Her i weekenden blev Copenhagen Games afholdt og ikke nok med at der blev spillet Counter-Strike 1.6, Source og HoN, så blev der også spillet en række af turneringer på konsoller. Her var det Modern Warfare 2, Tekken 6, Fifa 10 og Street Fighter 4 det drejede sig om. En del af Team GamersLounge var på pletten og viste at de bestemt er nogen af de bedste spillere i Danmark.
I fredags kunne 2 spillere fra Team GL løfte hænderne i vejret. Efter et par spændende timers spil var det Adnan og Mark, som stod i finalen. Adnan var i lower brackets og havde brug for lidt held til at vinde turneringen, da Mark ikke havde tabt en eneste kamp. Mark fik dog løst opgaven og kunne efter kampen mod Adnan, gå hen og modtage sin præmie på 500 kroner.
Tekken var dog ikke det eneste sted, vi så Team GamersLounge triumfere i fredags. Der blev også afholdt turnering i det kommende Fifa World Cup 2010, som ingen er rigtig trænet i. Dog blev det meget hurtigt tydeligt, at skills fra tidligere fifa-udgivelser klart er en fordel. Sebo og Koefoed kværnede sig vejen igennem turneringen, og til sidst var det de to, som stod i finalen. Sebo viste her at han var stærkest og med en sejr på 4-0, var det ham der kunne gå over og modtage præmien: Dante’s Inferno til PS3.
Lørdag stod der mere Fifa på programmet. I første omgang var det endnu en omgang af Fifa World Cup 2010, der skulle spilles. På trods af at deltager-antallet her, var dobbelt så stort som dagen før, så var det Adel og Koefoed, der svømmede sig forholdvist let igennem turneringen. De to sad på finale-pladserne og gav et rigtig godt show. Ligesom til FIWC i København, kom Adel hurtigt foran 2-0, og Koefoed skulle igen forsøge at kæmpe sig op. Det lykkedes for ham at udligne til 2-2 og selvom Adel kom på 3-2, så fik Koefoed sparket bolden i kassen endnu engang, til resultatet 3-3. Sådan kan en finale jo ikke ende og derfor måtte de to finalister ud i en omgang Golden Goal, hvor den der scorer det første mål har vundet. Efter et hæsblæsende comeback var Koefoed i sit es og efter meget kort tid kunne han score det gyldne mål og modtage første-præmien: Street Fighter 4 til PS3.
Den sidste af fodboldspils-tuneringerne skulle spilles i Fifa 10. Team GamersLounge fik dog hurtigt spottet, at der ligesom til FIWC, skulle spilles en kamp mellem to fra holdet. Koefoed skulle bare vinde sin første match og så ville det være mellem ham og Sebo. Koefoed hev sejren i første kamp hjem og så blev det tid til en heads-up mellem Sebo og Koefoed. Koefoed havde en revanche til gode efter nederlaget i finalen dagen før på 4-0. Tilsyneladende var Koefoed varm efter Fifa World Cup-turneringen, som var blevet afholdt lige op til Fifa 10-turneringen for da dommeren fløjtede af, kunne han gå videre til næste runde.
Derefter gik det stærkt for Team GamersLounge. Adel og Koefoed smed den ene modstander ud efter den anden. Det var først i semifinalen at der opstod lidt problemer. Adel var ude i en hård kamp, som i slutminutterne stod 2-2, men Adel viste at han havde det sidste power og i overtiden bragte han sig på 3-2 og var derfor sikret en finale-plads. Koefoed gav høvl til hans modstander i semifinalen. Han fik scoret over 10 mål og kunne derfor gøre sig klar til endnu en finale mod Adel.
Der fik Koefoed ikke så meget at skulle have sagt. Adel bragte sig, som altid mod Koefoed, hurtigt foran og denne gang fik Koefoed ikke lov til at lave et comeback. Adel tæskede det ene mål ind efter det andet og kunne, efter en sejr på 5-1, modtage præmien på 2.000 kroner. Koefoed fik 500 kroner for sin indsats og 3. pladsen modtog et headset.
En super weekend for Team GamersLounge. Adnan og Mark mødte hinanden i Tekken-finalen, hvor Mark vandt og alle 3 finaler i Fifa stod også mellem 2 fra Team GL. Sebo, Adel og Koefoed blev senere interviewet – desværre ser det ikke ud til at Sebos interview kom med, men Adel og Koefoed er der – se med her.
http://www.youtube.com/watch?v=kESs5hJY0rA
Det ville være løgn hvis man sagde at der manglede noget til dette event i Øksnehallen. Mad, drikkelse og godt humør var der massere af. Hvis det ikke var nok, så kunne man gå en lille tur udenfor og så var der massere af sex og stoffer rundt om hjørnet. Så kan man spørge sig selv om København kunne præsenteres bedre til et event, hvor nogle folk kommer langvejs fra?
Fokusset var bestemt på PC og især Counter-Strike. Konsol-området var lidt overset, og desværre var der heller ikke det store fremmøde til turneringerne, der trods alt havde nogle okay præmier. Turneringerne var også noget rodet og i eksempelvis Fifa var det ren knock-out, så hvis du tabte den første kamp, var det slut. I princippet var konsol-turneringerne noget man kunne lave hjemme i stuen. I hvert fald virkede det ikke som om, at der ikke var specielt meget fokus på dem og måske hører konsollerne slet ikke hjemme til et event, som egentligt er et lan-party i stor størrelse.
Konsol-turneringerne kunne have været meget større, hvis man havde villet det. Der var massere af plads, så hvis man gad, kunne man have fyldt hallen op med dobbelt så mange mennesker. Forhåbentligt er det noget man tænker over i fremtiden, for hvis tendensen er den samme til næste års event, så kunne man ligeså godt lukke ned for konsol-området.