Svenske Avalanche Studios har udgivet et par nye screens af deres kommende Just Cause 2. Spillet kører på deres Avalanche 2.0 engine, som er den samme som i sidste spil, men videreudviklet til at klare f.eks skiftende vejrtyper og større mere detaljerede områder.
De er startet forfra med AI’en som vil udnytte områderne til at få ramt på dig. Alt har generelt fået en overhaling, hvis man skal tro Peter Johansson, som er lead designer på spillet. Der er kommet et nyt auto lock-on system, hvor det er muligt at bevæge sit crosshair og ramme forskellige kropsdele, lidt som man først så det i Crackdown.
Sværhedsgraden indstiller sig selv og det tillader spillet at være mindre lineært, hvis man får raget sig uklar med for mange fra starten. Køretøjer vil også reagere forskelligt afhængigt af hvilken type underlag du befinder dig på, og forskellige dele vil falde af som det går i stykker. Vi vil også se nye våben, som f.eks. en one handed grenade launcher, Rocket launcher med laser guidede rockets, sticky C4 remote miner og en aftagelig minigun. Vi gør klar til en masse død og ødelæggelse når det udkommer engang omkring september i år.

 

 

 

 

 

Billederne er venligst udlånt af Spong.

 

Kilde: Spong.com