Alfaudgaven af Bungie’s længe ventede stortitel Destiny, gik for nyligt i luften på PlayStation 4. Bungie har allerede etableret sig som værende blandt de kyndigste udviklere i industrien, først med den ofte-oversete Marathon trilogi og i nyere tid med Halo serien der har været afgørende for Xboxens succes. At Bungie imidlertid har evner til at skabe noget langt større og mere komplekst end hvad vi hidtil her oplevet kan der ikke herske nogen tvivl om efter at have taget et kig på Destiny; udviklernes har haft kreativt vokseværk og Destiny er frugten af mange års arbejde.
I Destiny spiller du som en af tre klasser; Titan, Hunter eller Warlock. Hver besidder unikke egenskaber blandt andet et ’Super’ angreb som i variende grad kan hjælpe dem i kamp mod fjender. Titen opfylder den klassiske rolle som benhård tank, Hunters er de opportunistiske snigskytter og Warlocks kan bedst beskrives som teknologiske troldmænd. Foruden valg af klasse skal du også vælge blandt tre racer; Human, de mystiske Awoken eller de mekanisk udseende Exo. Hvor racerne helt præcist passer ind i spillets univers og hvordan de relaterer til hinanden er os stadig ukendt, men valget vil formentligt have en væsentligt indflydelse på spillerens muligheder.
Efter valg af både klasse og race, samt en hurtig tur igennem en tilpas avanceret udseende-designer er du klar til at træde ind i Bungie’s enorme verden som nyudklækket Guardian. Første mission vi får lov at opleve foregår i Rusland (eller resterne af samme) og selvom spillet er noget tilbageholdende med den overordnede historie, så går gør det blot det hele endnu mere spændende. Alle Guardians er udstyret med en lille kunstig intelligens der guider spilleren rundt i verden, fortæller om tilgængelige missioner og giver dig mulighed for at tilkalde køretøjer. På PlayStation 4 bringes den frem ved et tryk på den trykfølsomme skærm og den er ret væsentligt for at kunne finde rundt.
Et første indtryk af spillet må nødvendigvis være grafikken der ganske enkelt er fantastisk. At spillet står til udkomme på de gamle konsoller lader ikke til at have lagt en dæmper på de nye – heldigvis. Der gøres god brug af hele farvespektret, fra rustenrøde bygninger til overjordisk udseende blålige bygninger. At begive sig rundt i spillets mystiske univers, i mørke korridorer eller på åbne, øde sletter er ganske enkelt en oplevelse der vækker lysten til opdagelse og eventyr.
Og det er netop den lyst som Bungie håber på at indfange hos spilleren; Destiny byder på en massiv verden, i hvilken alfaen kun giver et beskedent indblik. Hver spiller har et lille rumskib der fungerer som deres base mellem missionerne, herfra kan man udvælge sin næste opgave, købe udstyr i mere civiliserede områder eller tage sig et slag multiplayer. Med multiplayer menes der har deathmatch eller lignende, da man faktisk ellers altid har mulighed for at spille sammen med andre.
Destiny har nemlig et betydeligt fokus på online interaktion med andre spillere, det være venner eller fjender. Missionerne er fordelt udover store områder hvor spillere kan komme og gå som de vil og derfor, ganske uplanlagt, sker det ofte at man støder ind i andre. Foruden sådanne tilfældige sammenstød er der også ’globale begivenheder’ som opstår på forskellige tidspunkter og som man automatisk medvirker i ved at befinde sig et bestemt sted på kortet. Det kunne eksempelvis være en stort monster som pludselig invaderer en gammel hangarbase og som alle der hjælper med at besejre den får noget ud af.
Det er fænomener som tilhængere af MMO’er vil kunne nikke genkendende til, men selv har jeg aldrig oplevet dem i et skydespil af denne kaliber. Bungie lader til at have gjort en ekstra indsats for at gøre kommunikation og samarbejde både spontant og simpelt, sådan at spillets online-aspekter virker tillokkende og lettilgængelige istedet for distraherende.
Hvad der også er genkendeligt er spillets brug af udskifteligt udstyr, erfaringspoint og super-angreb. Tilhængere af Borderlands-serien vil med sikkerhed kunne nikke genkendende til idéerne og føle sig godt tilpas i Destiny. Ikke mindst grundet vigtigheden i samarbejde. Destiny tager imidlertid skridtet videre og åbner op for grænserne til resten af verden. Det er ikke bare fire spillere som kæmper mod computeren, men potentielt set hundredevis af spillere som alle interagerer og påvirker hinandens spiloplevelse.
Muligheden for helt gnidningsfrit at kunne zappe væk fra egentlige missioner og historie til fordel for ren PvP er også kærkommen. Det lidt jeg har oplevet på den front har bestemt været positivt, omend ikke videre originalt. Med både singleplayer, co-op og kompetetiv multiplayer i et og samme spil, må Destiny siges at have hele pakken.
Som sagt er områderne store og fyldt med missioner. Sidstnævnte virkede dog noget overfladiske og tit blev jeg sendt ned i samme monsterfyldte grotte for at finde X, Y eller Z. En udfordring det ambitiøse projekt absolut må stå overfor er at finde balancen mellem mængden og kvaliteten af indhold. Den fænomenale oplevelse af at nedlægge en styg boss kan hurtigt ødelægges ved de næste tre missioner beder mig om at gøre det igen.
Skal man kigge helt nøgternt på spillets gameplay, så er Bungie’s rødder ikke svære at ane; imellem den lave tyngdekraft, de talrige eksplosioner, den kunstige intelligens, den tilfredsstillende oplevelse af at give et rumvæsen et par på skrinet og Martin O’Donnells bombastiske soundtrack er det svært ikke at associere Destiny med Halo. Kampene er intense, hvad enten du spiller mod computeren eller andre spillere. Og det er bestemt en god ting. Samtidig hviler der noget nobelt, næsten guddommeligt over Destiny, stemningen er ophøjet og det er svært ikke at glæde sig til at blive Bungie’s univers nærmere bekendt.
Efter at par dage med Destiny (eller rettere, et brudstykke af Destiny) mærker jeg tydeligt hypen kravle ind under huden på mig. De indtryk der her er blevet udtrykt skal naturligvis ikke ses som en endegyldig dom eller en fuldtendt vurdering af spillets fremtid. En alfaudgave er nu engang kun det – et fragment af den samlede oplevelse. Meget kan nå at ændre sig endnu, på godt og ondt. Ikke desto mindre er der blevet sat et stort kryds i kalenderen d. 9 september – der udkommer det fulde spil nemlig til både nye og gamle Xboxer og PlayStationer. Det bliver godt.
