Er det virkeligt muligt at kalde spøgelser for nuttede samt sidde og grine under en spøgelsesjagt? Det troede jeg ikke før nu. Nintendo har omsider lavet efterfølgeren til spillet der udkom til gamecube tilbage i 2001.
Vi kender allesammen Luigi som Super Mario’s bror fra diverse Mario spil. Miyamoto, skaberen af Super Mario, ville fra starten af give spillerne mulighed for at kunne spille sammen, og Luigi blev skabt. At Mario altid var spiller 1 fik automatisk skubbet Luigi ud i skyggen, og mange sketches og tegneseriestriber er siden blevet skabt omkring deres forhold. Nu træder Luigi ud af skyggen, men det er ikke frivilligt…
Professor E. Gadd studerer spøgelser og alt der hører til. Desværre opstår der tumult og alle de spøgelser som han studerede i ro og mag har nu gjort fuldstændig oprør, og professoren har været nødt til at rende i sikkerhed i hans bunker. Uheldigvis for Luigi, er han den eneste spøgelsesfanger som professoren kender, og før han kan nå at reagere har professoren hentet ham via hans Pixelshifter.
Efter en snak frem og tilbage indser Luigi at han ikke har noget valg – han er nødt til at hjælpe professoren. Professoren fortæller at spøgelserne begik mytteri fra det ene øjeblik til det næste, og at han mistænker den faldne mørke måne for at være årsagen – det var nemlig denne, der holdte spøgelserne i ave, mens professoren udførte sine undersøgelser. Han sætter Luigi på opgaven, og du får nu styringen med Luigi – din første opgave er at finde spøgelsessugeren, Poltergust 5000.
Jeg har en tilskyndelse til at kalde Luigi’s Mansion 2 for en open world eller sandkassespil, men det når alligevel ikke hele vejen, da det ikke kan sammenlignes med for eksempel Grand Theft Auto IV. Ikke desto mindre har du fuld lejlighed til at rende rundt på egen hånd og undersøge dine omgivelser, men afhængig af hvilken mission du er på, begrænses du enten af en låst dør, som du ikke har en nøgle til, eller også finder du ud af at du har rendt i cirkler.
Dit primære mål er at fange spøgelserne du møder på din vej og finde alle stykkerne til den mørke måne, så professoren kan samle den igen og dermed få kontrol over spøgelserne og hans eget hus igen. Du blænder spøgelserne med din lommelygte og suger dem ind med den modificerede støvsuger, hvilket er ret simpelt hvis ikke det var for at spøgelserne trækker i dig og du må kæmpe med hvert spøgelse. Jo længere du når i spillet, jo mere udspekulerede bliver spøgelserne, og de anskaffer sig rekvisitter i forsøg på at forsvare sig mod dig. Jeg kan i flæng nævne solbriller, bøger, spande og kageruller som eksempler på våben, som spøgelserne anskaffer sig.
Det er imponerende at se hvor meget umage udviklerne har gjort sig med Luigi’s Mansion 2’s præsentation. Dette er uden tvivl et af de flotteste spil på denne håndholdte – hvis ikke DET bedste. Omgivelserne er detaljerige, fysikken pletfri, og lyseffekterne er i en hel klasse for sig selv. Især karakter modellerne, som ikke bare ser silkebløde ud, animationerne er også fantastiske.
Animationerne er noget af det bedste jeg har set på Nintendo’s flerdimensionelle håndholdte konsol, og det er absolut et spil der har taget mit hjerte med storm. Lydene, spøgelserne og det bedste af alt, humoren i spillet er noget der i samarbejde med hinanden drager spilleren ind i en verden hvor du konstant skal være på vagt. Luigi’s små spjæt, spøgelsernes grin, døre der reagerer anderledes end forventet og musikken tilføjer alle til en superb spiloplevelse. Anbefalet til alle, selv de mindste.
[box_info]Spillet er anmeldt på 3DS og leveret af Nintendo[/box_info]