløs lyd. Kombineret med en attraktiv pris og et godt lydbillede, så er det en overvejelse værd hvis du gerne vil have stor lyd i lille indpakning.