I dag lancerer Logitech G, som er et af Logitechs varemærker (SIX: LOGN) (NASDAQ: LOGI) og førende inden for innovation af gaming-teknologier- og udstyr,den nye Racing-serie ved Logi Play. Denne lancering markerer en vigtig milepæl i Logitech G’s arv inden for racing-simulation. Racing-serien kommer med en hidtil uset innovation, så sim-racerkørerne får mulighed for at finjustere deres udstyr og opsætning, så det passer til deres kørestil.

“Vi har hørt fra mange sim-racerkørere, at de ønsker, deres setup skal matche den bil, de kører i. Uanset om det drejer sig om at mestre grusveje i en rallybil, drifte med røg og fart, eller navigere præcist i en formelbil, er det vigtigt for dem, at oplevelsen afspejler køretøjet,” siger Richard Neville, leder af SIM-produktudvikling hos Logitech G. “Hver af disse discipliner kræver forskellige styringsinput for at opnå toppræstationer og for at få den bedste oplevelse, hvilket er grunden til, at rattets form i disse køretøjer varierer meget. Vi har udviklet RS-systemet specifikt til motorsportsentusiaster, som ønsker at køre med deres egen individuelle stil.”

Sim-racerkørerne efterspørger typisk, at kørslen skal efterligne følelsen af at køre i en rigtig bil. Det inkluderer rattet og andre controllere såsom gear og håndbremser. Derudover ønsker sim-racerkørere fleksibilitet til at opgradere deres system efter behov eller efterhånden som deres budget tillader det. De kan derfor vælge at købe specifikke komponenter for at opnå bestemte mål. Hvad enten det er at få et bestemt moment, når man drejer rattet, vælge en bestemt form på rattet eller om det handler om have muligheden for at bruge det samme produkt på tværs af flere platforme med en enkelt enhed.

Hver komponent i Racing serien er udviklet med fokus på topkvalitet og ydeevne, hvilket giver racerkørere det rette udstyr og mulighed for tilpasning. På den måde skabes en førsteklasses køreoplevelse, der afspejler kravene fra ægte racerkørsel.

Alle Racing seriens produkter er kompatible med Pro seriens Racing-produkter, og udvalgte produkter tilbyder bagudrettet kompatibilitet med G seriens-rat gennem Logitech G Racing Adapter. Det giver endnu flere muligheder for sim-kørerne samtidig med, at vores tradition for præcision bevares, og åbner op for uovertrufne køreoplevelser.

Den nye Racing serien består af følgende nye produkter:

Logitech G RS Wheel Hub

Rattet er designet til at være kompatibelt med PC/konsol og har stor alsidighed på tværs af racing-discipliner, og Logitech G RS Wheel Hub kan uden problemer kobles med enhver Logitech G Direct Drive Base og understøtter enkelt-, dobbelt- eller tredobbelt platformsopsætninger.

RS Wheel Hub har en brugervenlig quick-release-mekanisme, der sikrer et ultra-sikkert, friktionsfrit fit til dine rat. Den understøtter både Racing serien- og Logitech G x MOMO-rat.

De justerbare gear kan tilpasses i bredde til forskellige ratstørrelser og kan fjernes, når RS Wheel Hub bruges sammen med Logitech G’s RS Shifter & Handbrake. Derudover kan du forbedre din sim-racing-oplevelse med RGB omdrejningslys, som kan tilpasses, så du kan justere lysmønstre, retning og farve gennem G HUB-softwaren.

RS Wheel Hub er, som vores mest alsidige rat, designet til at løfte din sim-køreoplevelse til nye højder.

Logitech G RS Track Wheel

Som det ultimative værktøj til baneløb, er Logitech G RS Track Wheel designet til at imødekomme kravene i lange race. Det kombinerer ergonomisk udformet TPE-materiale med letvægts-, low carbon-aluminium. Dette design sikrer bedre ventilation, komfort og greb, selv ved høj hastighed over længere perioder.

TPE-materialet, som er udformet med et specielt mikro-prikmønster, giver åndbarhed og forbedret trækkraft. Resultatet er et rat, der former sig efter dine hænder og giver en enestående synergi mellem dig og handlingen på skærmen. Dette skærper fornemmelsen for kørslen ved høj hastighed.

RS Track Wheel kan let fastgøres til Logitech G RS Wheel Hub med bolte og en inkluderet unbrakonøgle.

Logitech G RS Round Wheel

Logitech G RS Round Wheel er designet til at bevare maksimal kontrol under hurtige rat-rotationer, og hjælper racerkørere med at kunne dominere banen. Rattet er fremstillet af high-performance silikone-læder og low carbon-aluminium. Valget af materialer maksimerer rattets levetid og reducerer miljøpåvirkningen uden at gå på kompromis med ydeevnen.

Højtydende silikone-læder tilbyder en premium følelse, mens det intuitive, fyldigere grebsprofil giver optimal håndtering gennem hårnålesving eller kurver. Resultatet er et rat, der former sig efter dine hænder og giver enestående synergi mellem dig og handlingen på skærmen.

RS Round Wheel fastgøres til Logitech G RS Wheel Hub med bolte og unbrakonøgle, som er inkluderet.

Logitech G RS QR Adapter

Logitech RS QR Adapter har prioriteret kompatibilitet og giver dig mulighed for at kombinere det med næsten ethvert 70mm eller 50,8mm PCD front- eller bagmonteret rat fra andre producenter, herunder dem fra den anerkendte ratproducent MOMO. Den tilsluttes enhver kompatibel Logitech G Direct Drive-base på en PC og har quick-release-funktionalitet, der gør det nemt at lave ratskift fra løb til løb. Brug en enkelt adapter med alle dine rat, og skift dem ud på få sekunder.

Adapteren er fremstillet af høj kvalitet aluminium og designet til at forbedre TRUEFORCE-feedbackens reaktionsdygtighed og samtidig reducere vægten. Den leverer mere detaljeret feedback for hurtigere reaktioner og forbedrede omgangstider.

Logitech G RS Shifter & Handbrake

Forbedre din sim-racingoplevelse med præcis kontrol gennem dens 2-i-1 tilstandsskift og G HUB-softwarejusteringer. Skift nemt mellem sekventielle gear og håndbremsefunktioner uden at bruge værktøj, og finjuster dine gears aktiveringspunkt og håndbremses responskurve for at få ultimativ præcision.

RS Shifter & Handbrake er designet til at understøtte alle kørestile, med alsidige monteringsmuligheder, en holdbar stålkerne bordklemme og et håndtag, der kan justeres i højden. Alt, hvad du skal fokusere på, er at perfektionere din linjekontrol.

For en endnu mere intens oplevelse kan du tilføje endnu en RS Shifter & Handbrake. Denne opsætning giver mulighed for at nå toppræstationer på tværs af alle racing discipliner med dedikerede, sekventielle gearskifte- og håndbremsefunktioner.

Pris og tilgængelighed:

Racing serien er tilgængelig fra den 17. september 2024 (eller i de følgende uger afhængig af region) på LogitechG.com. Forventet pris:

  • RS Shifter & Handbrake           DKK 1199
  • RS Wheel Hubs                          DKK 1099 (PC)* DKK 1199 (Xbox/PC)*
  • RS Track Wheel                         DKK 599
  • RS Round Wheel                       DKK 599
  • RS QR Adapter                           DKK 599

* *Begge versioner af RS Wheel Hub vil fungere på andre platforme, afhængig af kompatibiliteten af den Wheel Base, de er tilsluttet.