Fra udviklerne Monolith Productions og udgiver Warner Bros. Interactive Entertainment har vi nu endelig fået et af efterårets store titler, Middle-earth: Shadow of War. Ligesom forgængeren Shadow of Mordor, er der lagt an til episke kampe, et endnu bedre Nemesis system end før og en masse ekstra. Det her er Midgård som du aldrig har oplevet det og vi er vilde med det!
Historien i Shadow of War fortsætter hvor Shadow of Mordor sluttede. Du har stadig kontrollen over den oldgamle elver Celebrimbor og den hævngærrige Talion som er tilsluttet hinanden. I starten ser vi Talion lave en helt ny ring kaldet Ring of Power. Selvfølgelig går der ikke længe før ringen falder i hånden på edderkoppe kvinden Shelob. Du har stadig en kamp der skal gøres op med Sauron, men det kræver flere end bare Talion selv. De begivenheder der sker gennem spillets historie er ikke direkte kanon med de andre fortællinger fra J.R.R. Tolkien, men derfor er det stadig fedt at opleve hele Midgård på egen hånd med Talion. Man kommer også til at støde på både nye og gamle kendinge fra det tidligere spil såsom Ratbag, der altid er en fornøjelse at have et gensyn med. Selve historien kan tage optil 20 timer at gennemføre. Men du kommer til at bruge langt mere på bare at bekæmpe uruks og skabe dine egen hær.
[pullquote_right]”Det er fedt, brutalt og forfærdelig underholdende”[/pullquote_right]
I spillet er der hele 5 forskellige zoner spredt ud i Midgård. Heldigvis ser de alle vidt forskellige ud, hvilket er rigtig rart i forhold til Shadow of Mordor. Det hele er større og områderne kan virke skræmmende store. Talion sammen med Celebrimbor, kan nogle tricks og kan løbe noget hurtigere end normalt, hvilket gør det lettere at komme rundt i terrænet. Efterhånden som man får lukket op for de forskellige zoner, kan man også hurtig-rejse på tværs af zonerne. Man kan opleve ruiner, udforske tunneler og kravle op af store bygningsværker. Omgivelserne er fantastisk godt lavet og man kan ikke lade være med at beundre de store byer og områder. Noget af det der kan bryde skønheden er når teksturene ser udvasket ud eller genstande der popper op. Men når man er i gang og i sit flow, er det slet ikke noget man lægger mærke til. Det her et action spil med fart. Det er fedt, brutalt og forfærdelig underholdende.
Du kommer til at bekæmpe hundredvis hvis ikke tusinde af uruks. De værste er deres lederer og det her det rigtig sjove starter. Lederne er rigtig godt lavet og har masser af karisma hver især. Alle er de specielle med forskellige udseende og rustninger. Ikke mindst deres stemmer er virkelig gode og der er rigtig mange af dem. Indtil videre har jeg ikke oplevet to sætninger eller stemmer der lyder ens og selv efter mange timers gameplay senere, oplever jeg stadig nye stemmer. Wow!
Ligesom i det forrige spil, er der et Nemesis system. Hver uruk leder har en rang og kan besejres. Men fejler du, stiger de i level og bliver endnu sværere at nedlægge. Det samme gælder også hvis du bliver slået ihjel af en almindelig uruk, som kan vise sig i enorme tal. Bliver du nedlagt af en uruk, bliver de til en leder, kaptajn eller mere. Her kan andre spillere nu få chancen for at gøre hævn i Vendetta missioner som kan åbne op for nogle vilkårlige loot bokse. Som nævnt før, har alle svagheder og de skal findes i uruks der er rundt omkring. Hvis du læser deres tanker, kan du finde frem til at en leder f.eks. er bange for ild eller edderkopper. Så er det med at udnytte svaghederne, for så bliver de langt lettere at nedlægge.
Men med store udfordringer, kræves der beskidte tricks. I Shadow of War har du et skill tree hvor du kan opgradere Talion og Celebrimbor til at bliver virkelig kraftfulde. Det er alt lige fra at kunne løbe hurtigere, bruge specielle evner til at ødelægge så mange uruks som muligt og meget mere. Dine våben kan også blive bedre og det samme med din rustning. Talion kan gøre brug af forskellige våben og rustninger der alle kan blive opgraderet til at beskytte mere eller gøre større skade. Når du nedlægger kaptajner eller lederer taber de loot der kan vise sig i form af nye og bedre svær eller andet. Ligesom i mange andre spil nu til dags, er der også legendarisk loot hvilket er det fedeste at få fat på.
Et sted hvor spillet virkelig viser tænder, er det helt nye hvor du skal overtage forskellige fæstningsværker i Nemesis Fortress missioner. Når du kommer så langt i spillet, at du kan hjernevaske uruks, så er det med at give den gas. Når du har en stor hær, er det med at drage i krig. Og når jeg siger stor hær, mener jeg STOR hær! Under en kamp kan der være lige fra 100 til 200 uruks der svinger økser og svær på samme tid. Du kan tilpasse din hær ligesom du ønsker før hver kamp, således du har de bedste muligheder for at vinde. Sammen med dine uruks og kaptajner, skal du overtage kontrolposter og komme over muren til fæstningen. Det hele er relativt nemt, men hvor du virkelig får sved på panden er når du kommer til den sidste Overlord og hans mænd. Man kommer til at opleve en lind strøm af stærke uruks og fælder, der viser ingen barmhjertighed.
Når du endelig har overtaget et fort, kan du udnævne dine egne uruks til at overtage stedet. Du kan endda dele dine uruks og kaptajner med andre online, så de også kan bruge dem i kamp. For at opgraderer en kaptajn kan du sende ham på missioner eller ind i arenaer hvor han skal kæmpe mod andre af samme status. Det er lidt fedt at se dem gå ansigt til ansigt imod hinanden.
Middle-earth: Shadow of War bygger videre på hvad der gjorde Shadow of Mordor så godt. Der er så meget at se og opleve i spillet, at man sagtens kan få flere timer til at forsvinde af gangen. Nemesis systemet og det at skulle overtage fæstninger er virkelig fedt lavet og det er stjernerne i spillet. Historien er god nok, men ikke en man husker så meget på. Alt andet i spillet er ellers top-notch og har man spillet det tidligere spil eller bare vil hoppe i, så gør det! Monolith Productions har endnu engang skabt noget fantastisk og vi kan kun håbe på mere af denne slags spil i fremtiden.