Efter nogle ugers brug er det kommet til den endelige anmeldelse af Steelseries Apex M800 tastaturet. Steelseries lover at det er hurtigt som bare f….. og lydløst. Samtidig skulle det være markedets bedste gaming tastatur, som har haft fuldt fokus på den seriøse gamers behov. Det er store ord fra en producent som man bedst kender for deres headset og oversize musemåtter. Der findes en del mekaniske tastaturer på markedet, så kan dette Apex M800 indtage tronen som det bedste gamer tastatur?
Når man får pakket den flotte indpakning op, ja så kan man se mange ligheder med Apex 350 modellen. Det er den store mellemrums tast og de programmerbare taster som går igen. ApexM800 er desværre blevet en smule mindre. Ved desværre mener jeg, at Apex 350 modellen har en større dybde da der er en håndledsstøtte på som standard og det syntes jeg mangler på Apex 800. Det er nok en smags sag hvad man foretrækker, men jeg har altid været glad for håndledsstøtten. Der er knap så mange taster på Apex M800 som der er på Apex 350. For mit vedkommende gør det nu ikke noget at der er kommet færre taster på tastaturet. Men igen er det jo smag og behag.
Steelseries introducere en helt nyt teknologi i måden at tasterne er konstrueret på. Teknologien hedder QS1 Switch og jeg vil sige med et stort smil på læberne. Det virker bare. Responstiden er lynhurtigt og selvom det er mekaniske taster, jeg så er de faktiske ret lydløse. Ved denne teknologi garantere Steelseries over 60 millioner tryk pr. tast. Det er virkelig en sand fornøjelse at bruge Apex M800 i forhold til andre mekaniske tastaturet jeg har haft i hænderne. På grund af den nye teknologi, så registrere tastaturet spillerens tryk 25% hurtigere end andre mekaniske tastaturer på markedet. Dette kan mærkes når spiller first-person shooters som CS:GO og Call of Duty: Black Ops III som er de to FPS spil jeg har testet tastaturet på. Sammen med de programmerbare taster så vil jeg sige at jeg ikke har spillet på at tastatur som jeg har været mere tilfreds med, end det her.
I selve tastaturet ligger der faktisk onboard dual processorer hvor den ene styre trykfunktionerne og den anden processor styrer resten. Det vil sige at det giver mulighed for at trykke på flere taster samtidig. Dette er et kæmpe plus i bogen herfra. Udover det så har hver en tast indbygget et LED lys så man har mulighed for at vælge imellem 16, 8 millioner forskellige farvekombinationer. Dette kræver Engine 2 softwaren, som man kan hentes her. Det er også i Engine 3 hvor man kan programmere sine egne taster. Det er en rigtig god måde at forbedre sine resultater i f.eks. First-person shooters, men kan også være ret så nyttig i RPG ( Role Playing Pame ) og MMO ( Massive Multiplayer Online ) spil. Det afhænger selvfølgelig af spillerens egen spillestil. Det eneste lille kritikpunkt der er ved Engine 3 er, at hvis man er en smule utålmodig, ja så kan man godt ende med lidt grå hår i en tidlig alder. Jeg har været udsat for at det tog knap et minut at overføre ens indstillinger. For en hardcore gamer er det ALT for lang tid. Man har også muligheden at lave profiler, så man lynhurtigt kan skifte taster ved et enkelt tryk. Jeg brugte dog ikke funktionen sønderligt meget, men det virker og det er der. Der er i alt 114 programmerbare taster på tastaturet, så man har virkelig mulighed at hygge sig med sin helt egen opsætning.
En rigtig lækker feature som Steelseries har lavet specielt til CS:GO er det der hedder ‘GameSence’. GameSence er noget helt nyt som Steelseries har arbejdet på. Spiller man CS:GO kan man via sine knapper følge med i f.eks. hvornår man er anbefalet at skifte magasin, om man har lavet headshot osv. Virkelig en rigtig sjov og cool feature, som på eller anden måde, gøre det hele lidt sjovere. Se hvordan det fungere i videoen her under.
Byggekvaliteten for tastaturet er ganske god. Man føler ikke at det er porøst eller på anden vis skrøbeligt. Kender man til gamere og deres vindermentalitet og der hang til at være dårlige tabere, ja så er det tit tastaturet der står for skud, for en eventuel afstraffelse, for ens dårlige score. Det virker godt bygget og solidt, så der er ingen slinger i valsen der. Man har virkelig en fornemmelse af at her er et kvalitetsprodukt fra enden til anden. Der er kræset for detaljer og man bliver forkælet som PC og Mac gamer.
Et af de mange store plusser ved Apex M800 er at det er fuldt integreret til Mac computere. Så hvis man spiller på sin Mac vil man have de samme fordele som hvis man havde en PC. Jeg ved ikke hvor stort markedet er for gaming via Mac, men hvis man ønsker sig et rigtig lækkert tastatur til sin Mac og finder fordele i at programmere sine taster, ja så er det her helt sikkert noget for den målgruppe. Tastaturet har et rigtig lækkert finish og design. Kigger man på markedet over gaming-tastaturer, så ligner de tit noget fra Transformers med et meget futuristisk design og på ingen måder afdæmpet. Hvis man skal tale lidt i billedsprog så vil jeg sige at hvor andre mekaniske gaming tastaturer ligner en voldtunet og over pimpet golf 4 fra Grenå/Randers egnen, så er Apex M800 en Lamborghini Aventador i sin reneste form. Der er et rigtig lækkert og futuristisk design, dog gjort med stil og finesse og det slækker ikke på ydeevnen.
Jeg har i min test spillet CS:GO, Black Ops III, Fifa 15 og lidt League of Legends. Der er slet ingen tvivl om at det er CS:GO spillere som bliver forkælet mest og som har den største fordel af Apex M800. Det er en ren og skær nydelse at spille på Steelseries Apex M800. Det er en fantastisk følelse at mærke hvordan den nye QS1 teknologi virker….FORDI DET VIRKER!! I Black Ops III var det også en oplevelse og det gav lige spilleoplevelsen et ordentlig hak op ad. Ved Fifa of LOL syntes jeg ikke at det gjorde så meget andet en bare at være et afsindigt lækkert tastatur at bruge, men det er bare et vanvittigt lækkert tastatur, på alle måder.
Jeg sad med to forskellige typer tastaturer i denne test. Et mekanisk tastatur fra Logitech og så denne sande perle af at tastatur. Der er en klar forskel i hvordan de to fungere og om Steelseries Apex M800 er det bedste af de to er der slet ingen tvivl om. Jeg vil faktisk gå så langt og sige at det er det bedste mekaniske gaming tastatur på markedet lige nu.
Steelseries Apex M800 har en vejl. udsalgspris på 1.499,- kr. hvilket er en rigtig god pris for et tastatur i denne kaliber. Så vil man forkæle sig selv eller en man holder af til jul eller fødselsdag og har vedkommende ønsket sig det bedste gaming tastatur på markedet lige nu. Så er Steelseries Apex M800 det helt klare valg.
Tak til digitalPR og Steelseries for at levere Steelseries Apex M800