I morgen, Tirsdag d. 19 januar udkommer Resident Evil: Zero Remaster. Det er en titel som første gang så dagens lys i 2002. Det udkom og var udvilket til Nintendo Gamecube og til Nintendo 64 konsollen, hvis der er nogen der kan huske dem. Spillet var kendt i Japan som Biohazard: Zero, men da spillet skulle udgives i resten af verdenen, kom det til at hedde Resident Evil: Zero. Det er ment som en forhistorie til hele Resident Evil franchisen, som foregår i Arklay Mountains hvor S.T.A.R.S Bravo team bliver sendt ud, for at undersøge nogle kannibalistiske drab i området. Måden at spillet er bygget op på, er som de første Resident Evil spil, dog med et par twist her og der.
Historien starter d. 23 juli 1998, hvor et tog fra Umbrella selskabet, som er hele Resident Evil seriens omdrejningspunkt, bliver angrebet af inficeret sværm af en form for igler. Alt imens en mystisk mandeskikkelse ser til fra en bjergside. Man sender samtidig en specialstyrke, S.T.A.R.S Bravo Team, ud for at undersøge nogen kannibalistiske drab i Arklay Mountains. På vej derud, får specialstyrkens helikopter en motorfejl og må nødlande i det nærliggende skovområde.
Efter nødlandingen finder specialstyrken et militærkøretøj som er forulykket og hvor der ligger to lig af politibetjente. S.T.A.R.S opdeler sig i to hold for at undersøge området. Her finder den ene af historiens hovedpersoner, Rebecca Chambers et tog og undersøger det nærmere. I toget finder hun nogle dokumenter som omhandler en dømt kriminel, som skulle have været med en politieskorte på toget. Det er den tidligere marine soldat Billy Coen som er blevet dømt for 23 drab. Man støder hurtigt ind i Billy. På toget aftaler de to, at de nok er nødt til at holde sammen, for at klare de strabadser, som de finder på toget. Toget er fyldt med Zombier og de igler som har angrebet toget. Herfra tager historien fart og sikken en historie og et eventyr man bliver forkælet med.
Kigger vi på det grafiske så var det allerede i 2002 et rigtig flot spil. Det var meget banebrydende dengang. I denne remastered version af Resident Evil: Zero er det i hvert fald ikke det grafiske der trækker ned. Det er grafisk rigtig flot. Man kan sagtens få øje på de forbedringer som Capcom har lavet. Jeg har spillet det igennem på Playstation 4 og det er skønt at det er tilpasset next-gen. Man kan godt fornemme at det er old-school, men Capcom har stadig fundet en god balance mellem de grafiske opgradering og old-school konceptet. Lyset er flot gengivet sammen med ild og de fleste andre elementer, som der er i spillet. Bevægelserne hos karakterne er som de var i de første spil, i selve franchisen.
Styringen er også den samme som i de første spil. Karaktererne og deres bevægelse er meget stive i det. Man kan stort set dreje 360 grader rundt, imens man står på det ene ben. Det er old-school men det fungere så godt, ind i spillet dynamik og gameplay. Det er sådan for en grund og det passer sig til. Har man spillet Resident Evil: Zero på Nintendo Gamecube og N64, så vil man også kunne huske at der var mulighed for at spille og vælge imellem de to hovedpersoner. Dette giver spillet en masse taktiske aspekter, som dengang var helt nye for Resident Evil serien. Det blev meget blandet modtaget tilbage i 2002. Men her i 2016 syntes jeg faktisk det tilføre spillet en ny dimension.
Begge karakterer har hver deres ‘skill-set’, som man kan drage stor nytte af, ved de forskellige puzzels, som man skal gennemføre i løbet af spillet. Har man ikke spillet Resident Evil: Zero før, så er der også kommet en ny loot-boks i spillet. Det gør det lidt mere overskuelig at skulle gennemgå de gik, som man samler op på sit eventyr. Man har også mulighed for at smide de ting som man ikke skal bruge mere, i forhold til de andre Resident Evil spil. Smider man noget som man får brug for senere, så fortvivl ikke. De bliver vist på det lille mini-map, som man har til rådighed.
Hvis man kender til Resident Evil serien, så kender man til de utrolige mange puzzels man skal løse og ikke mindst kombinere en stor del af sit ‘inventory’, som det kræves for at kunne løse forskellige opgaver.
Da det er en remastered version så havde jeg håbet på at kameravinklerne kunne ændres med højre stick. Men nej, det bliver holdt i totalt old-school stil, hvor det til tider er skrup umuligt at få sin karakter til at ramme andet en gulv, væg eller loft. Ved nærmere eftertanke, så ville det heller ikke været et ægte Resident Evil spil, hvis ikke det var en del af oplevelsen. Jeg er vild med old-school konceptet og jeg er vild med Resident Evil: Zero Remaster.
En ting er selvfølgelig alt det grafiske, den velfortalte historie og ikke mindst stemningen. Men en anden ting som skal understøtter og supplere resten er selvfølgelig lyden. Jeg sagde og spillede med et surround headset for at få det fulde udbytte ud af spillet. På lydsiden syntes jeg at det halter og det er synd. Lyden er ret betydende for det store hele og især stemning. Men det er som om at da lydsiden skulle forbedres havde den ene halvdel af lydfolkene fri og resten var gået til frokost.
Jeg er vild med old-school men jeg havde håbet at der var gjort en del mere ud af lydsiden på spillet. Når man går rundt på de forskellige overflader, lyder det nørmest som 8bit lyd. Musikken er god og lyden på zombierne er helt i top, men når der er en dialog er der meget støj og som sagt, så skal man lede længe efter noget der lyder som et fodtrin.
Det ødelægger dog ikke stemningen i spillet og selve gameplayet, men det tager lidt af helhedsoplevelsen og det er en synd og skam. I sær når vi bliver forkælet som vi gør, så er det lidt uforståeligt for mig, at man ikke lige giver den gas med det sidste.
Hvis man ikke har kunne mærke min begejstring i denne anmeldelse af Resident Evil: Zero, så lad mig slå den fast med syv tommer søm nu. Spillet er simpelthen en fornøjelse at genspille igen. Især når man bliver forkælet med next-gen grafik. Capcom har formået at gøre en hamrende god titel til en endnu bedre oplevelse, end det var før.
De spillere som først er kommet til senere hen i seriens forløb har en meget positiv spiloplevelse i vente. Her taler jeg om spillere fra Playstation 3/Xbox 360 tiden og fremefter, så må i endelig ikke snyde jer selv for denne old-school titel med opgraderet grafik. Er man til Resident Evil og den stemning som de første spil præsenterede, ja så er Resident Evil: Zero et ‘must have’. Det er et fabelagtigt spil fra den tid hvor gameplay, stemning og omgivelser var i fokus. Her skal hjernen til tider arbejde hurtigt når det vælter ind med zombier af alle slags og hovedet skal ligges i blød, når der skal løses puzzels.
Vi taler tit om de her remastered versioner af spil bliver lidt tamme. Udover Uncharted: Nathan Drake Collection og God of War III, er Resident Evil: Zero med i eliten af remastered versioner. Godt gået Capcom, men næste gang så husk lige at lydfolkene sagtens kan spise på deres kontorbord, imens de arbejder. Fordi havde lydsiden været opgraderet lidt, så havde den trukket 1/2 stjerne mere.
Til jer som sidder og overvejer om det er en titel for jer. Er i til old-school survival-horror og ikke mindst Resident Evil. Køb det! Det er alle pengene værd.
Tak til Pan Vision og Capcom for at gøre denne anmeldelse mulig.