Razer Blade 16 (RZ09-0510TNM4) er ude i en 2024 udgave hvor alle specifikationer har fået et løft. Vi taler om en maskine med Core i9-14900HX clocket på 2,2GHz, 32GB DDR5 5600 MHz RAM, en 2 TB SSD og et GeForce RTX 4080 Laptop med 12GB. Du finder 3 USB-A porte, 2 USB-C, en kortlæser og så (stadig) en HDMI port. Hele herligheden vejer små 2,5 kg. Det helt fabelagtige for 2024 modellen er skærmen. Det er et mini-LED 16:10 panel med en opløsning på 3840 x 2400 pixels kombineret med en lysstyrke på 1000 nits.

Det er en maskine som kan levere på alle parametre. Selv når de kører i fuld opløsning med højeste indstillinger så er der ingen slinger i valsen. Du får et skarpt og levende billede i en lysstærk skærm som jeg kun sjældent har oplevet. Det er en fornøjelse og skal det være bedre skal du op i en med et OLED-panel med en højere opdateringsfrekvens. Nå ja skærmen er faktisk dual, så du har 120Hz i UHD (3840 x 2400) og 240 Hz i FHD (1920×1080). Så er de 240 Hz vigtigere for din oplevelse så kan du vælge det. Razer Blade 16 skal nok give dig max. Så tænker du nok at den lyder lidt som en jetjager der er ved at lette. Du kan selvfølgelig høre at blæserne kører op i omdrejninger. Kølingen er lavet både bagud og under bunden så det larmer ikke noget særligt. Ydelsen er absolut godkendt.

Udgaven vi har haft mellem hænder er den som kaldes Mecury som er i børstet aluminium. Den fremstår eksklusiv og selv med lyset i tastaturet så er den diskret i sin fremtoning. Der er maskiner som skriger gamer. Her er Razer gået i en anden retning. Alle porte er placeret på højre og venstre side, fordi toppen er hængslet så den vippe ned bag underdelen. Det synes jeg også er en elegant detalje. Jeg foretrækker 16” bærbare for det synes jeg giver den bedste balance mellem størrelse og ydelse. Selv batteriet holder omkring en halv dag til almindeligt kontorarbejde. Jeg vil anbefale at du altid har laderen inden for rækkevidde. Maskiner med denne ydelse og så klar en skærm arbejde ikke gratis. Tastaturet og track-pad er helt standard. De fungerer godt og jeg er specielt begejstret for størrelsen på track-padden. De gør det noget lettere at være præcis selvom ekstern mus er nødvendig til gaming.

Razer Blade 16 er på alle måder en lækker maskine. Mini-LED panelet med 120 Hz i UHD og 240 Hz i FHD giver dig mulighed for at spille hurtige shootere og opleve eventyr med et enestående levende skarpt billede i klare farver. Design og materialevalg er med til at give en eksklusiv oplevelsen. Alt skal også være i sin skønneske orden for vi taler her om en maskine til mere end 35.000 kr. Prisen er det eneste som trækker ned. Razer Blade 16 i 2024 udgave er fed og udover skærmen så er lyden fra de indbyggede højtalere også sprød.

TL;DR
Vurdering
Forrige indlægWarhammer 40,000: Space Marine 2 trailer med kampsystemet
Næste indlægSplatoon 3 Grand Festival Splatfest splatter ud i september
razer-blade-16-2024-anmeldelseRazer Blade 16 er på alle måder en lækker maskine. Mini-LED panelet med 120 Hz i UHD og 240 Hz i FHD giver dig mulighed for at spille hurtige shootere og opleve eventyr med et enestående levende skarpt billede i klare farver. Design og materialevalg er med til at give en eksklusiv oplevelsen. Alt skal også være i sin skønneske orden for vi taler her om en maskine til mere end 35.000 kr. Prisen er det eneste som trækker ned. Razer Blade 16 i 2024 udgave er fed og udover skærmen så er lyden fra de indbyggede højtalere også sprød.