Der har været mange bud på hvad PS3s motion-controller ville komme til at hedde. Arc og Gem var de 2 navne, som folk troede allermest på, men begge navne er langt fra. Sony har afsløret navnet på deres motion-controller, som kommer senere på året.
Navnet er Move, Playstation Move. Et navn der efter min mening er helt fint, når nu det er en motion-controller. For at kunne bruge Move skal du have et PS3, et Playstation Eye og selvfølgelig et start-kit med motion-controlleren og disc. Du vil have mulighed for at købe pakker af forskellig størrelse, så du kan få det du har brug for og eksempelvis ikke bliver nød til at købe et ekstra PS-eye, hvis du har et i forvejen.
EA afslørede igår at Tiger Woods PGA Tour 11 ville kunne spilles med Playstation Move. Heldigvis har Playstation også andre spil i ærmet, som du kan spille med motion-controlleren. Move tager ikke særlig meget af din PS3s power, så der er næsten ingen begrænsninger for hvor store spil, du kan spille med den.
Du kan jo lige få et par eksempler, på hvilke spil du vil komme til at se:
Dukes – Et boksespil, hvor man skal bokse sig til tops med de bare hænder.
Move Party – Et kaotisk multiplayer-spil, hvor man aldrig ved hvad der sker som det næste.
Sports Champions – Bevis du er verdens bedste atlet.
Det ser ud til at der er stribevis af spil på vej og hvis du ikke er så glad for party-titler, kan jeg fortælle dig at Playstation Move også vil kunne bruges i mere hardcore titler som eksempelvis SOCOM. Det kræver en makker til din motion-controller og så kommer sættet til at se således ud.
Playstation Move kommer til efteråret, og derfor er der massere af tid til at tage et kig på deres trailer for Playstation Move.
Valget mellem en Playstation og en Wii bliver noget nemmere når Move kommer, gør det ikke?