MSI, der er kendt for sine gaming- og premium bærbare computere, fejrer i år sit 20-års jubilæum med globale udstillinger og eksklusive salgskampagner.
Med udstillingen “MSIology: MSI Laptops 20th Anniversary Exhibition” får fans af brandet og spil- og computerentusiaster mulighed for at fejre jubilæet i Korea, Polen, Indien, Italien, Vietnam, Japan, Spanien, Frankrig, USA og mange andre steder i verden, hvor MSI i samme ombæring lancerer en eksklusiv kampagne, hvor man kan få glæde af særlige rabatter på en række af deres populære produkter.
Ud fra kerneprincippet om, at forbrugeroplevelsen skal være i højsædet, har forståelsen af kunderne været det vigtigste for at kunne skabe de populære produkter gennem to årtier. Omfattende forskning i forbrugernes behov og muligheder i markedet er afgørende, før MSI lancerer et produkt. MSI står bag alt fra produktkoncept, software- og hardwaredesign til fremstilling og produktion på egne fabrikker, hvilket giver virksomheden mulighed for hurtigt at justere produktfunktioner baseret på feedback og altid prioritere forbrugerens perspektiv og efterspørgsler.
Fra bundkort til bærbare
MSI’s rejse begyndte i 1986, og siden har virksomheden både mødt medgang og modstand. I begyndelsen modtog MSI branchens anerkendelse for deres bundkort og grafikkort, og i 2004, ved lanceringen af den første bærbare computer, M510C, trådte virksomheden ind på markedet for bærbare computere.
I 2009 forudså MSI, at de lette bærbare computere ville komme til at dominere markedet, hvilket førte til udviklingen af X340, den tyndeste bærbare computer på markedet på det tidspunkt.
Men da forbrugervanerne ændrede sig drastisk, grundet det stigende antal smartphones og tablets på markedet, stod MSI over for en svær udfordring. Men modstanden førte til et strategisk skift, der omdefinerede virksomhedens fremtid.
På dette tidspunkt var online-spillet World of Warcraft enormt populært, og under et besøg til en LAN-fest bemærkede MSI’s udsendte, at gamere kom slæbende med tunge pc’er for at kunne deltage. Den oplevelse markerede et nyt vendepunkt, og fokusset blev herefter skiftet mod at udvikle kraftige gaming laptops, hvilket i 2015 resulterede i at MSI opnåede den højeste markedsandel på verdensplan med bærbare gaming-computere.
Harddiske og hestekræfter
Den bærbare computer, der skiller sig mest ud, er skabt i tæt samarbejde mellem MSI og Mercedes-AMG. Dialogen om partnerskabet begyndte inden pandemien, da begge parter delte de samme værdier og ønskede at skabe noget særligt sammen. På trods af forskellige forsinkelser genoptog de drøftelserne i 2022, og AMG var fast besluttet på, at de ikke ville indgå partnerskab med andre end MSI.
Med MSI’s stræben efter innovativ teknologi og ekstrem ydeevne skabte de Stealth 16 Mercedes-AMG Motorsport A13V, der er direkte vidnesbyrd om begge mærkers visioner om ekspertise. Denne prisvindende bærbare computer fik en varm modtagelse af både forbrugere og anmeldere, hvilket endnu engang slår fast, at det aldrig er forkert at forblive tro mod sine rødder og sine værdier.
Grundet stigende efterspørgsel lancerede MSI kort efter den håndholdte gaming-pc, Claw, som blev et bevis på, at moderne teknologi gør det muligt at integrere højtydende udstyr i en lille enhed.
Mere end gaming
Fire år i træk har MSI opnået titlen som det bedste bærbare mærke i “Reader’s Choice” – en afstemning udført af det anerkendte teknologimedie PCMag. På et tidspunkt overgik MSI Apple og har løbende demonstreret sin høje ydeevne og en fremsynede brand-etos i to årtier.
Ud over gaming-bærbare computere udvider MSI også til andre områder. Creator Series er designet til at levere høj ydeevne, præcision og multitasking-funktioner, så indholdsskabere kan slippe kreativiteten løs når som helst og hvor som helst. Den bærbare business- og produktivitetsserie kombinerer ydeevne og datasikkerhed og tilbyder enestående funktioner og problemfri integration med virksomhedsmiljøer.
Luksuriøst design, ekstrem ydeevne og innovativ teknologi
I to årtier har MSI holdt fast i et værdisæt, der både definerer virksomheden og produkterne. Først og fremmest skal laptops være mere end blot arbejdsredskaber – de skal være ejendele og genstande, man begærer. Dette har MSI opnået ved at samarbejde med anerkendte trendsættere som Hiroshi Fujiwara og Mercedes-AMG Motorsport, der begge har været med til at skabe unikke laptops at høj kvalitet og med luksuriøst design.
For det andet går MSI aldrig på kompromis med ydeevnen og stræber konstant efter at levere produkter, der imødekommer selv de mest krævende forbrugeres behov.
Og den tredje hjørnesten i MSI’s filosofi er virksomhedens higen efter konstant at udforske og flytte grænserne for, hvad der er muligt inden for laptop-verdenen.
En fremtid med passion og bæredygtighed
For at minimere miljøpåvirkningen og fremme en bæredygtig udvikling forpligter MSI sig til at integrere miljøvenlige praksisser i både udvikling og produktion af fremtidens produkter.
Forbrugernes behov ændres konstant, og for fortsat at kunne levere kvalitetsprodukter til de kommende generationer retter MSI blikket mod fremtiden og går den i møde med innovation, erfaring og ekspertise. For de første 20 år var kun begyndelsen.
“Vi skaber fremtidens teknologi, og vores forpligtelse til ekspertise har drevet os til at bringe innovation til den bærbare industri, skubbe grænser og omfavne de seneste fremskridt inden for teknologi. Vi vil fortsætte med at investere i spilsektoren, udvide til campusser og udvide vores forretnings- og indholdsskaberproduktlinjer for at imødekomme forbrugernes behov i yderligere 20 år,” siger Eric Kuo, Executive Vice President og General Manager for Laptop Business Unit.
MSI Studio Laptops: https://www.msi.com/Laptops/NVIDIA-Studio
MSI Facebook: https://www.facebook.com/TheOfficialMSI
MSI Instagram: https://www.instagram.com/ms
MSI YouTube: https://www.youtube.com/@MSI/featured
MSI Twitter: https://twitter.com/msitweets/














