gran_turismo_5_-_nascar_banner

Nascar er en af de helt store ting, der er med i det kommende Gran Turismo 5. Motorsporten er vanvittigt stor i USA og er en af de ting, jeg ser mest frem til i Gran Turismo 5. GT5 kan måske være dem der kommer tættest på det virkelige Nascar, men de har alligevel skarp konkurrence på det punkt. Iracing.com’s racersimulations-spil udkom her i starten af år 2010 og vil give GT5 kamp til stregen, når der skal kæmpes om racer-fansene.

I traileren her får du lov til at se Kazunori Yamauchi’s første møde med Nascar på Texas Motor Speedway. Udover det giver traileren dig også et blik på hvordan Nascar-delen af spillet kommer til at se ud. Du får nemlig lov til at se en smule ræs, samt et glimt af hvordan interiøret i en Nascar ser ud i spillet.

GT5 har måske en fordel i forhold til Nascar-fansene, da det udkommer på en konsol. Iracing.com’s racer er kun på PC og måske vil det være den udslagsgivende faktor i dette kapløb. Hvad tror du?