Det er blevet sæson for de årlige udgivelser af sportsspil og for at prøve noget helt nyt har jeg fundet de virtuelle Air Jordans frem og spillet NBA 2K25. Basket har i Danmark ikke samme søgning som f.eks. USA hvor NBA repræsenterer noget af det største. Jeg kender det mest fra Harlem Globetrotters som primært er et underholdnings- og opvisningshold.

I NBA 2K25 så gælder det den officielle amerikanske liga. NBA og for den sagsskyld mange andre liga’er har fast hold sæson efter sæson og det spilles to afdelinger Eastern og Western med hver 15 hold som kæmper om at komme med i de afsluttende play-offs. Det er Visual Concepts der er udvikleren bag og de har som sædvanligt brugt tiden siden udgivelsen af 2K24 med at forbedre hele oplevelsen på banen. I min optik så er det som giver det største løft deres ProPlay system ser anvendes levende biller fra kampe til at gøre oplevelsen mere indlevende. Det er så blevet kombineret med et helt nyt system til at drible som opleves meget mere realistisk. Det er altid en udfordring at komme med nye ting for med den korte udviklingstid der er i disse sæsonbaserede udgivelser, så kræver det vedholdenhed at få dem poleret så de fungerer. Jeg er imponeret over samspillet mellem at drible og ProPlay. Det virker godt.

NBA er en publikumssport så for mig er det også vigtigt at atmosfæren fra banen formidles når kampen kører. Der er TV og kommentatorer der skal sikre at du næsten kan mærke sveden fra spillerne. Her leverer 2K25 også varen. Det er ikke bare én ting. Det er der mange elementer der sammen gør oplevelsen helstøbt. Kommentatorerne og deres venskabelige drillerier. Maskotterne som kommer ind og underholder når der er timeout for slet ikke at tale om showet i halvlejen. Du kommer heller ikke uden om at det er en sport drevet at store sponsorer. Det er specielt tydeligt når du er i The City som er det social mødested uden for banen. Her finder du også forskellige daglige og ugentlige udfordringer sammen med mulighed for at bruge rigtige penge. Det forbliver et for mig et designpunkt jeg ikke er enig i. Det er for mig uproblematisk der findes kosmetiske genstande som, er til salg. Det er for mig blot en mere granulær måde at lave DLC. Det er problematisk når du kan købe dig til forbedrede stat på spillere. Så bliver det pay-to-win som er et koncept jeg ikke er tilhænger af.

Der er masser af indhold også når du kigger uden for banen. Det kan være en overvældende oplevelse for nye spiller og navigation kan være udfordrende. Fortvivl ikke. Der er alt mulig træning så du får mulighed for at øve nogle af de mange forskellige facetter. Du skal indstille dig på at der ikke er nogle genveje til at vinde pokalen i NBA. Det er et spørgsmål om, som i den virkelige verden, at træne og lytte til de råd du får af trænere og managers. Så skal du huske at du er fuldt af talent og at du ikke skal lade dig slå ud af en enkelt kamp hvor fans på sociale medier synes du skulle have gjort det bedre. Den næste kamp er lige rundt om hjørnet.

NBA 2K25 er en solid basket simulator med velfungerende spilmekanik. Der er samtidig masser af aktiviteter og The City er en underholdende som social mødested. Du har også masser af tilpasningsmuligheder så oplevelsen bliver helt dig egen. På spilsiden er jeg ikke så begejstret for de daglige og ugentlige udfordringer som jeg synes tager alt for lang tid.